Læsetid: 6 min.

Ureguleret markedsøkonomi som kapitalbrøler

29. januar 1997

Finansspekulanten og milliardæren George Soros undsiger laissez-faire kapitalismen

Hans Quantum-fond råder over 12,85 milliarder dollar. Han er personligt god for knap ti milliarder. Og han tjente over to milliarder på den sorte onsdag i september 1992, da han styrede valutaspekulationerne mod det britiske pund og tvang Storbritannien til at forlade det europæiske fastkurssamarbejde, EMS'en.
I disse uger rejser hans agenter rundt til de store europæiske dagblade og sælger hans nye budskab:
"Ærkefjenden for et åbent samfund er ikke længere den kommunistiske trussel, men den kapitalistiske. Det er forkert at gøre den stærkes overlevelse til et ledende princip i et civiliseret samfund."
"Jeg har tjent en formue på de internationale finansmarkeder, og ikke desto mindre frygter jeg nu, at den uhæmmede styrkelse af laissez-faire kapitalismen og udbredelsen af markedsværdier til alle hjørner af tilværelsen truer vort åbne og demokratiske samfund."
Spekulanten, der nu gør bod og i kæmpeartikler i britiske The Guardian, tyske Die Zeit, svenske Dagens Nyheter og det amerikanske Atlantic Monthly undsiger den løsslupne kapitalisme, er George Soros. Den 66-årige ungarskfødte spekulant og multimilliardær, der i september 92 blev kendt af den halve verdensoffentlighed som finansmarkedernes skrupelløse Kong Midas. Men også filantropen, der siden 1979 har doneret milliardbeløb til systemkritiske grupper, medier og kulturprojekter i Østeuropa, Sydafrika, Kina og Sovjetunionen, og som efter kommunismens fald har fortsat støtten til de kræfter, der forsøger at udvikle det civile, demokratiske samfund i mange østlande.

Denne modsætningsfyldte skikkelse på verdensscenen har i kraft af sin kapitalmagt, sin private organisation og sine personlige forbindelser formentlig større indflydelse på den politisk-økonomiske udvikling i det østlige Europa end mange formelle magthavere. Trods det tager han nu til orde mod netop kapitalens magt og mod den dyrkelse af egen-interesse og individuel succes, som i dag karakteriserer den kapitalistiske markedsøkonomi.
"I det omfang man i det hele taget kan tale om en herskende overbevisning i dagens samfund, er det overbevisningen om markedets magiske kraft. Doktrinen om laissez-faire kapitalismen siger, at det fælles bedste tjenes bedst ved den uhindrede satsen på egeninteressen."
"Efter som kommunismen og endog socialismen i dag er grundigt miskrediteret, anser jeg imidlertid truslen fra laissez-faire kapitalismen for stærkere end truslen fra totalitære ideologier," skriver Soros og forudsiger det eksisterende systems sammenbrud, hvis ikke dets aktører kommer til besindelse.
"Succesdyrkelsen kan blive kilden til instabilitet for et åbent samfund, fordi den kan underminere fornemmelsen af, hvad der er ret og uret. Det er, hvad der sker i vores samfund i dag. Vores følelse af ret og uret trues af vores opslugthed af at få succes. Alt er tilladt, hvis man kan slippe afsted med det," skriver Soros i det kontroversielle essay, som allerede har sat passionerede debatter i gang i dagblade såvel som på Internettet.
Baggrunden for Soros' opgør med den løsslupne kapitalisme er studiet af den østrigske filosof Karl Popper samt studiet af virkeligheden, det vil sige den internationale udvikling efter kommunismens fald.
Karl Poppers værk The Open Society and its Enemies fik tidligt Soros til at sætte sin lid til forestillingen om det åbne samfund, hvor man ikke hævder én sandhed, én opskrift for samfundets indretning, men anerkender menings- og interesseforskelle og derfor også, at samfundets indretning og forvaltning er noget, der ændrer og udvikler sig som resultat af meningsbrydningen borgerne imellem.
I modsætning til det åbne samfund, som Soros så i Vesten, stod totalitære ideologier som kommunismen og - i sin tid - nazismen. Derfor støttede Soros' svulmende fonde, hvad han selv kalder "undergravende virksomhed" i Østeuropa og efterfølgende Sovjet i årene 1980-89.

Efter jerntæppets fald ændrede finansmandens aktiviteter i Øst karakter i retning af at være "konstruktive", det vil sige understøttende bestræbelser på at opbygge de nye demokratier. Men samtidig begyndte Soros at ændre syn på den kapitalistiske markedsøkonomi, som var - og fortsat er - grundlaget for hans rigdom og hans filantropi.
George Soros mener, at de vestlige samfund med murens fald mistede deres "fornemmelse af formål", fordi kommunismen som fjende og identifikationspunkt forsvandt. I samme ombæring svigtede Vesten sin forpligtelse - i bl.a. Bosnien - til at virke for det åbne samfunds udvikling i Øst.
"I fem-seks år efter Berlin-murens fald investerede jeg praktisk taget al min energi i transformationsprocessen i den tidligere kommunistiske verden. På det seneste har jeg måttet rette opmærksomheden mod vort eget samfund," skriver han.
I sin skuffelse over de vestlige samfunds udvikling sætter Soros ikke ligefrem lighedstegn mellem de totalitære regimer og kapitalismen. Men han påpeger, at den fri markedsøkonomis forvaltere henviser til den bagvedliggende økonomiske videnskab og dens antagelser som "sande" og uanfægtelige.
"Men når vi analyserer antagelserne nøje, må vi indse, at de ikke holder i den virkelige verden," anfører Soros med henvisning til den økonomiske teoris forudsætninger om f.eks. aktørernes fuldstændige viden om den perfekte konkurrence og om ligevægten mellem udbud og efterspørgsel. Sådan er forholdene ikke i virkeligheden, bl.a. fordi markedsaktørernes egne forventninger og dispositioner ikke er udelukkende rationelle og i sig selv er med til at forvrænge f.eks. efterspørgsels- og udbudskurverne. Hvad der igen påvirker aktørernes ageren.
"Det, der tillader økonomisk teori at ændre karakter til en ideologi, der strider mod det åbne samfund, er forestillingen om, at der eksisterer perfekt viden" i markedet, skriver Soros med henvisning til, at det åbne samfund netop er karakteriseret ved erkendelsen af, at vores viden og forståelse er ufuldstændig og konstant til revision og debat.

Det egentlige problem er, at de samfundsmæssige værdier og normer, som økonomisk teori antager, ligger fast og til grund for samfundsordenen, i dag undergraves af netop markedsøkonomien.
"Samfund henter deres sammenhængskraft fra fælles værdier. Værdier som har rødder i kultur, religion, historie og tradition."
Men: "Efterhånden som markedsmekanismen udvider sit herredømme, bliver det stadig sværere at opretholde illusionen om, at mennesker handler på basis af et givent sæt af ikke markedsmæssige værdier."
George Soros henviser f.eks. til, hvordan reklamer og markedsføring med stort held sigter mod at ændre folks værdier, livsform og opfattelse af, hvad man bør stræbe efter i tilværelsen.
"Succes-kulten har udmanøvreret troen på principper. Samfundet har mistet sit anker," skriver han.
Soros' åbne samfund er et samfund, hvor sandheden om dets korrekte indretning er ikke-eksisterende, fordi den løbende er genstand for debat og uenighed.
"At besidde en opskrift på dèt er en selvmodsigelse. Det åbne samfund er en tilsyneladende uudtømmelig kilde til besvær. Det må man forvente," siger George Soros.

Hvad den kontroversielle finansmand har leveret i sit lange essay er en bidende kritik af den uregulerede kapitalisme. Men det er ikke en egentlig undsigelse af markedsøkonomien. I det omfang, han overhovedet præciserer det åbne samfunds økonomiske indretning, synes der at være tale om en reguleret markedsøkonomi. Måske som vi faktisk kender den fra de vestlige velfærdssamfund.
"Soros synes at ønske omfordeling via skattesystemet som et redskab til at bekæmpe ulighed samt et mere solidt internationalt samarbejde for at bane vej for en mere solid samfundsorden, hvad enten det gælder de frie markedsøkonomier eller Jugoslavien. Men hinsides det er der ikke meget at hente," skriver den britiske politiske kommentator Will Hutton i dagbladet Observer i en af de mange reaktioner på Soros' essay.
Det interessante bliver dermed ikke så meget George Soros' faktiske budskab, men snarere det forhold, at det er ham - finansspekulanten over alle finansspekulanter - der leverer det.
Man kunne sige, at det derfor er et vidnesbyrd om, hvor dyb krisen for den uregulerede kapitalisme og for den bagvedliggende økonomiske teori er. Man kunne også sige, at det er et vidnesbyrd om, at finansspekulanten i dag er rig nok til at have råd til at blive socialdemokrat.
Will Hutton slutter sin kommentar med at anbefale New Labours leder Tony Blair at inddrage finansmarkedets hidtidige fribytter nummer ét blandt sine rådgivere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu