Læsetid: 6 min.

Nordkoreanske 'kujoner' kan gå, hvis de vil

19. februar 1997

Afhopperen Hwang Jang-yop kan indvarsle
en ny flugtbølge af nordkoreanske topfolk. Kina vil i så fald stå over for nye dilemmaer, der kan afsløre lille lyst til at støtte Nordkorea

Fire kinesiske politibetjente foran den sydkoreanske ambassade i Beijing. To af dem peger i den samme retning, mens den tredje peger i den stik modsatte retning. Lidt tilbagetrukket står den fjerde, hvilende på hælene og med hænderne hængende uvirksomme i de lidt for lange uniforms-ærmer.
Ovennævnte scene blev bragt som forsidefoto af International Herald Tribune i fredags. Billedet af de fire rådvilde politibetjente illustrerer på fremragende vis den forvirring, der opstod i den kinesiske hovedstad, da den nordkoreanske chefideolog, Hwang Jang-yop, onsdag i sidste uge hoppede af i Beijing og bad om politisk asyl i Sydkorea.
Kinesisk politi og paramilitære styrker lagde straks en jernring om den sydkoreanske ambassade, angiveligt med det formål at forhindre nordkoreanerne i at storme ambassaden for at "befri" Hwang Jang-yop, men ifølge rapporterne også for at forhindre sydkoreanerne i at bringe Hwang ud af ambassaden. Altsammen med det formål at give de kinesiske ledere tid til at finde en løsning på problemet.
Billedet bringer flere associationer frem: De to betjente, der peger i samme retning, kan for eksempel illustrere Sydkorea og USA, der insisterer på, at Hwang sendes til Sydkorea. Betjenten, der peger i den anden retning, repræsenterer Nordkoreas krav om, at Hwang øjeblikkeligt sendes hjem, mens den uvirksomme og lidt betuttede betjent i denne version er Kina, der ikke kan beslutte sig for hverken det ene eller det andet - og i det hele taget har det skidt med at blive inddraget i striden mellem Nord- og Sydkorea.

Dramaet omkring Hwang Jang-yop, der er den hidtil højststående afhopper fra Nordkorea, viser under alle omstændigheder, at Den Kolde Krig ikke er afsluttet på Korea-halvøen. At Beijing har måttet lægge grund til dette drama, har sandsynligvis ikke behaget den kinesiske ledelse, og det har sat fornyet fokus på Kinas specielle forhold til de to Korea'er.
På den ene side er det kommunistiske Nordkorea en mangeårig allieret.
På den anden side har Kina gennem flere år udviklet forholdet til det kapitalistiske Sydkorea, der nu er én af de vigtigste investorer i Kinas økonomiske reformproces.
En nordkoreansk afhopning på kinesisk grund har derfor bragt Beijing i et stjerneklart dilemma. De fire betjente er dermed også et billede på Kinas svære valg mellem Nord- og Sydkorea.
Eller som en kinesisk arbejder, der som andre nysgerrige Beijing-borgere havde taget opstilling ved den sydkoreanske ambassade, sagde til Reuter:
"Den nordkoreaner har virkelig givet Kina problemer. Det er en ubehagelig situation for den kinesiske regering".

Det fører videre til spørgsmålet om, hvorfor den nordkoreanske chefideolog egentlig valgte at hoppe af i Beijing, når han to uger forinden havde muligheden for at gøre det under et besøg i Japan?
På papiret ville det have været mere enkelt: Japan har ikke som Kina en allieret i Nordkorea at tage hensyn til, og de japanske ledere kunne uden videre sende Hwang Jang-yop videre til Seoul, eller hvor han ellers måtte ønske at rejse hen. I stedet sidder Hwang nu og venter på sin skæbne i Beijing.
Der er flere forklaringer. For det første blev Hwang ifølge rapporterne tæt mandsopdækket af nordkoreanske sikkerhedsfolk under hele Japan-besøget. De havde tilsyneladende fået indtryk af, at Hwang pønsede på noget.
Samtidig kan Hwang have fravalgt Japan, fordi der netop i Japan findes en nordkoreansk gruppe, der er stærk tilhænger af regimet i Pyongyang. Hwang kan have frygtet, at denne gruppe ville gribe ind til fordel for Nordkorea, hvis han hoppede af i Japan.
Men forklaringerne holder ikke helt. Hvorfor blev Hwang Jang-yop så ikke mandsopdækket under det efterfølgende besøg i Kina?
Ifølge den sydkoreanske version af hændelsesforløbet omkring Hwangs afhopning tog han sammen med en loyal medarbejder en taxa til den sydkoreanske ambassade, hvor han ganske enkelt spadserede ind og bad om asyl.
Den nordkoreanske version er naturligvis den stik modsatte, men lige så gribende enkel: Hwang blev kidnappet af sydkoreanske agenter undervejs i toget til Beijing.
Som altid, når det drejer sig om Nord- og Sydkorea, må alle officielle udtalelser tages med forbehold. Sandheden ofres uden videre, hvis det er til den ene eller andens fordel i den kolde krig, der fortsat føres på Korea-halvøen, på ord og handlinger.

Måske skal forklaringen på Hwangs valg af Beijing søges i det næsten tilfældige. Som den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung påpeger: Måske handlede han under pres, fordi han havde opdaget, at han stod til en eller form for afstraffelse, hvis han vendte tilbage til Pyongyang. Ifølge den tolkning handlede Hwang Jang-yop i panik og tog chancen, da muligheden opstod. Set fra den vinkel er Hwang mere en flygtning end en overløber, der har i sinde at give ærkerivalen Sydkorea vigtige oplysninger om den politiske inderkreds i Pyongyang.
Men heller ikke denne forklaring synes at dække fuldt ud. I et brev, som de sydkoreanske myndigheder har offentliggjort dele af, beskriver Hwang Jang-yop de kvaler, han led, før han tog beslutningen om at forlade det Nordkorea og ikke mindst det Arbejderparti (kommunistpartiet), som han har været chefideolog for og modtaget "kærlighed og hensynsfuldhed" fra.
"Alle, først og fremmest min familie, vil tro, at jeg har mistet forstanden. Men spørgsmålet er, om jeg er den eneste, der har gjort det?"
Hwang angriber derefter de nordkoreanske ledere, der fortsat ser Sydkorea som fjenden og truer med at omdanne det til et "ildhav". Desuden bebrejder han ledelsen, der taler om at opbygge et ideelt samfund for arbejdere og bønder, mens de samme mennesker sulter.
Hwang besluttede ifølge brevet at forlade sit fattige hjemland for at redde det ved at føre samtaler med sydkoreanske politikere.

Igen må der tages forbehold over for oplysningerne, der passer så fint ind i den sydkoreanske propaganda. Men Hwang Jang-yops begrundelser for sin handling passer ind i billedet af Nordkoreas akutte økonomiske problemer.
I de seneste uger har Nordkorea selv i ganske usædvanlig åben stil bedt omverdenen om nødhjælp på grund af oversvømmelser i landet. Ifølge Nordkorea truer hungersnøden nu befolkningen. Iagttagere påpeger, at det nordkoreanske råb om hjælp er reelt, men at den økonomiske krise også skyldes en totalt fejlslagen plan-økonomi og manglende reformer.
Hwang Jang-yops afhopning kan i den sammenhæng ses som et tegn på, hvor akut krisen i virkeligheden er, og som et tegn på, at den økonomiske krise nu har udviklet sig til en politisk krise. Folk i inderkredsen omkring lederen Kim Jong-il er ved at miste troen på systemet, og flere højtstående nordkoreanere kan følge efter Hwang og hoppe af til Sydkorea.
Noget kunne tyde på, at Kim Jong-il har indset faren:
"Kujoner kan gå, hvis de vil. Vi andre vil fortsat beskytte det røde flag og revolutionen til det sidste", sagde Kim i en meddelelse til nordkoreansk statsradio.
Hvis det bliver følgen af Hwangs afhopning, kan Kina se frem til flere uheldige episoder i Beijing. Og det kan bidrage yderligere til, at Kina får mindre og mindre lyst til at støtte Nordkorea. En støtte, der allerede er faldende som følge af Nordkoreas krise og landets tiltagende desperation og uberegnelighed. Kina er mere interesseret i stabilitet i nabolandene og frygter frem for alt et dramatisk sammenbrud i Pyongyang.
Et sammenbrud, der ville sende bølger af flygtninge ind over Kinas grænser, og som ville sætte de kinesiske sikkerhedsstyrker på en hårdere opgave, end den de med forvirrede fagter forsøger at løse i øjeblikket.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu