Analyse
Læsetid: 6 min.

Mens vi venter på det endelige opgør

15. januar 1997

Der er en prisværdig sammenbidthed over den optimisme, MD Foods lægger for dagen forud for endnu et "endeligt opgør" på det engelske mælkemarked

Taler vi endelige opgør på det engelske mælkemarked, så er der tradition for, at de lader vente på sig.
Alligevel vover vi pelsen og varsler det påny: I løbet af noget, der næppe rækker år ud i fremtiden, vil det blive afgjort, om MD Foods International (MDI) - et datterselskab af Danmarks største industrikoncern af omtrent samme navn - ender som en af det britiske mælkemarkeds tre store - eller om koncernen, der i dag er lillebror blandt de fire store - må trække sig med røde ører. Og det der er værre.
Siden MD i 1989 gik ind på det engelske marked, har den negative opmærksomhed været massiv. Primært fordi investeringerne, der har kostet mange milliarder kroner og sikret selskabet en markedsandel på i dag 18-19 procent, til dato ikke har givet investorerne noget at råbe hurra for. Regnskaberne viser tab gennem årene på en kvart milliard kroner.
Sidst, MDI var under kritikernes lup, var før jul, da MD's årsregnskab viste et rekordunderskud i MDI på 216 millioner kroner - i et koncernresultat på 590 millioner kroner.
Nu tre uger efter er det en dybere granskning af MDI's økonomiske udvikling, foretaget af Ugebrevet Mandag Morgen, som sætter spørgsmålstegn ved MDI:
Havde MDI brugt de samme regnskabsprincipper som moderselskabet og koncernen i øvrigt, ville dets egenkapital på omkring 1,1 milliarder kroner være barberet ned til 107 millioner. Og havde MDI anvendt det øvrige erhvervslivs måde at afskrive opkøbt koncerngoodwill på, ville det have været insolvent for fire-fem år siden.

På hovedkontoret i Viby tager man ugebrevets analyse med stoisk ro: Der er ikke skjult noget som helst i regnskaberne. Metoden har været kendt af repræsentantskab og investorer fra starten og har hidtil ikke givet anledning til kritik.
Tværtimod er metoden den mest hensigtsmæssige i en fase, hvor MDI's primære investeringer netop går til at opkøbe mejerivirksomheder med henblik på at rationalisere hele den engelske mejerisektor som sådan. Det, man køber, er i høj grad koncerngoodwill. Skulle den afskrives med det samme eller forholdsvist hurtigt, ville det medføre et værditab uden hold i virkeligheden, lyder ræsonnementet fra MD's informationskontor.
Det lader vi så stå al den stund, at polemikken om regnskaberne ikke rokker ved MDI's betragtelige problemer forud for afklaringen af vilkårene på det engelske mælkemarked.
Og dem er der i mindst tre af:
For det første har MDI efter syv år - modsat sine konkurrenter - ikke formået at tjene penge på det engelske marked.
For det andet har MD ikke midler til at foretage de investeringer, der synes nødvendige for en plads på vinderholdet.
Et tredje forhold klemmer alle mejeriselskaber: Mælkeprisen hos producenterne er stigende, mens butikspriserne falder. En delforklaring er, at supermarkederne omsider har afløst den traditionelle mælkemand og gjort mælk til en slagvare i kampen om kunderne. Det gør, at hele mejerisektoren taber penge. Men mens de traditionelle aktører er konsoliderede og derfor har kunnet opretholde en indtjening, er MDI belastet af store investeringer, hvor afkastet uanset regnskabsprincipper lader vente på sig.
Problemerne erkendes i såvel MD-toppen som blandt de investorer, der står for 40 procent af MDI.
Hos sidstnævnte, som tæller banker, pensionskasser og forsikringsvirksomheder, er viljen til at putte yderligere penge i MDI til at overse. Flere af dem har triste erfaringer med Tulip International.
Omvendt erklærer de i hvert fald udadtil tillid til MD's strategi og ledelse. Og det seneste repræsentantskabsmøde i MD Foods reagerede på MDI's problemer med et tillukket: Kridt skoene og stå fast.

Mens der kridtes, kan vi betragte, hvad MD selv tæller med på sin plusside i det engelske opgør.
På 25 år har MD Foods med hård hånd forvandlet den danske mejerisektor til ukendelighed. Fra mere end 1000 selvstændige andelsmejerier til godt en håndfuld. Fra mange selvstændige led mellem yver og mælkekrus til et sammenhængende system af afhentning, kontrol, afregning, forarbejdning, emballage og distribution. Fra mange små urentable virksomheder til få gigantiske industrianlæg. Fra spredt detailafsætning til massesalg i supermarkedskæder. En forvandling, der har givet MD en hjemmemarkedsandel på godt 80 procent og placeret MD blandt Europas førende, hvad angår modernisering og betjening af den moderne detailhandel.
Den erfaring er der ifølge MD's egen forståelse af forholdene ikke mange, der besidder på det engelske marked. Godt nok er de store konkurrenter langt i deres rationaliseringer. Men mens processen i Danmark synes afsluttet, er omkring en tredjedel af den britiske mælkebranche fortsat opbygget på gammeldaws maner. Så skal der lukkes mejerier, ved MD hvordan.
Der udover er en vigtig del af MD's strategi nemlig at forsyne detailhandelen med dansk producerede kvalitetsprodukter et aktiv, i og med at danske produkter traditionelt er efterspurgte på det engelske marked.
Endelig skal nævnes, at MD's markedsandel er tæt på de magiske 20 procent, som angiveligt skal sikre en plads på vinderholdet.
Der burde således ikke være noget, der hindrede MDI i at bide tænderne sammen og stå fast, indtil skraldet er overstået.
Men spørgsmålet er, om det er nok.

De fleste iagttagere er enige om, at et gennemrationaliseret mælkemarked kun har plads til to-tre store selskaber. Mindst én af de fire store skal altså sælge, gå under, fusionere eller på anden måde forføje sig fra arenaen.
Forventningerne til en snarlig afklaring er som nævnt af ældre dato. Den snart årelange kamp mellem giganterne har fundet sted samtidig med store stukturændringer i den engelske mælkebranche og slidt hårdt på deltagerne - ikke bare på MD.
At forventningerne skærpes netop nu skyldes forlydender i den engelske finansverden om, at mælkekrigens største kamphane, Northern Food, er ved at sætte sin mejeridivision til salg. Bliver det til noget, er slutspillet en realitet.
For MD er det mest nærliggende at købe - det var sådan, man vandt herhjemme. Men der er ikke villig kapital hverken hos investorerne eller MD's andelshavere til indkøb i den størrelse. Dertil har de hidtidige resultater været for dårlige. Opbakningen hjemmefra består for tiden kun af tillid. Selv om den kan være rar at have, tæller den ligesom ikke rigtigt her, hvis der stadigt er langt til lommerne. Hvortil kommer at de opkøb, MDI har foretaget gennem 90'erne, stadig lægger beslag på investeringer, hvis de nødvendige moderniseringer skal gennemføres.
En anden mulighed er, at MD finder sig en makker blandt de tilbageværende. Ud over at koncernen er lukket som en østers med oplysninger om den mulighed, så er den ide ikke specielt tillokkende. Det er nemlig tvivlsomt, om en sådan makker kan se fidusen i at lade lillebroren komme rendende med alle sine danske produkter på bekostning af engelske producenter. Ganske vist blev den internationale lancering af Gaio'en en veritabel fiasko, men alligevel.
Og hvis en alliance ikke levner mulighed for at lade MDI være storsælger af danske produkter, så er en af de store forudsætninger for det engelske eventyr ganske enkelt væk.
Tilbage står muligheden for at kridte skoene og stå fast. Holde vejret, indtil de tre andre indbyrdes har afgjort, hvem der trækker sig. Det vil efterlade en plads som nummer to eller tre til danskerne. Og det skulle være nok. Selv om koncernens officielle kommentar til fremtidsudsigterne stort set kan sammenskrives til, at "Vi er på det engelske marked, og det bliver vi ved med," så er det ikke nogen risikofri taktik.
Ganske vist er tiden, hvor rationaliseringerne fortsætter, et aktiv for MD - her er man på hjemmebane og i en vis grad foran. Men danskerne er ikke ene om at afgøre styrkeprøvens varighed.
Og at dansk udholdenhed skulle overgå den britiske, er vist ingen naturlov, man skal satse for mange forretninger på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her