Læsetid: 5 min.

Jeltsin forbereder et politisk tigerspring

13. marts 1997

Med fyringen af regeringen og udnævnelsen af Tjubajs til ny 'økonomi-zar' håber Jeltsin at kunne sætte ny gang i reformerne og sikre sig et mere positivt eftermæle

Når en herremand vender hjem fra en lang rejse, er hans første pligt at give tjenestefolkene en omgang pisk for at minde dem om, hvem der bestemmer. Med dette gamle russiske ordsprog in mente troppede en raskmeldt og betydeligt lettere præsident Jeltsin i sidste uge op i parlamentets underhus, Statsdumaen, og skældte ud på alt og alle, inklusive ministerpræsident Viktor Tjernomyrdin og regeringens mi-
nistre.
Fredag aften fulgte næste skridt i Jeltsins politisk come-back, da han udpegede sin hidtidige stabs-chef, den 41-årige reformpolitiker Anatolij Tjubajs, til første vice-ministerpræsident med det overordnede ansvar for at koordinere regeringens økonomiske politik - 'økonomi-zar' med andre ord.
Tirsdag fulgte tredje trin: Præsidentens dekret om, at hele regeringen undtagen ministerpræsident Tjernomyrdin og den netop udpegede Tjubajs var fyret.
Og en af de kommende dage vil ministerpræsident Tjernomyrdin have sammensat en regering, som ifølge alle politiske analytikere bliver den mest reform-orienterede, Rusland har oplevet siden mar-kedsøkonomiens euforiske introduktion i de første par år efter Sovjetunionens sammenbrud.
1997 bliver et nøgleår. Seks års uafbrudt nedgang i økonomien vil vende, spår de fleste økonomer, og Rusland vil for første gang siden omvæltningen opleve økonomisk vækst. Samtidig er det ikke et valg-år - ikke efter planen, ialtfald - så Jeltsin er fri for at udstede de for statsbudgettet så ødelæggende løfter, han bagefter har svært ved at trække i land igen.
Det er med andre ord tid til det politiske tigerspring, der skal vinde den russiske befolkning for markedsøkonomien og sikre Jeltsin et bedre eftermæle end det, han står til for øjeblikket.

Så vil det vise sig, om alt går så glat. Foreløbig har Statsdumaen, domineret af kommunister, Agrarpartiet, "industrialister" (russisk politiks hårde kerne af statslige managers) og Sjirinovskijs ultra-nationalister reageret med et ventet vredesudbrud.
"Ændringerne i regeringen viser den siddende administrations ønske om at fortsætte den ødelæggende socio-økonomiske politik, der har ført Rusland til katastrofens rand", hed det i en resolution, vedtaget i Dumaen onsdag.
Resolutionen, der blev vedtaget med 230 stemmer imod 122, kræver, at Jeltsin og Tjernomyrdin konsulterer parlamentet, før nøgleposter i regeringen besættes, men resolutionen er ikke bindende. Det vrede ordvalg viser, at oppositionen godt er klar over rege-
ringsændringens karakter. Der er ikke blot tale om en ny regering, men et reelt brud med den konsensus-søgende politik, Jeltsin-administrationen har ført over for parlamentsflertallet siden reformpartiernes katastrofevalg i december 1993.
Hvad der gør parlamentsflertallet - og især kommunisterne - ekstra rasende, er Tjubajs' genind-træden i en nøgleposition i den russiske regering.
Tjubajs er som privatiserings-minister fra 1991 til januar sidste år hovedmanden bag den kendsgerning, at 70 pct. af russisk industri i dag er på private hænder (på papiret, ialtfald). Talrige er beskyldningerne imod ham for at have holdt udsalg med russisk industris perler - til fordel for bl.a. ham selv og hans vennekreds.
Desuden er Tjubajs en hadet mand, fordi han som chef for Jelt-sins valgkamps-stab sikrede en i udgangspunktet stærkt upopulær præsident Jeltsin genvalg i juli sidste år på bekostning af kommunisten Gennadij Sjuganov (ved hjælp af en massiv kapitalindsprøjtning fra private og statslige midler, siges det).
Sjuganov har allerede truet med, at en regering med Tjubajs som nøgleperson vil blive mødt med en mistillids-erklæring ved snarest givne lejlighed. Hvis en sådan mis-tillidsdagsorden vedtages to gange, har Jeltsin ifølge forfatningen kun valget mellem at afskedige regeringen eller opløse Duma'en og udskrive nyvalg. Og med det herskende politiske klima i Rusland kan et nyt parlament sagtens være endnu mere fjendtligt over for præsidenten, end det siddende hidtil har været.
En lejlighed til konfrontation kommer allerede d. 27. marts, når et stort antal fagforeninger og oppositionspartier foranstalter en landsomfattende generalstrejke.
Strejken har været planlagt længe som en protest imod manglende løn- og pensionsudbetalinger - således skyldte statslige og private arbejdsgivere ved udgangen af januar deres ansatte løn eller pension for godt 50 mia. kr.
Det russiske arbejdsmarked har i over et år været præget af udbredte strejker, sultestrejker, jernbane- og vejblokader og anden uro som følge af betalingskrisen.
Med den skærpede konfrontation mellem præsident og parlament kan generalstrejken sagtens få en direkte politisk karakter med krav om regeringens afgang - og kan inddrage andre marginaliserede grupper, som f.eks. hæren.

Hvis den nye russiske regering slipper helskindet fra disse første konfrontationer er det paradoksalt nok de manglende løn- og pensionsudbetalinger - og den bagved liggende budgetkrise - som får førsteprioritet. Problemet er erkendt, og var et hovedtema under præsident Jeltsins tale i Dumaen i sidste uge.
Ifølge en undersøgelse, udført af meningsmålingsinstituttet VCIOM sidste efterår, fik kun 30 pct. af de spurgte lønmodtagere deres løn til tiden. 31 pct. fik forsinket løn, mens 39 pct. kun fik delvis eller slet ingen betaling.
De manglende lønudbetalinger hænger snævert sammen med, at russiske virksomheders og enkeltpersoners vilje til at betale skat til staten er stærkt begrænset. Ubetalte skatter løb i januar i år op i 130 mia. kr. - mere end dobbelt så meget som året før.
Føderale og lokale skatteregler er så talrige og indviklede, at en gennemsnitligt begavet skatteborger sagtens kan finde en paragraf at gemme sig bag. Og når det ikke lykkes findes andre midler: Sidste år blev 26 russiske skatteopkrævere myrdet, 74 såret, seks bortført og 41 fik deres hjem ødelagt under udførelse af deres gerning.
Et forsøg fra finansminister Aleksandr Livsjits på at effektivisere skattelovgivningen og reducere antallet af skatter fra 200 til 30, blev forelagt Dumaen i februar, men er endnu ikke vedtaget.

Men Jeltsin og den nye russiske reform-regering ventes at have andre vidtrækkende reformer på bedding.
Jeltsin kom selv med et par hints i sin tale forleden: De store stats-dominerede monopolselskaber, der fortsat eksisterer f.eks. inden for energisektoren (med gas-mastodonten Gazprom som det mest fremtrædende) og som hidtil har udnyttet deres monopol til at tage helt urealistisk høje priser, skal fungere på markedets præmisser.
Der skal gennemføres en øget indsats mod den udbredte økonomiske kriminalitet. En pensionsreform med hovedvægten lagt på den enkelte lønmodtagers pensionsopsparing skal fritage staten for enorme fremtidige udgifter. Hæren, der nu består af 1,7 mio. mand, skal reduceres med en tredjedel.

Men først og fremmest venter Jeltsin-administrationen på, at det længe varslede vendepunkt i russisk økonomi snart vil indfinde sig.
Og selv om tv-billeder af sultne babusjkaer foran suppekøkkenerne nærmest er blevet symbolske udtryk for den russiske markedsøkonomiske revolution - og selv om ulighederne fortsat vil bestå - så skulle der være bedre tider på vej på det makroøkonomiske plan.
"Alle studier viser, at økonomien vil begynde at vokse inden for 12-18 måneder", forudsiger f.eks. Vladimir Konovalov, cheføkonom ved Verdensbankens Moskva-kontor til Financial Times.
De fleste uafhængige økonomer forudsiger en vækst i økonomien på to pct. af bruttonationalproduktet i 1997 og fem pct. i 98 - den første plus-vækst siden Sovjetunionens sammenbrud. Inflationen er under kontrol - fra 843 pct. i 1993 til skønnet 12 pct. i år. Eksporten er steget med 65 pct. til 540 mia. kr. i løbet af de sidste fire år.
Hvis denne forbedring ikke blot viser sig i form af pænere tal i statestikkerne, men omsættes til bedre levevilkår for den russiske befolkning, er der mulighed for, at Jeltsin får et mere positivt eftermæle.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu