Læsetid: 6 min.

Vil selv, kan selv - med kunstig hjælp

26. marts 1997

Er indførelse af ægsortering et udtryk for et degenereret menneskesyn? Meningerne er mange.

De gør det i England, USA, Sverige, Skotland, Belgien, Holland, Spanien, Israel, Canada, Australien og måske snart også i Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Kina og Ukraine.
Skal Danmark så også gøre det? Indføre præimplantationsdiagnostik, eller sagt med et andet ord: ægsortering?
Emnet er blandt de mest diskuterede i forbindelse med lovforslaget om kunstig befrugtning, der blev fremsat første gang sidste forår, igen i efteråret, og som Folketingets Sundhedsudvalg nu satser på at kunne afgive endelig betænkning om i slutningen af april. Partierne har stillet deres medlemmer frit, og mange har endnu ikke gjort deres stilling op.
Alene selve ordet "ægsortering" kan måske give et vink i retning af, hvad mange frygter: At vi er på vej ind i et årtusinde, hvor mennesket giver sig af med at sortere eksempelvis uønskede racer og køn fra.
Hvor vi som Ernst i den danske Oscar-nominerede kortfilm "Ernst & Lyset" (der forblev i kategorien nomineret ved Oscaruddelingen mandag nat) sender Guds søn retur. Vi behøver ikke mirakler. Vil selv, kan selv - med lidt kunstig hjælp.

Det er ikke rigtigt til at vide, om det er en grov generalisering af danskernes indstilling. Venstres medlem af Folketinget, Tove Fergo, er i hvert fald både skuffet og ked af hvor få synspunkter, der er indløbet Sundhedsudvalget fra borgerne.
Det kunne også være, at befolkningens tamme engagement skyldes, at vi ikke kan følge med. At det er for svært. Så vi lader bare stå til. Går den, så går den.
Den 35-årige forfatter Bo hr. Hansen, der sædvanligvis er god til at lodde stemningen, i det mindste hos sin egen generation, berettede i et interview i Information sidste uge, at han fornemmer en katastrofeangst. En kollektiv bevidsthed om, at det vist nok går lidt for hurtigt derudad, og at det store brag venter lige om hjørnet.
Omend Tove Fergo ikke udtrykker frygt for dommedag, så er hun meget utryg ved præimplantationsdiagnostikken. Når hun læser lovforslaget og de mange ekspertudsagn om metoden, skifter hun ordene "det befrugtede æg" ud med "den begyndende menneskespire".
"Og så bliver det grotesk læsning. Jeg mener, livet begynder ved undfangelsen," siger hun.

Tove Fergo forstår godt argumentet for at undersøge et befrugtet æg for alvorlige genetiske fejl, inden det bliver sat op i kvinden. Hun forstår godt, at det er at foretrække at destruere et befrugtet æg, i stedet for at en fostervandsprøve eller en moderkagebiopsi siden hen konstaterer alvorlige sygdom hos fostret - hvorefter kvinden måske vælger at få foretaget det meget mere radikale og ofte psykisk belastende indgreb, som en abort er. Men Tove Fergo er i det hele taget imod tanken om kunstig befrugtning.
"Vi vil have det, som vi vil have det, lige på det tidspunkt der passer os. Man vil ikke bøje sig for naturens orden eller for de medfødte egenskaber, man nu engang har fået. Der er nogen, som ikke kan få børn, og det er trist. Men jeg synes, det er et skråplan at gøre alle mulige krumspring," siger hun.
Tove Fergo er præst, og hendes partikollega og ordfører på området, Jørgen Winther, er læge. Han går ind for ægsortering for at skåne kvinden for en eventuel abort siden hen. Han har tidligere udtalt, at han ikke mener, at mennesket kan undgå at styre ind i den fagre nye verden, hvor læge-videnskaben får større og større indflydelse på både livets begyndelse og afslutning. Men mennesket kan selv styre, om det skal gå hurtigt eller langsomt. Han vil ikke modsætte sig udviklingen, hvis blot den sker på baggrund af solid forskning og gennemprøvede metoder.

Alene er ovenstående kun to politikeres synspunkter. Men mange temaer er slået an:

Respekten for naturens råden og troen på, at der er "noget større".
Et degenereret menneskesyn.
Hensynet til "den lille menneskespire".
Hensynet til kvinden.
En menneskeret at få børn?
Vi kan bremse, men ikke stoppe.
Viden og ekspertise en forudsætning.

Ifølge Sundhedsstyrelsens oplysninger er der på 14 højt specialiserede behandlingscentre ude i verden foretaget cirka 170 behandlinger (præimplantationsdiagnostik) i perioden 1991-1996. Med fødsel af 39 børn. Heraf de 16 i England, hvorfra man véd, at de alle er raske og havde en normal fødselsvægt. Fortrinsvis er ægsorteringen sket med henblik på at undgå fødsel af børn med cystisk fibrose, men også æg med andre arvelige alvorlige sygdomme som for eksempel blødersygdommen er blevet frasorteret.
Men der er et men. For lægevidenskaben er trods alt endnu ikke Vorherre. Som altid inden for lægevidenskaben er heller ikke præimplantationsdiagnostikken 100 procent sikker. Fejlprocenten vurderes at ligge på mellem en og fem, afhængig af hvilken undersøgelse, der er tale om. Sundhedsstyrelsen har også modtaget "spredte meddelelser" om, at fejlprocenten i nogle tilfælde kan være helt op til 14.
Derfor bliver præimplantationsdiagnostikken foreløbig suppleret med tilbud om "almindelig" fosterdiagnostik. Herhjemme er det under alle omstændigheder tanken, at præimplantationsdiagnostik først skal indføres som behandlingstilbud efter en forsøgsperiode.

Enhedslistens ordfører på området, Bruno Jerup, opfatter ikke ægsortering som en trussel. Og det bekymrer ham heller ikke, at metoden ikke er sikker. Det er et spørgsmål om tid, mener han.
Han understreger, at det skal være forbudt at foretage ægsortering på private klinikker, hvor det er sværere at have hånd i hanke med, hvad der sker. Det kunne jo være, at en privat klinik kunne finde på at tilbyde sortering for øjenfarve og køn.
De radikales sundhedsordfører Vibeke Peschardt deler Bruno Jerups argumenter for at indføre ægsortering, og sundhedsordfører i Socialdemokratiet, Tove Lindbo Larsen, siger:
"Når vi har den fri abort, kan jeg ikke se, at det her skulle være ret meget anderledes."
Hendes partifælle, Hans Peter Baadsgaard, er stadig i overvejelsesfasen.
"Jeg hælder til at sige ja af hensyn til kvinden, men for mig er det allervigtigste hensynet til barnets tarv. Derfor overvejer jeg at stille ændringsforslag om, at kunstig befrugtning i det hele taget kun må ske, hvis der er en far og mor."
Homoseksuelle par bør altså ikke få tilbudet, hvis det står til Hans Peter Baadsgaard.

Stadig af hensyn til barnets tarv overvejer han også en øvre grænse for kvindens alder. Tove Lindbo Larsen har foreslået 40 år.
"Man ved jo, at éns psyke ændrer sig med alderen. Måske bliver man overpylret, eller også går man mere eller mindre ned på grund af belastningen."
De konservatives medlem af Sundhedsudvalget, Henriette Kjær, mener også, der skal være loft over kvindens alder.
"Vi foreslår 45 år, fordi vi kan se, at antallet af komplikationer stiger ret brat efter 45. Desuden ønsker vi en grænse for at beskytte barnet."
Henriette Kjær har været betænkelig ved at indføre tilbudet om undersøgelser for kromosomfejl.
"Det er endt med, at jeg vil sige ja, på grund af, at man ikke altid kender en sæddonors baggrund."
Hun overvejer stadig, om hun vil flytte sig på punktet, der handler om, hvor længe man må opbevare nedfrosne befrugtede æg. Lovforslaget siger ét år, men adskillige folketingsmedlemmer arbejder på en udvidelse til to eller tre år, fordi det kan være vanskeligt at nå de tre behandlinger, det offentlige maksimalt tilbyder, inden for et år.

To ret sikre nej-sigere til lovforslaget med den nuværende tekst er Tove Fergo og Margrete Auken (SF). Men blandt samtlige folketingsmedlemmer er der dog udbredt tilfredshed med, at den nugældende spredte regulering på området får nogle faste retningslinier med den nye lov, som bliver en forbudslov.
Forude venter påskedagene, som vi helligholder blandt andet på grund af miraklet, Jesu opstandelse. Desuden går vi over til sommertid, så dagene skulle være lange og mange nok til, at folketingsmedlemmerne kan overveje deres endelige stillingtagen.
Og hvis der bliver tid til overs, kan de fortsætte de overvejelser, der allerede er i gang på adoptionsområdet - nemlig at tilnærme reglerne og økonomien for adoption til reglerne og økonomien i forbindelse med reagensglasbefrugtning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu