Ole Vig Jensen har bred politisk opbakning til at sige nej til tilskud til genopstandne Tvind-skoler - men det afgørende er, hvad domstolene vil sige
Venstres Birthe Rønn Hornbeck tydeliggjorde problemstillingen med ætsende klare ord, da hun i Radioavisen i går hældte en spand injurier ud over Tvindskolerne og samtidig advarede mod yderligere lovgivning mod det måske genopstående imperie.
"Tvindskolerne er én stor pengemaskine", lød det med foragt i stemmen fra den liberale folketingskvinde, inden hun fortsatte til nye oratoriske højder med ordene:
"Et tyrani. Et højkapitalistisk foretagende, som intet har med højskoletanker at gøre".
Så udspekulerede er Tvind-folkene, at vil man have skovlen under dem ved hjælp af lovgivning, da bliver lovene så stramme, at det også vil gå hårdt ud over alle andre uskyldige høj-, efter- og husholdningsskoler, mente Rønn Hornbeck.
Når vi på dette sted finder anledning til at fremhæve Venstrepolitikerens klare udsagn, så er det ikke, fordi vi vil erklære os enige i hendes lyndom over genoplivningen af fænomenet Tvind. Men fordi hun med modstillingen mellem et "højkapitalistisk foretagende" og "højskoletanker" præcist udpeger, hvad striden om Tvind står om nu igen.
Undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) er ikke det ringeste i tvivl.
De velkendte gamle Tvindfolk er for tiden i fuld gang med at forsøge at rage statspenge til sig for at genopbygge den skolekoncern, der frem til maj sidste år dækkede over et forretningsimperium med undervisning som midlet og business som mål, mener Vig Jensen tydeligvis. Selv om han ikke har taget så skarpe ord i brug i denne omgang. Endnu.
Han har blot i den pressemeddelelse, han udsendte i onsdags, oplyst, at han giver 24 grupper, der vil oprette skoler på de gamle Tvindskolers adresser, en frist på 14 dage til at kommentere et omfattende materiale.
"Ministeriet har sammenstykket materialet, fordi det har en særlig forpligtelse til at undersøge, om de nye skoler overholder lovens krav om selvstændighed og uafhængighed", hedder det i pressemeddelelsen.
Materialet tyder angiveligt på, at lederne af skolesamvirket Tvind nærmest betragtede sidste års særlov som en saltvandsindsprøjtning, og at man i stedet for at rette sig efter særloven og afvikle samarbejdet i stedet bevarer en centralt styret proces med navnet "Luk og Åbn Skoler".
Ministeren slutter sukkersødt sin pressemeddelse med at fortælle, at han skam vil give skolerne en fair chance for at forklare sig, før han beslutter sig for, om de nye skoler skal have de tilskud, de har søgt om.
At dømme ud fra de sagsakter, Vig Jensen også har været så venlig at lade tilflyde pressen, er der dog ingen tvivl om, at de 24 Fugl-Føniks-Tvindskoler skal svare med særdeles overraskende og gode forklaringer, før de kan gøre sig håb om, at ministeren frivilligt ryster op med de tilskud, skolerne ikke kan leve foruden.
Af ministerens materiale, der for en dels vedkommende stammer fra en afhoppet lærer eller forstander fra en af skolerne, fremgår blandt andet, at der er en række personsammenfald i bestyrelserne for de nye skoler, og at skolesamvirkets gamle fællesadministration har været særdeles flittig med at udstikke gode råd og retningslinier for en genstart af de nye, principielt selvstændige skoler.
Det hele bliver ikke mindre mystisk og spændende af, at Tvindskolernes sagnomspundne grundlægger, Amdi Petersen, skal være medunderskriver på i hvert fald ét papir, hvor den fortrolige aktion "Luk og åbn skoler" bliver omtalt i meget optimistiske vendinger.
Amdi Petersen har ellers i 20 år været utilgængelig for de snesevis af journalister, der har forsøgt at få ham i tale, ligeom han ikke har haft nogle officielle poster i Tvind-koncernen, men alligevel har et ry som manden, der i sidste ende trækker i trådene.
Det sidste alvorlige kritikpunkt fra Undervisningsministeriets side er, at der angiveligt er ugennemskuelige økonomiske bånd mellem de 24 nye skoler og en eller flere centrale pengetanke.
Ministeriet mener, at skolerne har betalt overpris for deres bygninger, som de har købt af de gamle Tvind-fonde Fælleseje og Estate. Til gengæld vil fondene hæfte for skolernes gæld de næste 30 år.
På Christiansborg er forargelsen over Tvinds modtræk til sidste års særlov så stor, at der er næsten fuldt bifald til Vig Jensens skridt hen mod et nej til tilskud til de 24.
Selv fra SF, der stemte imod særloven, lyder der nu nye toner.
Partiets uddannelsesordfører Aage Frandsen kaldte det i Det Fri Aktuelt i går for direkte ulovligt, at de samme personer går igen i flere skolebestyrelser. Frandsen harcelerer også over de med hans ord "vildt opskruede" priser, de nye skoler betaler for deres bygninger.
Tilsyneladende er det på Christiansborg nu kun Enhedslisten, der ikke vil smække pengekassens låg hårdt ned over Tvindfolkenes fingre.
Ordfører Bruno Jerup kan ikke se noget galt i, at de gamle Tvindlærere har mødtes og talt om, hvordan de kan fortsætte med at drive skole.
"De har hele tiden sagt, og vi har hele tiden vidst, at de ønskede at føre skolerne videre. At de så mødes og taler om, hvordan det kan gøres, det er hverken kriminelt eller imod loven", siger Jerup.
På spørgsmålet, om det ikke kan opfattes odiøst med personsammenfald i bestyrelserne, svarer Jerup:
"Der står ikke noget i loven om, at man ikke kan være medlem af flere bestyrelser. Og man kan da ikke indføre berufsverbot for dem, der en gang har været med i Tvind".
Han har heller ingen konkrete kommentarer til Undervisningsministeriets oplysninger om, at de nye skoler betaler overpris for bygningerne.
"Jeg ved ikke, hvad de betaler, men jeg går ud fra, at de har købt bygningerne nogenlunde til markedsprisen", svarer Bruno Jerup.
I sidste ende er det afgørende dog ikke, hvad et nok så stort Folketingsflertal mener om de tvindske Fugl-Føniks-øvelser og Vig Jensens krav om forklaringer.
For medmindre Folketinget atter vil særlovgive om Tvind - hvilket trods alt nok vil være en tand for morsomt for selv de mest inkarnerede fjender af Tvindskolerne og al deres væsen - så vil det være op til domstolene at afgøre, om de nye skoler er den rene højkapitalisme, som undervisningsministeren har pligt til at klappe pengekassen i for.
Eller om der derimod er tale om praktiserede højskoletanker med ret til tilskud.
