Læsetid: 4 min.

Fanen højt eller guld

27. februar 1997

Trods uvidenhed og skepsis blandt de offentlige ansatte bliver der nu for alvor åbnet op for lønspredning i det offentlige - det statslige forlig sparkede døren op

I dag: En 27-årig gymnasielærer har fået nyt job. I lærerværelset falder hun i snak med sin 57-årige kollega. De sammenligner lønninger, og det kommer ikke bag på nogen af dem, at den unge nyuddannede lærer tjener betydeligt mindre end hendes ældre erfarne kollega.
Det sørger det automatiske skalalønsystem for. År for år stiger den offentligt ansatte gymnasielærer i løn - trin for trin.
I morgen: Den samme unge gymnasielærer stormer ind på gymnasiet med en løn, der forlængst har passeret den ældre kollegas. Hans løn har længe stået i stampe på det samme niveau.
Noget fortegnet, men ikke meget.
Årsagen er det gennembrud for kvalifikationstillæg, funktionstillæg og præstationsløn, som indgik i det netop indgåede overenskomstforlig mellem finansminister Mogens Lykketoft og 200.000 ansatte i staten.
Ganske vist er der kun tale om tre-årige forsøg iværksat fra 1998, og forsøgene bliver kun udført, der hvor de statsligt ansatte er interesseret i det.
I en medlemsorientering sendt ud fra Akademikernes Centralorganisation (AC) omtales konsekvenserne sådan her:
'Ingen nuværende ansatte vil gå ned i løn som følge af de nye lønsystemer'
Så meget tør AC godt love.
Men sandheden er, at forliget på statens område får endog meget stor betydning for alle offentligt ansatte i Danmark:
Forliget bereder vejen for meget mere af samme slags i det forestående forlig mellem amter og kommuner og deres over 600.000 ansatte.
Alt tyder på, at disse ansattes forhandlere er klar til at gå endnu videre og skrive de nye lønsystemer direkte ind i de nye overenskomster.

Årsagen er enkel: I de Venstre-dominerede organer, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, er der en både ideologisk og praktisk interesse i nye lønsystemer.
For det første har liberalistiske politikere aldrig været tilbageholdende med at kræve øget lønspredning, og for det andet vil allehånde tillæg gøre det nemmere for de offentlige arbejdgivere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Et argument Mogens Lykketoft også har slået på - og med rette. Det er i dag svært at besætte offentlige stillinger med den allerbedst kvalificerede arbejdskraft - ikke mindst på lederniveau, i udkantsområder eller der, hvor der er flaskehalsproblemer.
Dette sidste forhold er især aktuelt for sygeplejerskerne. De kan i høj grad vælge og vrage mellem jobtilbudene.
Og netop denne gruppe offentligt ansatte er mere end parate til at slå en handel af med de offentlige arbejdsgivere.
Eller rettere: Dansk Sygeplejeråds topforhandlere er parate. Ligesom topforhandlerne er det i BUPL og i AC.
Disse topforhandlere ved, at deres medlemmer i udtalt grad ønsker mere i lønningsposen. Her skal blot nævnes sygeplejerskernes voldsomme og markante lønstrejke ved sidste overenskomst.
Topforhandlerne for disse lønsultne grupper ser en oplagt mulighed for at opfylde medlemmernes lønkrav ved at indgå aftaler om nye individuelle lønsystemer.
Et godt eksempel er Danmarks Lærerforening, der har sagt ja tak til en decentral lønpulje på 0,9 pct.
Lærernes topforhandlere turde ikke sige nej, selvom forhandlingsresultatet er på kant med en kongresbeslutning om at sige nej til "fedterøvstillæg".

Netop denne afstand mellem topforhandlerne og deres medlemmer i spørgsmålet om lønspredning og individuelle lønninger i det offentlige er netop blevet belyst i en undersøgelse foretaget for ugebrevet Mandag Morgen af analyseinstituttet AIM.
For de første viser undersøgelsen, som er foretaget blandt 353 offentligt ansatte, at de har et meget begrænset kendskab til de nye lønsystemer:
53 pct. af de adspurgte offentligt ansatte havde "slet ingen" fornemmelse af, hvad de nye lønsystemer går ud på, mens 15 pct. havde en "ringe" fornemmelse.
Bedst oplyste er medlemmerne i Danmarks Lærerforening og Dansk Sygeplejeråd, hvor kun 26 pct. slet ingen viden havde om de kommende individuelle lønsystemer.
Men interessant nok er modstanden mod disse lønreformer allerstørst blandt netop lærere og sygerplejersker, som altså ved bedst besked.
76 pct. af de adspurgte lærere og sygeplejersker afviser således præstationsløn, og betegner den som en dårlig idé.
Præstationsløn er det helt individuelle løntillæg for særligt godt udført arbejde.
Et flertal blandt lærere og sygeplejersker er også afvisende overfor det såkaldte kvalifikationstillæg, der gives til medarbejderen med særlige kvalifikationer.
Generelt afviser et flertal på 54 pct. af alle offentligt ansatte, at man bør gå over til en mere individuel aflønning i den offentlige sektor.
Topforhandlerne kan dog trøste sig med, at der blandt de unge og blandt de offentligt ansatte HK'ere er flertal for visse former for indviduel lønfastsættelse.
Men trøsten er begrænset i og med at netop disse grupper ved allermindst om lønreformerne.
AIM-undersøgelsens holdninger kendetegner da også visse af de offentligt ansattes fagforbund. Foruden Danmarks Lærerforening har sygehjælperne i FOA og pædagogmedhjælperne i PMF entydigt og offentligt afvist individuelle lønsystemer.
Men som det skete med lærernes topforhandlere kan det meget vel ske for de øvrige nej-sigende forbund.
Sker der først det, at man ser sygeplejerskerne benytte sig af de nye lønformer som en løftestang for højere løn, så er det ikke svært at forestille sig kursen ændret.
Man kan således sige, at disse forbund får valget mellem at holde fanen højt hævet eller bøje ryggen for at samle guldstøv op.
Tidsånden taget i betragtning, så...

Men hvem bliver så vinderne, når de nye individuelle lønsystemer begynder at virke og brede sig?
Det gør de kvalificerede og uddannede. Der vil især være meget at hente, hvis der er efterspørgsel på disse medarbejderes arbejdskraft.
Og taberne?
De ufaglærte grupper med høje arbejdsløshedstal. Den kommunale rengøringsassistent skal ikke gøre sig store forhåbninger.
Om solidariteten og sammenholdet blandt de offentligt ansatte ryger sig en tur er vanskelig at forudse.
Privat ansatte håndværkere har lange traditioner for lokalt at presse lønningerne i vejret ved at spille arbejdsgiverne op mod hinanden. Solidariteten håndværkerne imellem hører ikke blandt de mest tyndslidte.
Nu åbnes der lignende muligheder for offentligt ansatte. Der bør være lignende muligheder for at bevare sammenholdet intakt her.
Ikke mindst internt i faggrupperne - sværere bliver det på tværs af faggrupperne. Men dette sammenhold på tværs kan næsten heller ikke blive dårligere end det er i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu