Læsetid: 6 min.

Det nye Davos-menneske

5. februar 1997

Markedskapitalismen har ingen større ideologisk rival. Dens største trussel kommer indefra

Ialt 1.700 magtfulde toppolitikere, erhvervsfolk og andre globale symbolanalytikere har i de seneste dage været til det årligt tilbagevendende møde i Davos, et eksklusivt skisportssted i de schweiziske alper. World Economic Forum, som det også kaldes, udtrykker måske bedre end noget forsamlingshus tidsånden i den globale økonomi. De forsamlede i Davos deler en fælles religion: troen på den nye treenighed: Markedsøkonomi, demokrati og individualisme.
Harvard-professor Samuel Huntington, der netop har skrevet en bog om civilisationernes sammenstød ("The Clash of Civilisations and the Remaking of World Order"), mener ligefrem, at vi er vidner til fremkomsten af et nyt "Davos-menneske".
Davos-mennesker har - som alle andre gode meritokrater - en universitetsuddannelse, arbejder som symbolanalytikere med tal eller ord og taler engelsk. De kontrollerer mange af denne verdens regeringer og sidder solidt i de førende økonomiske og militære institutioner.
Hvert eneste år i den første uge af februar fortæller Davos-mennesket verdensoffentligheden, hvad vi bør tro og mene om denne klodes største udfordringer indenfor økonomi og politik.
Således også i år.
Præsidenten for Asea Brown Boveri i Europa, Eberhard von Koerber, klargjorde, hvad oplysningsprojektet efter hans opfattelse går ud på ved udgangen på det andet årtusind: "No fun, no money!"
Nogle regeringer har svært ved at forstå, at "globaliseringen af konkurrencen, ikke kun i erhvervslivet, men også mellem geografiske områder, vil accelerere privatiseringsprocessen og dereguleringen," sagde Koerber, der mente, at politiske topledere (læs: Davos-mennesker) kan være oplyste, men "nedenunder dem er der nogle folkelige lag, som ikke ønsker forandring."
Koerber vil helst være fri for den slags folkelig konservatisme og kritiserede såkaldt tilbagestående regeringer "i Kina, i visse dele af Østeuropa og selv i Den Europæiske Union, hvor byer styret af venstreorienterede politikere ikke ønsker at investorerne får en ordentlig profit."
Der er kort og godt ingen morskab og penge til de venstreorienterede politikere og regeringer, som ikke følger tidsånden i den globale økonomi, hvis man skal tro Koerber. Fra Davos-mødet lød det næsten enstemmigt, at alle lande over hele verden skal forene sig om markedsåbninger, dereguleringer og handelsliberaliseringer for at kunne tiltrække direkte udenlandske investeringer.
Ledere fra nogle af verdens store transnationale selskaber erklærede, at de var villige til at levere ny avanceret teknologi og investere i infrastruktur som motorveje, telekommunikation, energi-, vand- og elsystemer. Alene i Kina er der brug for mere end 1.000 milliarder dollars ny infrastruktur i løbet af de næste ti år.
Kina er en af de 12 fremstormende udviklingslande, som har nydt godt af de seneste års privatisering af kapitalbevægelserne fra nord til syd. Mens de rige landes udviklingsbistand er stagneret, så er den aktive private investeringskapital mere end tredoblet her i halvfemserne. De direkte udenlandske investeringer i udviklingslandene er steget fra 50 milliarder dollars i 1990 til 170 milliarder dollars i 1995.
I Davos-menneskets verdensbillede gælder det om for de svage og tilbagestående lande at gøre sig selv attraktive og åbne sig op for den potente private kapital, så de kan blive befrugtet, vokse og blive en ligeværdig del af den udviklede globale økonomi.
En af de politikere i Centraleuropa, som bedst har forstået at tale Davos-menneskets sprog, er den tjekkiske ministerpræsident, Vaclav Klaus. I denne uge kunne han på skisportsstedet fortælle, at Tjekkiet i hans regeringstid ikke har haft budgetunderskud, gennemfører ambitiøse privatiseringer, har lave arbejdsomkostninger, oplever en stærk økonomisk vækst og har en lav arbejdsløshed. Selv om Klaus i praksis har ført en næsten socialdemokratisk politik og længe har holdt hånden over konkurstruede virksomheder, så er hans retorik formet indenfor Davos-menneskets filosofi: "Der har været en stigende tendens til at lovgive - det betyder kontrollere og regulere - snart alt i det menneskelige liv. (...) Det er en farlig udvikling, som vi borgere fra de tidligere kommunistiske lande kender alt for godt." Og så satte han trumf på med et næsten klassisk udfald imod de "overregulerede og overpaternalistiske velfærdsstater" i Vesteuropa.
Men alligevel benyttede politiske ledere fra Centraleuropa Davos-mødet til at gentage snart mange års anmodning om at blive optaget i Den Europæiske Union. Den tjekkiske handels- og industriminister, Vladimir Dlouhy, og den polske finansminister, Grzegorz Kolodko, sagde samstemmende, at den realistiske dato for medlemsskabet af EU nu er rykket frem til år 2002.

Det var nye toner og i skarp kontrast til de seneste løfter fra den tyske forbundskansler, Helmut Kohl, og den franske præsident, Jacques Chirac, om, at udvidelsen allerede kan ske fra år 2000.
Kigger man på de øjeblikkelige vækstrater i Centraleuropa, og de dybe strukturelle problemer som vesteuropæerne slåes med, kunne man måske begynde at spørge, hvem der har mest brug for udvidelsen mod øst ? Tyskland, EU som helhed eller centraleuropæerne?
Denne verdens informationsteknologiske guruer kunne i Davos fortælle, at det i hvert fald ikke er vesteuropæerne, der er førende. Andrew Grove fra verdens absolut dominerende producent af mikroprocessorer, Intel, sagde at Europa har "et teknologisk underskud". For eksempel er der ti gange så mange amerikanere som europæere, der bruger e-mail, og der er fem gange så mange amerikanere, der er på Internettet.

Nogle amerikanere er dog mere betydningsfulde end andre.
De forsamlede Davos-mennesker flokkedes for at høre Microsoft-chefen Bill Gates tale. "Hvis Davos-guden heder Mammon, så er halvguden dette år Bill Gates," skrev Washington Posts reporter på stedet.
Det er måske ikke tilfældigt. Bill Gates er i løbet af 20 år spurtet mod højderne, Microsoft står bag 70-80 procent af verdens pc-styresystemer, og han regnes i dag for at være verdens rigeste mand. Gates kalender for Davos-mødet var tæt pakket. Præsidenter, statsministre og topchefer fra erhvervslivet kom i audiens hos Gates og alverdens tv-kameraer snurrede, når den forvoksede teenager skred igennem gangene. "Han inkarnerer den europæiske drøm om at komme med i den teknologiske revolution," mente en bankmand var forklaringen på den store opmærksomhed, der blev Gates til del.
Men halvgudens øjne hvilede på fjernere mål og mødtes blandt andet med Indiens ministerpræsident Deve Gowda. "Pc-væksten i Indien er utrolig," sagde Bill Gates, der mener, at Indien meget vel kan blive en software-supermagt, som USA er det i forvejen.
Det nye Davos-menneske har talt.
Men inden ekkoet var borte, mindede FN's nye generalsekretær, Kofi Annan, om, at det foreløbig kun er en lille håndful udviklingslande, som nyder godt af investeringerne og teknologioverførslen i den globale økonomi.
"100 af verdens lande har det værre i dag, end de havde det for 15 år siden," sagde han. De øgede uligheder mellem lande og i de enkelte lande er en alvor trussel mod stabiliteten. "Vi kan ikke føle os sikre stillet overfor sult," påpegede ghaneseren, som også mener, at der er en indre trussel: "Markedskapitalismen har ingen større ideologisk rival. Dens største trussel kommer indefra. Hvis ikke den kan skabe velstand og retfærdighed, så vil den ikke klare sig."
Det er Annan ikke alene om at mene. Forleden skrev en af denne verdens mest succesrige finansfolk, George Soros, et essay om den kapitalistiske trussel mod demokratiet, som også er blevet omtalt her i Information.
Soros var naturligvis tilstede på årets Davos-møde, men var ikke lige så skarptunget som sidste år, hvor ordene faldt således: "Jeg er her for at advare jer om, at vi er på vej ind i en ny verdensuorden."
Det nye Davos-menneske vil helst ikke mindes om den slags praktiske forhindringer, men foretrækker måske at læse ugemagasinet The Economist. Det hylder i sit seneste nummer "Davos-menneskets skønhed", fordi dette menneske ikke bekymrer sig om irriterende kulturelle forskelle, som gennem tiden har hentet kraft i kristendom, hinduisme, islamisme og den ortodokse tro. Nej, nu handler det om at gribe de ideer og de nye markeder, som er i vækst. Det er bedre at trykke Bill Gates i hånden end at møde en eller anden tilfældig statsminister. Længe leve demokratiet!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu