Læsetid: 6 min.

Kan markedet redde velfærden?

7. januar 1997

Danskere foretrækker at arbejde frem for at blive forsørget af det offentlige, også selv om lønnen ikke er højere end understøttelse eller kontanthjælp, viser en undersøgelse af vismand Nina Smidt. Ikke desto mindre anbefaler samme vismand at øge forskellen mellem en indkomst fra lavtlønnet arbejde og fra arbejdsløshedsunderstøttelse

Er overdrevet lighedsmageri eller de stærke markedskræfter skyld i, at så mange bliver udstødt fra arbejdsmarkedet? Det spørgsmål blevet i weekendens løb besvaret meget forskelligt af henholdsvis en vismand og en vis mand.
Det Radikale Venstre holdt nytårsstævne på Nyborg Strand under overskriften "den stressede velfædsstat" lørdag og søndag. Her lagde den økonomiske vismand professor Nina Smith ud med en skarp kritik af velfærdssamfundet. På trods af de mange støtte-, tilskuds-, og forsørgelsesordninger har velfærssamfundet ikke fået stoppet udstødningen fra arbejdsmarkedet, sagde hun og gentog konklusionerne fra vismændenes seneste halvårsrapport om at lønnen for ikke-faglærte er for høj i forhold til deres kvalifikationer:
"Der er simpelthen skabt så megen lighed, at en meget stor andel af befolkningen er blevet marginaliseret ved aldrig at have et fast tilknytningsforhold til arbejdsmarkedet", citerer Børsen hende for at sige.
Derfor skal dagpengeydelserne skæres ned og skattesystemet reformeres, så det bedre kan betale sig for de lavtlønnede at arbejde, frem, for at leve af offentlig forsørgelse, konkluderede vismanden.
Kort sagt mener hun og de andre vismænd, som udgør formandsskabet i Det Økonomiske Råd, at velfærdsstaten har sat markedsmekanismerne ud af kraft ved at holde de lavtuddannedes lønninger og de sociale ydelser kunstigt i vejret. Det mindsker arbejdsgivernes lyst til at ansætte dem og deres egen drift til at søge arbejde, fordi det "ikke kan betale sig". Og derfor er arbejdsløsheden så høj.

Det besynderlige er, at selvsamme vismand Nina Smidt har foretaget en undersøgelse som på centrale områder konkluderer det stik modsatte: Folk arbejder og arbejdsløse søger arbejde selv om det ikke økonomisk kan betale sig for dem!
"Hvad driver værket - arbejdslyst og velfærd", lyder titlen på denne meget omfattende empiriske analyse af sammenhængen mellem socialpolitik, skattelovgivning og arbejdsudbud, som Rockwoolfondens forskningsenhed offentliggjorde i 1995. Udgangspunktet for undersøgelsen var forskernes konstatering af, at det i den teoretiske litteratur er veldokumenteret, at høje dagpenge og kontanthjælp samt høje skatter svækker lysten til at søge beskæftigelse. Men at det empiriske grundlag for at drage sådanne konklusioner for det danske arbejdsmarked vedkommende var meget begrænsede.
Det helt exceptionelle ved Rockwool-fondens resultater er, at forskerne - på trods af ihærdige anstrengelser - ikke kan påvise, at lønnens størrelse har væsentlig betydning for, om arbejdsløse søger arbejde, og om ansatte søger nyt job:

En femtedel af de beskæftigede mænd og en fjerdedel af de beskæftigede kvinder har mindre end 500 kroner om måneden ud af at arbejde frem for at gå på understøttelse.
Næsten en trediedel af de arbejdsløse regner ikke med at det ville forbedre deres økonomi, hvis de får et job. Der er ingen konstaterbar sammenhæng mellem forventningen om at stige i indkomst og lysten til at søge arbejde. (Til gengæld er den forventede løn i et nyt job meget væsentlig til at forklare, både om man er villig til at flytte for at få et nyt job og den acceptable transporttid).

Som forskerne selv konkluderer, er forklaringen på danskernes store arbejdslyst ikke af den økonomisk rationelle art, men behovet for socialt fællesskab, en struktureret hverdag, frynsegoder osv.
Man kan hertil tilføje, at arbejde simpelthen er identitet i et samfund, hvor bordherrens andet spørgsmål til sin borddame er: "Og hvad laver du så?" (Bortset fra de få overleveringer, der spørger om hvilken mand, der har bragt hende med til selskabet) - i betydningen: "Hvordan tjener du dine penge?" Enhver, der har måttet svare: "Jeg er arbejdsløs", kender den lille flakken i spørgerens blik.
Resultaterne fra Rocwoolfonden - og her især den del af undersøgelsen som Nina Smidt har forestået sammen med økonomen Peder J. Pedersen - giver med andre ord et ret klart indtryk af, at lønstrukturerne på det danske arbejdsmarked i overraskende ringe grad kan forklare den store arbejdsløshed.
Deres resultater bekræftes til fulde af en interview-undersøgelse fra Social Forsknings Instituttet. Her erklærer ni ud af ti adspurgte, at de ville foretrække at arbejde, selv om understøttelsen var lige så høj som lønnen. Danskerne er et folk, der foretrækker selvforsørgelse. Ikke at blive forsørget.
Og man kan ikke andet end undre sig over, at selv om vismandens økonomiske teori dementeres af vismandens egne analyser af virkeligheden, er hendes husmandsøkonomiske snusfornuft urokkelig: Det skal kunne betale sig at arbejde. Basta.
Heller ikke den anden side af vismændenes markeds-argument om at arbejdsgiverne vil ansætte langt flere ufaglærte på en lavere løn er en holdbar problemknuser. Et illustrativt eksempel: Hvis lønnen på hele arbejdsmarkedet bliver sat ned med en procent, så skal beskæftigelsen øges tilsvarende med en procent for at holde den udbetalte lønsum uændret (hvilket afgør det indenlandske forbrug, og dermed en stor del af efterspørgslen efter arbejdskraft). Det svarer til, at der skal 25.000! flere personer i arbejde - mellem en trediedel og en fjerdedel af det antal arbejdspladser, som de sidste fire års konjunkturopsving har bidraget med.
En analyse fra Finansministeriet viste da også for et par år siden, at mindstelønnen skal sættes radikalt ned for at det giver synlig beskæftigelseseffekt ... Hvem har lyst til at se de sociale konsekvenser af denne manøvre i øjnene?

Stik mod troen på, at markedskræfterne (læs: lønnen/understøttelsen trykkes tilstrækkeligt langt ned) kan løse arbejdsløsheden, taler tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer. I et interview i Berlingske Tidende søndag med overskriften "Markedskræfternes menneskelige fiasko" afviser han, at velfærsstaten er skyld i udstødningen fra arbejdsmarkedet:
"Solidariteten er i stor udstrækning erstattet af troen på markedskræfterne. Man er skiftet ganske radikalt, uden at der egentlig har været nogen videre debat om det ... Det er, ligesom om man ikke rigtigt har blik for det fundamentale. At det er de hårde markedsmekanismer, der har fremkaldt de store velfærdsområder... Det er klart markedsmekanismerne, der har skabt disse menneskelige problemer. Det er dem, der har skabt udstødningen", siger den (i nærværende nyhedsanalytikers observans) vise mand, der samtidigt understreger, at velfærdsmodellen heller ikke har kunnet løse problemerne:
"Fundamentalt mangler man midlerne til at skabe fuldt beskæftigelse".
Den tidligere nationalbankdirektør trækker en parallel til 30'ernes polariserede samfund, han er bange for konsekvenserne af et splittet samfund, men peger samtidigt på en afgørende forskel: "I dag har vi en meget høj velstand. Men markedsmekanismerne er meget hårde ved en stadig voksende del af befolkningen. Hvis folk kan forstå det, kan man måske skabe nogle modeller, så der opstår et samvirke mellem begge elementer", siger Hoffmeyer - og slutter beskedent undskyldende af med at sige: "Jeg er ked af, jeg ikke har noget svar".
Det er fra det udgangspunkt debatten om velfærdssamfundet må tages om igen. Paradokset er tydeligt: Der er for mange arbejdsløse, og for meget arbejde, der trænger til at blive gjort.
Men bortset fra fællesskabet om etiketterne "arbejdsløse" eller "marginaliserede" har arbejdsløse og marginaliserede faktisk meget forskelligartede problemer. De er for unge, for gamle, for kvindekønnede, for uuddannede, for flygtede, for syge, for alkoholiserede, for narkomaniserede, for nedslidte, for uheldige og har bosat sig i et arbejdsløshedsområde eller er blevet oplært i et overflødiggjort job.
Derfor afholder den virkeligt vise sig fra at have et enkelt svar: nedsættelse af løn, dagpenge eller sociale ydelser rammer i flæng i stedet for at ramme, hvor der er behov.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu