Læsetid: 6 min.

Front Nationals ideelle arbejdsmark

11. februar 1997

Trods sin symbolske effekt, der er blevet bemærket over hele Europa, kan valget i Vitrolles ikke betragtes som typisk

Frankrig er i dag det eneste land i Europa, hvor store byer styres af et neo-fascistisk parti, der genkalder de mørke år i vor historie."
Denne kommentar blev fremsat af formanden for den Internationale Liga mod racisme og antisemitisme (Licra), Pierre Aidenbaum, efter at partiet Front National søndag havde erobret flertallet og borgmesterposten i Vitrolles i nærheden af Marseille ved et ekstraordinært kommunalvalg.
Det er den fjerde by, Jean-Marie Le Pens højreekstremistiske parti har erobret - efter Toulon, Orange og Marignane, alle tre i Provence, den pittoreske og turist-magnetiske sydfranske region, som man nu er begyndt at kalde "Frankrigs brune bælte".
"Det er med sorg, skam og bestyrtelse, at man ser en fjerde stor by i Sydfrankrig falde i hænderne på et parti, hvis eneste budskab had og eksklusion," erklærede Licra-formanden. Hans kommentar er typisk for reaktionen i hele det politiske Frankrig til venstre for midten plus centrum og en del af det moderate højre.
Nogle vil måske mene, at den slags kommentarer er for katastrofeagtige, og der kan være grund til at påpege, at Front National ikke har haft uafbrudt fremgang og i den sidste tid ikke er gået frem overalt. Fire byer er ikke hele Frankrig, og Front National har endnu ikke kunnet bane sig vej ind i Nationalforsamlingen under det nuværende system med flertalsvalg i hver valgkreds.
Men kommunalvalget i Vitrolles, der allerede på forhånd var genstand for enorm opmærksomhed i Frankrig og langt ud over landets grænser - på grund af en række særlige tildels groteske omstændigheder, er en anledning til at gøre status over det højreekstremistiske partis situation. Det er et dystert billede for alle, der anser racismen og de fascistiske tendenser for en trusel mod demokratiet og menneskerettighederne.
Det mest iøjnefaldende er, at Jean-Marie Le Pen ved præsidentvalget i 1995 opnåede over 15 pct. af stemmerne. Det betyder, at tilslutningen til partiet er af samme størrelsesorden som de tre store demokratiske partier, der skiftes til at have regeringsmagten i Frankrig, nemlig Socialistpartiet og de to nuværende, borgerlige regeringspartier, RPR og UDF (17 - 19 pct. hver). Det var ved kommunalvalgene kort efter præsidentvalget, at de første tre sydfranske byer blev erobret af Front National.

Det er også ubestrideligt, at Front Nationals historie siden starten i 1974 er en succeshistorie, der må gøre de fleste fascistiske eller højreektremistiske partier i verden grønne af misundelse. I dag er Front National langt det største parti af denne art i Europa.
Ved præsidentvalget i 1974 opnåede Le Pen 0,74 pct. af stemmerne. I 1983 fik han et gennembrud, da han ved kommunalvalgene opnåede 11,3 pct. af stemmerne i Paris' 20. arrondissement. Nogle måneder senere nåede partiets borgmesterkandidat op på 16,7 pct. ved et ekstra ordinært kommunalvalg i byen Dreux 100 km vest for Paris.
I 1984 fik partiet 10 medlemmer valgt til Europa-parlamentet, og ved nationalforsamlingsvalget i 1986 nød partiet godt af indførelsen af forholdstalsvalg og opnåede pludselig 35 mandater i det franske parlament. Forholdstalsvalget var blevet indført af præsident Mitterrand med det taktiske formål at splitte det franske højre - og blev afskaffet igen af højreflertallet i 1986, og siden da har Front National været udelukket fra Nationalforsamlingen med en enkelt, kortvarig undtagelse. Ved det næste valg i 1998 har partiet gode chancer for at vinde en række kredse ved flertalsvalg for første gang i sin historie.
Enkelte steder i Frankrig, fortrinsvis Sydfrankrig, men også visse kriseprægede lokaliteter i nord og øst har Front National ved forskellige valg opnået langt over 40 pct. af stemmerne. Ved søndagens valg i Vitrolles har partiet for første gang vundet med absolut flertal ved et kommunalvalg - 52,4 pct. I første valgrunde den 2. februar opnåede partiets kandidat 46,7 pct., hvilket er absolut rekord for en Front National-kandidat solo (d. v. s. uden den stemmetilgang fra andre partiers vælgere, som den vindende kandidat altid nyder gavn af i anden runde).
Den absolutte rekord for en Front National-kandidat i anden runde er 60 pct. af stemmerne. Det var i Dreux ved et supleringsvalg til Nationalforsamlingen i 1989.

Partiets niveau har været konstant siden slutningen af 1980'erne, men i let fremgang. Le Pen opnåede 14,4 pct. ved præsidentvalget i 1988, 15,15 pct. i 1995.
Partiets succes kan til en vis grad tilskrives Le Pens dygtighed som taler og agitator, men den langvarige krise og arbejdsløsheden har også sendt flere og flere protestvælgere over til Front National. Le Pen og hans tilhængere spiller på frygt og fremmedhad ud fra den simple strategi, at i krisetider skal der peges på en syndebuk. Partiet spiller også på frygten for kriminalitet - et reelt problem. Partiet foregiver at have en reel løsning på dette problem gennem oprustning af politiet og især gennem bekæmpelse af indvandringen og repatriering af indvandrerne, som ifølge partiets katekismus er den vigtigste kilde til kriminalitet.
Endelig er de mange korruptionsaffærer i Frankrig blevet et frugtbart agitationsområde for Front National, der fremstiller de fire gamle politiske partier, RPR, UDF, Socialisterne og Kommunisterne, som lige uduelige og korrupte, et "råddent establishment".
De demokratiske partier har prøvet at bekæmpe den Nationale Front med det, man traditionelt kalder en "republikansk front". Det betyder i praksis, at de traditionelle partier til højre og venstre allierer sig i anden valgrunde for at samle deres stemmer imod en Front National-kandidat, der har udsigt til at vinde, hvis stemmerne spredes. Det lykkes i nogle tilfælde, og det mest slående eksempel var i fjor i den sydfranske by Gardanne, hvor selv en del af det moderate højre stemte for den kommunistiske borgmester i anden runde - med det resultat, at han blev valgt og Front National-kandidaten slået.
I Vitrolles lykkedes det derimod ikke i den tilsvarende situation at mobilisere højrevælgerne for den socialistiske borgmester, Jean Jacques Anglade, der er sigtet i en korruptionssag og i øvrigt lidet populær (til forskel fra den ovennævnte kommunistiske borgmester i Gardanne, der netop er meget respekteret).
Trods sin symbolske effekt, der er blevet bemærket over hele Europa, kan valget i Vitrolles ikke betragtes som typisk. Det drejer sig om en forstadskommune til Marseille med 39.000 indbyggere, en hæsblæsende og kaotisk vækst, en arbejdsløshed på 22 pct., kriminalitetsproblemer, en kompromitteret borgmester, et meget svagt og uorganiseret moderat højre - kort sagt, en ideel arbejdsmark for Front National.

Hertil kommer nogle utrolige omstændigheder. Frankrigs højeste forvaltningsdomstol annullerede det ordinære kommunalvalg i Vitrolles i 1995, som blev vundet af socialisten Anglade. Grunden til annulleringen var, at Front National-kandidaten, Bruno Mégret - partiets nr. 2 efter Le Pen - havde overtrådt reglerne for kampagneudgifter. I dag kan man simpelt hen konstatere, at valgets vinder er blevet straffet og lovovertræderen belønnet.
Det er nemlig Bruno Mégret, der i dag er Vitrolles faktiske borgmester. Da han var diskvalificeret og ikke kunne stille op ved omvalget, stillede hans kone, Catherine Mégret, op i hans sted, og hun lagde ikke et øjeblik skjul på, at hun førte kampagne på sin mands vegne - så meget mere som hun savner enhver politisk erfaring. I dag er hun byens borgmester pro forma, mens Bruno Megret, er "rådgiver for borgmesteren". Han var i øvrigt også primus motor i valgkampagnen.
Det favoriserede også ægteparret Mégret, at de traditionelle store partier kun meget halvhjertet støttede deres egne kandidater i Vitrolles. Både socialisten og højrekandidaten savnede vælgerappel og opbakning. Men tilsammen kunne de have vundet i anden runde, hvis de havde samlet stemmerne om Anglade, idet de opnåede hhv. 37 og 16 pct. i første runde. Men en del af det moderate højres vælgere kunne ikke få sig til at stemme på en socialist - de foretrak til syvende og sidst den Nationale Front for den "republikanske", d. v. s. demokratiske.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
Allan Ⓐ Anarchos anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu