Analyse
Læsetid: 6 min.

EU-debat tvinger Nyrup til opgør med forbehold

8. februar 1997

Poul Nyrup Rasmussen forsøger af gode grunde at foretage et opgør med dansk EU-forbehold. Mislykkes det, kan et fleksibelt EU-samarbejde redde forbeholdet

Poul Nyrup Rasmussen er ikke manden, der vil fifle med de fire danske EU-forbehold, men derfor kan man jo godt støtte sin indenrigsminister, når hun kaster sig ud i diskussionen af et EU-samarbejde om asyl-, visum og flygtningepolitik.
Ærgerligt nok er lige netop de tre områder omfattet af et af de fire danske EU-forbehold.
Alligevel lægger Nyrup nu op til en dansk og nordisk diskussion af et EU-samarbejde om asyl-, visum og flygtningepolitikken. Det skete i et timet indlæg på Nordisk Råds EU-konference torsdag.
Fredag kommer så begmanden i form af dagbladet Børsens månedlige meningsmåling af danskernes holdning til de fire EU-forbehold. Resultatet er helt klart: Hver anden dansker står fast på hvert eneste af de fire EU-forbehold. Det er ikke den store overraskelse - sådan har det været hver gang, Børsen har spurgt danskerne om deres holdning til forbeholdene.
Der skal derfor meget gode grunde til, at Nyrup Rasmussen åbner EU-diskussionen på områder, der er dækket af de fire forbehold.
Og det er der.
I mere end et år har Danmark uden held forsøgt at overbevise de andre EU-lande om, at udviklingen af asyl-, visum og flygtningepolitikken skal ske på det nuværende grundlag og inden for de rammer, der bliver udstukket af det danske forbehold.
På mandag og tirsdag vil den danske chefforhandler, Niels Ersbøl, møde sine kolleger fra de andre EU-lande under forhandlingerne på EU's regeringskonference.
Dagsordenen for de to dages møde er udviklingen af EU-samarbejdet på lige netop de tre områder. Her vil Ersbøl endnu engang blive præsenteret for et forslag, der får konsekvenser for det danske forbehold.
Forslaget indebærer, at de tre områder skifter status og bliver overført til EU's overstatslige kernesamarbejde. En overførsel, Danmark ikke kan deltage i på grund af forbeholdet.

En analyse af selve teksten i forbeholdet fortæller, hvorfor den udvikling stiller Nyrup Rasmussen i et særdeles ubehageligt dilemma.
Vælger statsministeren at holde fast i forbeholdet, selv efter en overførsel, så skal teksten i forbeholdet ændres. Den nuværende tekst omtaler nemlig ikke direkte asyl-, visum- og flygtningepolitikken, men henviser kun til de relevante paragraffer i EU-traktaten på de tre områder.
Efter en overførsel vil de tre paragraffer ikke indeholde noget som helst, og det danske forbehold vil være tømt for indhold på de tre områder.
Nyrup Rasmussen skal med andre ord have ændret teksten i forbeholdet for at sikre, at det efter en overførsel stadigt dækker det samme som nu.
I den hjemlige debat skal Poul Nyrup Rasmussen altså fortælle danskerne, at han har rettet i teksten til forbeholdet.
Den løsning er ikke specielt tillokkende i den stærkt følelsesladede danske EU-debat, hvor statsministeren efter al sandsynlighed vil blive beskyldt for at løbe fra forbeholdet, selv om det modsatte er tilfældet.
Derfor kan Nyrup Rasmussen lige så godt undersøge, om forbeholdet kan sættes til diskussion.
Som Børsens meningsmålinger fortæller, tyder alt på, at forbeholdene står fast. Indtil videre.
For selv om meningsmålingen fortæller, at 50 procent af alle danskere har holdt fast i forbeholdet, så siger den også, at mellem 35 og 40 procent gerne vil af med dette forbehold.
Når Nyrup Rasmussen ved, at han under alle omstændigheder skal forsvare resultatet fra regeringskonferencen i en meget polariseret EU-debat, så kan han lige så godt forsøge at vende stemningen og arbejde for et opgør nu. Der er god tid til en folkeafstemning, den kommer først til foråret 1998, og altså også god tid til at argumentere et holdningsskifte igennem.

Det er i det perspektiv, Nyrup Rasmussens udspil skal ses. Der er ingen tilfældigheder her, men en langsigtet strategi over for de fire forbehold.
Første alvorlige hug skete under forhandlingerne om den danske regerings oplæg til EU's regeringskonference, hvor Nyrup omhyggeligt undgik at forpligte sig på de fire forbehold mere end højst nødvendigt.
Efter et hårdt pres op gennem foråret sidste år, accepterede statsministeren, at forbeholdene ville bestå "før, under og efter regeringskonferencen".
I juni måned satte Nyrup Rasmussen sit andet hug ind.
Socialdemokratiets interne EU-udvalg havde på det tidspunkt indstillet, at partiets jubilæumskongres i Aalborg skulle gøre de fire danske EU-forbehold til selve grundlaget for Socialdemokratiets EU-politik.
Her slog Nyrup Rasmussen bremserne i. På et hovedbestyrelsesmøde på Metalskolen i Jørlunde kort før kongressen, fik statsministeren med en hurtig manøvre erstattet den forpligtende tekst om de fire forbehold med mere runde vendinger, der blot henviste til de fire forbehold.
Nyrup skulle ikke have sit parti forpligtet på de fire forbehold.
Under selve kongressen omfavnede Nyrup Rasmussen partiets EU-modstandere og foreslog afholdelsen af en ekstraordinær kongres om EU i september 1997.
Med Nyrups øjne er tidspunktet valgt med omhu. Forhandlingerne på EU's regeringskonference er efter alt at dømme afsluttet på det tidspunkt, både regeringen og den socialdemokratiske folketingsgruppe vil have godkendt det endelige resultat uanset, hvordan det går med et eller flere af de danske forbehold.
Dermed er de socialdemokratiske EU-modstandere koblet af den aktuelle diskussion af forløbet på regeringskonferencen.

På den baggrund sætter Nyrup Rasmussen nu ind i en bredere offentlighed for at se, om han og Socialdemokratiet i fællesskab kan rykke ved danskernes holdning til de fire forbehold.
Det er værd at notere, at socialdemokraterne er de eneste ,der kan gøre det. Særligt Venstre har med Uffe Ellemann Jensen i spidsen undsagt de fire forbehold fra første færd uden for alvor at rykke ved danskernes holdninger. Heller ikke de konservatives Hans Engell har meget at byde på i den debat.
Nyrup har kun sig selv og sine egne at stole på.
Men nu rykker de socialdemokratiske topfolk.
Udviklingsminister Poul Nielson kritiserede på Socialdemokratiets seneste hovedbestyrelsesmøde
EU-debatten for at køre i samme rille og talte for den europæiske sag.
Dagen efter rykker indenrigsminister Birthe Weiss offentligt ud med sin opfordring til at snakke et EU-samarbejde om asyl-, visum- og flygtningepolitikken. Hun argumenterer meget omhyggeligt med, at det både skal ske for at forbedre og effektivisere samarbejdet og for at sikre flygtningenes retsstilstand.
I dag konkurrerer de europæiske lande om at undgå flygtninge og anvender alle midler i den indbyrdes kamp. Det sidste europæerne tænker på er at give flygtningene de samme retsgarantier som hjemlige statsborgere.
Lige præcis derfor kan Nyrup Rasmussen pege på behovet for et EU-samarbejde om asyl-, visum- og flygtningepolitikken i anstændighedens eller humanismens navn. Et argument, der vil tiltale en del af de danskere, der har opfattet det danske EU-forbehold som en garant for en anstændig behandling af flygtninge.

SF'erne står om nogen vagt i gevær for de danske forbehold. Hvis det lykkes for SF'erne at holde Nyrup Rasmussen fast på de fire forbehold i de næste måneders debat, så skal teksten i forbeholdet skrives om.
Derefter kommer SF'erne til at stå side om side med Nyrup i et forsvar for de reviderede forbehold. En situation, der vil slide på den noget anstrengte EU-enighed i partiet. Der vil uundgåeligt komme ballade om, hvorvidt teksten i et nyformuleret forbehold nu også dækker præcist det samme som den gamle tekst.

Nyrup Rasmussen har imidlertid en udvej af den hjemlige misere. Samtidig med at åbne for diskussionen af et EU-samarbejde om asyl-, visum- og flygtningepolitikken, sagde statsministeren ja til et fleksibelt EU-samarbejde på udvalgte områder af EU's kernesamarbejde.
Dermed kan Danmark sikre sit forbehold over for et overstatsligt EU-samarbejde om asyl,- visum og flygtningepolitikken ved at arbejde for fleksibilitet i EU.
Det vil tillade, at Danmark og andre lande kan stå uden for dele af samarbejdet, forbehold eller ej.
Udviklingen af et fleksibelt Europa kan blive helt afgørende for Nyrup.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her