Læsetid: 5 min.

Kold krig i middelhavet

16. januar 1997

Hvis en igangværende raketstrid udvikler sig, kan Cypern ende som Middelhavets krudttønde. En genforening af den delte ø synes mere og mere urealistisk

Utænkeligt! At de to gamle fjender Grækenland og Tyrkiet skulle gøre alvor af deres talrige indbyrdes stridigheder og gå i krig med hinanden? Utænkeligt!
Engang var dette den udbredte holdning i verdens indflydelsesrige hovedstæder.
Og med rette.
For det var dengang under den kolde krig, hvor truslen fra Warszawa-pagten gjorde de to NATO-allieredes stridigheder til en bagatel i forhold til den fælles fjende.
Men nu skriver vi 1990'erne. Og nu om dage er en krig mellem to NATO-lande slet ikke utænkeligt, lød det forleden fra en europæisk diplomat, hvis fuldtidsbeskæftigelse er at dæmpe græsk-tyrkiske spændinger.
Diplomatens ord faldt på baggrund af den aktuelle strid på middelhavsøen Cypern, der siden 1974 har været delt mellem græsk-cyprioterne i syd og tyrk-cyprioterne i nord. En strid om græsk-cyprioternes beslutning om at købe russiske anti-luftværnsraketter og stille dem op deres del af Middelhavsøen.

Planerne har fået både tyrk-cyprioterne og Tyrkiet til at fare i flint. Tyrkiet truer med at angribe og ødelægge missilerne, hvis græsk-cyprioterne stiller dem op.
Grækenland støtter omvendt græsk-cyprioterne i deres ret til selv at bestemme over deres eget forsvar. Tyrkiet har haft 30.000 soldater stående i nord siden dets invasion i 1974. Grækenland har indgået en forsvarsaftale med græsk-cyprioterne i syd, hvis nationalgarde består af 11.500 mand sammen med en række tunge våben.

Er der tale om en høj-eksplosiv situation i disse dage? Nej, for der er mindst 16 måneder til, at raketterne stilles op. Hvis det sker.
Til gengæld spøger scenariet om et langvarigt koldkrigs-agtig våbenkapløb, der vil gøre Cypern til Middelhavets krudttønde. Stik imod FN's hensigter om at genforene øens to samfund.
Det kold-krigsagtige islæt kommer ikke så meget fra det faktum, at de to gamle supermagter, Rusland og USA, er på banen. Russerne ved at sælge våben til den ene part. Amerikanerne ved at kritisere våbenhandlen.
Det kold-krigsagtige islæt stammer mere fra selve stemningen på øen: Total mistillid mellem Cyperns to samfund. En mistillid, der præger både politikere og befolkning på begge sider. Propagandaen om, hvor modbydelig modparten er, lever i bedste velgående. Og som tiden går, minder Cyperns deling mere og mere om situationen i Tyskland i alle de år, Berlin-muren eksisterede.
Rent faktisk går der en "Berlin-mur" gennem Cyperns hovedstad, Nicosia. Hovedstaden, såvel som resten af øen, har siden 1974 været delt af en 180 kilometer lang bufferzone.
FN-soldater har bevogtet bufferzonen i de forgangne 23 år. Hvert halve år er styrkens mandat blevet forlænget, og håbet om, at FN kan rejse hjem, er skrumpet tilsvarende ind for hver gang.

Øen blev delt kort efter Tyrkiets invasion i 1974. Invasionen var reaktionen på et græsk-cypriotisk militærkup - inspireret af den daværende militærjunta i Grækenland. Kuppet havde til formål at forene Cypern med Grækenland. Men selv om kuppet kun holdt i kort tid, har Tyrkiet alligevel beholdt 30.000 soldater i øens nordlige del. Officielt for at "beskytte" det tyrk-cypriotiske mindretal på øen. Uofficielt, fordi Ankara er tilfreds med erobringen.
Tyrk-cyprioterne dannede i 1983 - under ledelse af Rauf Denktash - deres egen stat TRNC (Den Tyrkiske Republik på Nordcypern). Den selvudråbte stat er dog kun anerkendt af Tyrkiet. FN og resten af verden anerkender den græsk-cypriotiske regering som Cyperns legitime regering.

FN har i årevis forsøgt at mægle og genforene Cypern. Konceptet er nogenlunde det samme som for Dayton-fredsaftalen om Bosnien:
Cypern skal deles op i to selvstyrende "enheder" (en græsk-cypriotisk og en tyrk-cypriotisk) med hvert sit parlament. De skal så kædes sammen af en central føderal regering, som hovedsageligt skal tage sig af udenrigsforhold. "Berlin-muren" gennem Nicosia skal rives ned, og byen skal - ligesom Sarajevo i Bosnien - genforenes som en føderal hovedstad.
Cypern er imidlertid en langt sværere nød at knække end Bosnien. 23 års deling sætter sine spor, og standpunkterne på de to sider er ikke blevet blødt op. Tværtimod:
De 600.000 græsk-cyprioter i syd vil på ingen måde "de-facto"-anerkende TRNC, og de godt 180.000 tyrk-cyprioter ønsker ikke at miste "beskyttelsen" fra de tyrkiske soldater.
Og da regeringerne i de to "moderlande" bakker op om hvert sit af de to standpunkter, skal bolden igen spilles tilbage til Ankara og Athen, hvis en løsning skal findes.
USA's udsendte mægler, Carey Cavanaugh, har efter sigende forsøgt at puste nyt liv i FN's plan. Under møder med den tyrk-cypriotiske leder, Rauf Denktash, og Cyperns (græsk-cypriotiske) præsident, Glafcos Clerides, har han ikke blot drøftet raketstriden, men også de mere grundlæggende aspekter af Cypern-problemet.

Værd at bemærke er, at EU holder sig udenfor. Dels af frygt for at fornærme medlemslandet Grækenland. Og dels fordi EU-Kommissionen officielt holder fast i, at Cypern-problemet skal være løst, før Cypern kan blive medlem.
EU er imidlertid presset af, at det har lovet Cypern at påbegynde optagelsesforhandlinger, senest et halvt år efter regeringskonferencen er slut. Græsk-cyprioterne er vilde for at komme med i EU, og det er der "grænser for, hvor længe man kan ignorere", sagde EU-kommissær Hans van den Broek, der er ansvarlig for udvidelsen, forleden.
Tyrk-cyprioterne spiller her en afgørende rolle. De afviser - formentlig efter instruktion fra Ankara - at et forenet Cypern kan blive medlem af EU, før Tyrkiet også bliver det.
Derfor er det svært at se, hvordan den amerikanske plan skal kunne føres ud i livet, før Tyrkiet har nået et niveau, hvor det kan blive medlem af EU.
Og det er der længe til.
Tyrkiet har godt nok, som det eneste land uden for EU, indgået en decideret toldunion med de 15 EU-lande. Medlemskab er landet imidlertid langt fra kvalificeret til.
EU kunne vælge blot at optage den græsk-cypriotiske del som medlem. Men det ville være yderst provokerende overfor Tyrkiet.

Hvis det alligevel skal lykkes at få Cypern forenet uden en studehandel med Ankara, kræver det seriøs indførelse af de "tillidsskabende foranstaltninger", som FN kæmper for at få igennem.
De omhandler alt fra færre våben og soldater ved bufferzonen - over supplering af vand og el til modpartens befolkning - til at græsk-cypriotiske og tyrk-cypriotiske børn lærer hinandens sprog i skolen.
Foreløbig er FN ikke kommet langt med disse forsøg.
Tværtimod har situationen i de sidste seks måneder været den værste og mest voldelige siden 1974.
Således blev to græsk-cyprioter dræbt, da de i august forsøgte at krydse bufferzonen på motorcykel som led i en demonstration mod delingen. I september blev en tyrk-cypriotisk vagt ved bufferzonen skudt og dræbt. I oktober blev en græsk-cypriot skudt og dræbt, efter at være trængt ind i den tyrk-cypriotiske sektor.
FN's nu forhenværende generalsekretær, Boutros Boutros-Ghali, klagede i december over den mere og mere fjendtlige atmosfære. Han krævede, at "de politiske ledere på begge sider gør et seriøst forsøg på at føre deres (respektive) samfund i en mere positiv retning".
En løsning af Cypern-problemet kræver imidlertid først og fremmest, at forholdet mellem Tyrkiet og Grækenland bedres på andre punkter end Cypern. Men det synes svært, når netop Cypern står i vejen for en forbrødring mellem Ankara og Athen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu