Læsetid: 6 min.

Så har vi balladen igen

17. januar 1997

To små overenskomster lægger niveauet for de resterende forhandlinger på det private arbejdsmarked. Samtidigt har et delforlig på det offentlige arbejdsmarked begrænset risikoen for forårsstrejker blandt lærere og sygeplejersker

Det er hørt før. Det høres lige nu. Og det vil blive gentaget sådan cirka hvert andet år i al overskuelig fremtid: "Den første overenskomst på det private arbejdsmarked, som blev indgået natten til torsdag, er direkte uansvarlig", mener DA's formand.
LO's formand er derimod tilfreds og "ikke et sekund i tvivl om, at overenskomsten ligger inden for det nationaløkonomisk ansvarlige".
Sådan lyder en sammenskrevet version af torsdag morgens Ritzau-telegrammer om de to overenskomster, Landbrugets Arbejdsgivere indgik med Specialarbejderforbundet (SiD) og Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) i går.
Forudsigeligheden i de citerede standpunkter er kedsommelig, men faktisk indeholder de pågældende overenskomster nogle brud med gamle traditioner, der er værd at notere sig.
For det første en aftale om løn under barsel - på dette felt har store dele af det private arbejdsmarked længe haltet efter det offentlige.
For det andet et afsnit om seniorpolitik, som åbner mulighed for fleksibel tilbagetrækning for ældre medarbejdere. Ordet "fleksibel" dækker over deltid, som hidtil har været et fy-ord blandt SiD'ere og KAD'ere.
Gennem et århundrede har det været den industri- og håndværksbaserede del af fagbevægelsens målsætning, at alle skulle have fuldtidsarbejde til fuld løn. Arbejdsdeling ansås (og anses stadig i brede kredse) for en defensiv strategi, der får lønarbejderne til frivilligt at gå ned i årsløn. Dette gennemgående krav om ens vilkår til mennesker med forskellige behov viste sig gennem historien effektivt til at få bedre løn- og arbejdsvilkår. Og derfor svært at opgive i takt med, at stigende velstand gav større spillerum for individuelle valg mellem penge og fritid.
Muligheden (for mere hug- og stikfast er formuleringen såmænd ikke) for at indgå aftale om nedsat arbejdstid for ældre medarbejdere er selvfølgelig udtryk for, at flere og flere af de to forbunds medlemmer gerne vil have et alternativ mellem efterløn og fuldtidsarbejde. Men i høj grad også et resultat af det politiske pres som finans-, økonomi- og arbejdsministeren i fællesskab har lagt på overenskomstforhandlingerne: "Vi kan forudse, at de små ungdomsårgange betyder reduktion af arbejdsstyrken. Det går ikke, at folk trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i 60-års alderen. Vi foretrækker, at arbejdsmarkedets parter selv bliver enige om en seniorpolitik. Vi vil helst ikke røre ved efterlønnen, men ....". Den let truende remse skal man være døv for ikke at have lært udenad i det forgangne år.

De aftalte lønstigninger på to kroner i år og 2,25 næste år svarer til henholdsvis til tre og 3,3 procent. Og selv om overenskomsterne kun dækker omkring 8.000 ansatte er det et varsel om, hvor store lønstigningerne bliver på resten af det private arbejdsmarked (uanset HK's skrappe udgangskrav om, at mindstelønnen skal stige fra 12.000 til 15.000 kroner om måneden), nemlig "national-økonomisk ansvarlige", som formanden for LO-formand Hans Jensen betegner dem.
Også dette er interessant: Arbejdsløsheden er nemlig lige så langt nede inden for mange fag som i 1987, hvor DA og LO fejrede de gode konkjunkturer med en gedigen lønfest - der begyndte i byggesektoren og endte med nogle af efterkrigstidens skrappeste økonomiske indgreb: Kartoffelkuren og skattereformen.
Så når fagbevægelsen ti år senere taler lige så meget om faren for inflation som om større beløb på lønsedlerne, viser det, at den har lært lektien: Lønstigninger uden produktivitetsstigninger kommer der ikke flere bøffer på bordet af. Bøfferne bliver nemlig dyrere, og der bliver flere arbejdsløse, som kun har råd til frikadeller.

På det kommunale arbejdsmarked - 622.000 ansatte - stod barometret indtil i onsdags på udsigt til stormvejr.
Der er direkte mangel på sygeplejersker, lærere og pædagoger - en situation som på det private arbejdsmarked automatisk ville udløse lønstigninger, men i det offentliges fintmaskede bugdetspændetrøje blot udløser frustration og slagsmål mellem forskellige grupper af ansatte.
Blandt andre har sygeplejerskerne lagt stort pres på forhandlerne for at opnå særligt store lønstigninger. En lærer på begyndelsesløn tjener fem procent mere end en sygeplejerske, mens en lærer på slutløn tjener 12 procent mere. Det er uretfærdigt, mener sygeplejerskerne.
Trods den langvarige strejke i 1995, stor folkelig sympati og mediebevågenhed lykkedes det kun Dansk Sygeplejeråd at opnå en anelse større lønstigning end andre kommunalt ansatte opnåede ved at blive ved forhandlingsbordet. Ikke desto mindre har Rådets nye formand erklæret, at "der skal mere til denne gang. Vi er klar til at tage en konflikt på spørgsmålet".
Lærerne var tæt på at strejke for to år siden på grund af utilfredshed med arbejdstidsreglerne, og arge modstandere af de nye decentrale lønsystemer, som de kommunale arbejdsgivere lægger op til.
Pædagogerne er - lige som lærerne - vrede over et forslag om at ansætte andre faggrupper i børneinstitutioner og skoler.
Og alle føler sig underbetalt i forhold til deres uddannelse, ansvar og kompetence (hvad man ikke kan give dem andet end ret i, når man sammenligner med faglærte håndværkeres lønninger på det private arbejdsmarked).
Risikoen for konflikt på det kommunale arbejdsmarked blev imidlertid noget mindre, da forhandlere indgik et delforlig i onsdags.
Forliget begrænser nemlig det interne slagsmål mellem de forskellige grupper i KTO (Kommunalt ansatte Tjenestemænd og Overenskomstansatte) gennem en skitse for, hvorledes de næste to års lønstigninger skal fordeles.
En såkaldt KTO-pulje til særlige formål på 250 millioner kroner blev i onsdags afsat til at løse "særlige problemer", læs: blandt andre sygeplejerskerne. I og med at alle organisationerne har sagt god for den model, har de også givet køb på deres mest ambitiøse forhandlingsudspil.
En afgørende del af forhandlingsspillet på det kommunale arbejdsmarked vil dreje sig om den nye lønmodel, som Finansministeriet er ophav til: Indførelse af centralt fastsat grundløn kombineret med funktionsløn (ulempetillæg, ledelsesansvar, ulempetillæg mv.), kvalifikationsløn og resultatløn. De kommunale arbejdsgivere kræver, at hele 25 procent af lønnen med tiden skal udmøntes lokalt. I dag råder de lokale arbejdsgivere over lidt mindre end èn procent.
På dette punkt er parterne ikke nået ret meget længere end til forvirring om spilleregler og tekniske detaljer. Der er dog stor sandsynlighed for et brud med det traditionelle anciennitetsløn-system, selv om både sygeplejersker, pædagoger, lærere og HK'erne er erklærede modstandere af at gøre aftaler om nye lønformer til del af det samlede kommunale forlig. Blandt andet fordi de mistænker arbejdsgiverne for at ville snuppe en større portion af fremtidens lønstigninger til ledergrupperne - som også er underbetalte i sammenligning med det private arbejdsmarked.

Til slut en bitter pille til at fremme fordøjelsen af al den udtalte fornuft om løn og inflation: Fra 1995 til 1996 ragede danske ledere (dvs. de højstlønnede i befolkningen) pæne lønstigninger til sig: Gennemsnitligt 5,6 procent (trukket ned af de offentligt ansatte ledere, som fik ydmyge 2,5 procent mere i løn) Mest scorede salgsdirektører (10,4 procent) edb-chefer (9,9 procent) og eksportchefer (8,8 procent). Inden for landbrug og skovbrug, som lige har indgået de overenskomster, denne nyhedsanalyse indledningsvis beskrev, steg ledernes løn 4,4 procent.
Man behøver ikke at være særligt misundeligt anlagt for at ane hykleri bag de såkaldt ansvarliges ord. De, der har mere end nok, vil have endnu mere - og truer de, der har mindre, med inflationens bål, den faldende konkurrenceevnes brand og højere arbejdsløshed. Sådan er det i Syd-Korea. Sådan er det i Danmark. Sådan har det altid været. Sådan bliver det - desværre, men realistisk set - nok ved med at være.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu