Læsetid: 6 min.

Kulturforhandling i folkeskolen

4. februar 1997

Den nye læreruddannelse skal klæde fremtidens lærer på til fremtidens nye krav - men der er kraftig uenighed om hvordan

Folkeskolen skal fortsat være folkets skole. Selvom eller rettere fordi, folket ikke længere har fælles værdier i samme omfang som for bare tyve år siden. Folkeskolen skal skabe sammenhæng i det moderne samfunds specialisering og informationsbombardement.
Det kan de fleste, der har en mening om den slags, blive enige om.
At stort set samtlige meningsdannere, politikere og forældre i al almindelighed satser på folkeskolen og lærerne som fremtidens formidler og guide ind i en kompliceret kultur, det ses tydeligt i den debat undervisningsministerens nye læreruddannelse har medført. Lovforslaget om den nye læreruddannelse fremsættes i Folketinget i morgen.
Debatten har især koncentreret sig om, hvordan fremtidens lærere skal undervises i kristendom. Netop dette fag er kommet til at stå som symbol for det, der skal gives videre til folkeskolens elever: kulturforståelse baseret på grundlaget for den kultur vi lever i, nemlig kristendommen.

Ikke så uforståeligt endda. Vi står midt i en stigende internationalisering og er forlængst trådt over tærsklen til det multi-etniske samfund. Argumentationen lyder, at vi i denne forvirrede tid har behov for et godt tag i rødderne, hvis vi skal forstå og være åbne over for andre kulturer.
Hvad der umiddelbart kan forekomme uforståeligt er skænderiet om, hvad faget skal hedde på de lærerstuderendes skemaer. Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten fredag ønsker partiet Venstre, at faget skal hedde kristendomskundskab. Mens Ole Vig Jensens (R) regeringspartner, Socialdemokratiet er gået på kompromis med betegnelsen "livsoplysning/kristendom."
Ordkløveri, der formentlig er de sidste ekkoer af bestyrtelsen over, at Ole Vigs forslag i første omgang ville afskaffe det obligatoriske fællesfag "kristendomskundskab". Dernæst kalde det "religion og kultur". For til sidst igen af indføre ordet kristendom i fagets navn for dermed at signalere vægtningen af kristendommen og igen gøre faget til et obligatorisk fag med mulighed for at vælge ekstra fordybning på liniefag.
Frygten for at den nye betegnelse dækker over en decideret nedprioritering af kristendomsundervisningen kunne Informations læsere konstatere i weekendens udgave. Her opstod en usædvanlig alliance mellem lederskribenten, Indre Mission og Ekstra Bladet, der alle kritiserede, at kristendom skal fjernes som et obligatorisk fag på seminarierne og den deraf manglende livsforståelse blandt de kommende lærere.

Spørgsmålet er, hvorvidt de forskellige veje til målet har afgørende betydning for det endelige resultat: at gøre lærerne til "kulturformidlere", som tidligere formand for Det Radikale Venstre og undervisningsdirektør Asger Baunsbak-Jensen kalder fremtidens lærere.
Svaret på det spørgsmål skal findes i vægtningen af, hvad der undervises på landets seminarier og et teknisk regnestykke, der sammenligner årsværk i den nuværende læreruddannelse og undervisningsministerens forslag. Kigger man nærmere på lovforslaget, vil man se, at det nye fag livsanskuelse/kristendom bliver opprioriteret fra 0,18 årsværk på det obligatoriske fællesfag til 0,20 årsværk.
Dog er der forsat en knag at hænge kritikken på. Nemlig om inddragelsen af andre religioner, kulturer og livsholdninger forplumrer kristendommens entydige dominans i undervisningen og dermed forståelsen af sine egne rødder.
Men det politiske slagsmål om faget, kan ikke komme til vare længe hvis det kun går på, hvad faget skal hedde.

Det politiske pres fra højresiden af folketingssalen drejer sig nærmere om vægtningen af det faglige i den nye læreruddannelse. Og da parterne bag lovforslaget, de radikale og Socialdemokratiet, ønsker et bredt forlig, er det øjensynligt på det område forhandlingerne kommer til at foregå.
Baggrunden for Ole Vig Jensens ønske om en ny lov om læreruddannelsen kun seks år efter, at den fungerende trådte i kraft er, at Danmark i mellemtiden har fået en ny folkeskolelov. I den er begreber som undervisningsdifferentiering, lærerteams, tværfaglighed tildelt en central placering og i forbindelse med de nye krav i folkeskoleloven fra 1994, taler Ole Vig om en ny lærerrolle.
I folkeskoleloven hedder det, at læreren i den nye folkeskole skal være både formidler og opdrager. At han eller hun skal hjælpe børnene ind i og gennem den demokratiske proces og lærerne må som menneske forholde sig til etiske og kulturelle dimensioner.
Det kræver ifølge ministeren, at læreren tør stå ved sine holdninger. Med andre ord er blevet undervist og konfronteret med etiske og moralske spørgsmål.
Derfor samler den nye læreruddannelse disse elementer i fire obligatoriske fag:

skole og samfund, der blandt andet handler om forholdet mellem forældre og skole,
pædagogiske fag, pædagogik, didaktik (læringsmetodik) og psykologi,
praktik, der udvides med en selvstændig praktikperiode, hvor den lærerstuderende blandt andet underviser selvstændigt og
livsoplysning og kristendom, der med udgangspunkt i den kristne tro skal forholde sig til etiske og moralske spørgsmål, og livsanskuelser gennem afsøgning af andre religioner og kulturer.

Begrundelsen for at samle disse områder i fire obligatoriske fag på bekostning af de obligatoriske 'småfag' (matematik, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, natur-fag og praktisk-musiske fag) der udgår, er netop at give de studerende en fornemmelse af sammenhæng mellem, hvad der anses for at være væsentlig viden for fremtidens lærer.
Baggrunden for at småfagene forsvinder som selvstændige obligatoriske fag er, at lærerne sjældent underviser i dem. Forsøget er at skabe sammenhæng på en anden måde - gennem de fire 'søjler', hvor fagene vil blive sat i en anden sammenhæng end den rent undervisningsmæssige.
Efter et simpelt regnestykke i årsværk er kritikere kommet frem til, at de fire 'søjler' betyder en udradering af læreruddannelsens pædagogiske, psykologiske og dadaktiske samt almendannende elementer. Elementer der normalt opfattes som uddannelsens adelsmærke. Der skal ganske enkelt ikke undervises så meget i dem som tidligere.
Det er ikke rigtigt, siger den nye lovs forhandlere, heriblandt socialdemokratiets undervisningsordfører Anne-Marie Meldgaard. Adelsmærket bliver bare mere fagorienteret. Eftersom de studerende fremover skal vælge fire liniefag (hvor de specialisere sig) i stedet for to, vil disse elementer blive varetaget der. Samt at det enkelte liniefag vil fylde mere tidsmæssigt på de studerendes skemaer end de nuværende liniefag.

De politiske partier har lagt sig i halen på den offentlige debat, der forlanger bedre fagligt udrustede lærere i folkeskolen. De konservatives uddannelsespolitiske ordfører, Frank Dahlgaard, vil ifølge lærernes fagblad Folkeskolen den 14. november gerne have mere tid til fordybelse i det faglige på bekostning af pædagogik, didaktik og psykologi. Dahlgaard så gerne at de studerende kun skulle have to liniefag plus dansk.
Men forskere i folkeskolens eget regi har rettet kraftige angreb mod Ole Vigs nye lov. De anser den for utidssvarende og en hurtig politisk vej til et forlig. Til Folkeskolen den 14. november siger rektor ved Danmarks Lærerhøjskole, Tom Ploug Olsen:
"Den skitserede uddannelse er en mellem ting mellem en faglæreruddannelse og en bachelorgrad... Forfatterne til skitsen undervurderer, hvor kompliceret det er at undervise børn."
Den 28. november tilføjer professor i almen didaktik ved Danmarks Lærerhøjskole, Karsten Schnack i Folkeskolen, at fjernelsen af de almendannende fag - det som ministeriet kalder småfag - vil betyde, at en lang række skolefag i fremtiden skal formidles af lærere med en spinkel uddannelsesmæssig baggrund end nu.

Som svar på undervisningsministerens begrundelse for nedskæringen: at didaktikken skal ind i liniefagene, svarer Karsten Schnack:"Fagdidaktikken må drøftes i lyset af skolens overordnede opgaver og i forhold til forskellige fagdidaktiske opfattelser. Derfor er det vigtigt med et fagligt mødested... det er et åbent spørgsmål om dette mødested kan overleve med en halvering af timetallet."
At lovforslaget om den nye læreruddannelse er vigtigt både i folks bevidsthed og blandt dens egne undervisere står glasklart.
Det er op til politikerne i salen at honorere læreruddannelsens betydning med en grundig og seriøs debat i behandlingen af lovforslaget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu