Læsetid: 6 min.

Tillykke Persson - men hvad nu med Norden?

21. marts 1997

Med socialdemokratiske statsministre overalt i Norden burde et nordisk samarbejde både i og udenfor EU være oplagt. Men dagsordenen er vidt forskellig blandt de nordiske lande

Der er ingen lagkage med et enkelt brændende lys. Ingen skåltaler eller løftede champagneglas. End ikke en omgang kanelbullar til kaffen, når den svenske statsminister, Göran Persson, i dag kan fejre, at han har siddet et år på posten som Sveriges statsminister.
Og det eneste sted, hvor der i lørdags var stor opstandelse og opmærksomhed i forbindelse med Perssons et års fødselsdag som socialdemokratiets partiformand, var i spalterne i de svenske medier. Men internt i partiet, i regeringen og Riksdagen, er der ikke nogen, der har ment, at der er grund til at fejre jubilæet - et år med Persson i spidsen af svensk politik.
Forklaringen ligger til dels i, at der ikke er nogen synderlig tradition for at fejre den slags små fødselsdage. Og en anden del af forklaringen er, at der ikke er så meget af fejre.
Göran Perssons liste over hidtidige bemærkelsesværdige præstationer en nemlig meget kort.
Som tidligere omtalt i Information, har den svenske statsminister ifølge svensk radio trukket 21 ud af 24 fremsatte forslag tilbage i sit første år som statsminister.
Göran Persson udstak to mål, da han tiltrådte som statsminister. Det ene var at få bragt orden i den svenske økonomi. I sin tid som finansminister var det Persson, der indledte nedskæringerne i de offentlige ydelser. Dagpenge, børnepenge og bidrag til børnehaver blev alle udsat for Perssons sparekniv.

Begrundelsen for besparelserne var klar nok. Den svenske krone var i starten af halvfemserne udsat for flere ufrivillige og ganske drastiske devalueringer. Underskuddet på de offentlige finanser var sådan, at havde der været en privat person med en privatøkonomi som den svenske stats, ville enhver ansvarlig bankrådgiver forlængst have lukket for kassekreditten.
Og i sin argumentation for besparelserne blev Persson samtidig hjulpet af, at Sverige var nødt til at ændre på den svenske økonomi for at kunne opfylde adgangskravene til EU's planlagte økonomiske- og monetære union, ØMU'en. Ikke fordi hverken Persson eller socialdemokratiet har sagt klart, at Sverige ønsker at deltage i ØMU'en. Men som de svenske politikere adskillige gange har gentaget, vil Riksdagen ikke have noge ØMU-valgmulighed overhovedet, hvis Sverige ikke opfylder adgangskravene.
Arbejdet med at opfylde ØMU-betingelserne har været en del af den anden store programerklæring, som Persson er kommet med. Hans mål er, at Sverige som EU-medlem skal være i Unionens politiske centrum.
På dette punkt er statsministeren indtil videre ikke kommet nogen vegne. Snarere tværtimod. Når det gælder møntunionen, var det oprindeligt Perssons ide, at han ved sin tiltrædelse for et år siden gav partiet et år til at diskutere, om det skulle være et ja eller nej til deltagelse i den økonomiske- og monetære union.
Selv om statsministeren ikke selv har udtrykt sig klart om emnet, er forventningen, at Persson personligt ønsker, at Sverige skal være med i ØMU'en fra starten. Men det projekt ser det ikke ud til, at Persson har held til at gennemføre.
Tværtimod tyder stadig mere på, at den socialdemokratiske partikongres i september ikke vil tage stilling til, om det skal være ja eller nej til ØMU'en.
For at undgå et nej, vil partiledelsen i stedet stille partisoldaterne overfor valget mellem en vent-og-se-tiden-an model eller et klart nej. Men de bedste chancer for, at vent-og-se modellen vinder.

På det sikkerhedspolitiske område har Persson heller ikke haft det store held med at få Sverige placeret i midten af det europapolitiske spektrum.
Sverige har ikke vist det samme engagement som nabolandet Finland i EU's diskussioner om en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Sverige og Finland har ganske vist i fællesskab fremlagt et forslag til, hvordan de neutrale EU-lande i fremtiden skal kunne være med til at deltage i de sikkerhedspolitiske opgaver, som EU måtte bede Vestunionen om at udføre. Men de snigende tilnærmelser, som Persson har forsøgt - især i forhold til NATO - er hidtil blevet bremset af den nu tidligere forsvarsminister, Thage G. Petterson.
Umiddelbart ser det på papiret ud til, at Göran Persson sammen med sine kolleger i de øvrige nordiske lande skulle være i stand til at gå ind og føre en aktiv fælles nordisk politik i eksempelvis de løbende forhandlinger om en ny EU-traktat. I program-erklæringerne har både Persson, hans finske kollega Paavo Lipponen og danske Poul Nyrup Rasmussen tegnet de samme linier i forhold til, hvad disse lande ønsker skal forbedres i den næste EU-traktat.
Ønskelisten består blandt andet af en ændring af EU-samarbejdet, sådan at Unionen kan fungere med nye medlemslande fra Central- og Østeuropa. En styrkelse af miljøet. Et afsnit i traktaten om beskæftigelse. Større åbenhed i EU. Mere forbrugerbeskyttelse osv.
Men straks under overskrifterne viser de intense traktat-forhandlinger, at der er en del forskelle i de tre nordiske EU-landes holdninger.

Det mest integrationsvenlige EU-land i Norden er Finland. En gennemlæsning af et statusnotat fra Udenrigsministeriet om regeringskonferencen - offentliggjort i sidste uge - viser, at Finland i adskillige sager er på en mere integrations-venlig linie end Danmark og Sverige.
Og selv i forhold til de mere pragmatiske spørgsmål som eksempelvis en forbedring af miljøet, bekæmper lande som Danmark og Sverige hinanden. Danmark ønsker for eksempel flertalsafgørelser om miljøafgifter i EU. Sverige kræver enstemmighed på dette område. Danmark har også foreslået en styrkelse af EU's miljøgaranti på flere områder. Dette får heller ikke fuld opbakning af Sverige og Finland.
I forhold til spørgsmålet om at få et afsnit i den næste EU-tratkat om beskæftigelse, har Sverige og Danmark hver især fremlagt to forskellige forslag, hvis indhold heller ikke er ens i substansen. Og sådan kan listen over manglende enighed mellem de nordiske lande fortsættes meget længere.

Der findes mange årsager til, at der ikke er enighed blandt de nordiske lande om, hvordan EU-samarbejdet skal udvikle sig. Frem for alt har de nordiske lande forskellige nationale interesser, som de selvfølgelig varetager.
Samtidig er der også en stor forskel i den politiske kultur - især når man ser, hvordan de nordiske lande optræder på EU-scenen.
I Finland er Lipponen chef for en flerparti-regering, der endda omfatter kommunisterne. Men den finske regering taler med èn stemme både i EU og overfor Rusland, når da Jeltsin i et interview for nylig sagde, at han er stærk modstander af et finsk NATO-medlemskab.
I Sverige er Persson chef for en et-parti regering, men der er tale om en regering, som ofte taler med adskillige stemmer. Både i ØMU-debatten og i adskillige andre EU-diskussioner har man kunnet høre, hvordan svenske ministre modsiger hinanden og endda offentligt går i diskussion om emner, hvor regeringen i hvert tilfælde på papiret allerede har en politik.
I Danmark sidder en mindretalsregering, der i EU-spørgsmål forsøger at lægge sig på en koncensus-linie, som skal samle alt fra de borgerlige partier til SF. Hvilket ofte resulterer i meget svage meldinger om, hvad Danmark egentlig ønsker i EU-forhandlingerne.
Resultatet ses tydeligt i Bruxelles, hvor Finland har klare holdninger i traktat-forhandlingerne, hvor landet ikke har låst sig fast på uholdbare forhandlingspositioner. Danmark har sine egne problemer i forhandlingerne, hvor det store flertal af EU-landene ønsker ændringer, der skaber problemer i forhold til de danske EU-forbehold.
Og Sverige har problemer, fordi de svenske forhandlere jævnligt har svært ved at få klare meldinger fra Stockholm om, hvad Sveriges EU-politik egentlig er. Et enkelt eksempel er spørgsmålet om den fremtidige indretning af EU's politisamarbejde, hvor justitsminister Laila Freiwalds meldinger ikke altid er de samme som dem, andre regeringsmedlemmer kommer med.
Kort sagt er der formentlig mange årsager til, at der ikke er sat tid af til den store fødselsdagsfest i Stockholm, når Göran Persson i dag fylder et år som statsminister.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu