Læsetid: 6 min.

'Tim ville have Amerika til at vågne'

18. marts 1997

Sagen mod attentatmændene fra Oklahoma City begynder umiddelbart efter påske

Den 19. april 1995 blev en kontorbygning tilhørende den amerikanske centralregering sprængt i luften i Oklahoma City. 168 mennesker omkom.
Retssagen ser indtil videre ud til at kunne begynde den 31. marts. Af sikkerhedsgrunde samt fordi man formoder, at det vil være umuligt at samle en upartisk jury i Oklahoma, er den flyttet til Denver i Colorado.
I betragtning af forbrydelsens omfang er det forbløffende så lidt, der i er kommet frem om sagen. Men hvis vi kort skal rekapitulere:
Attentatet blev begået med en hjemmelavet kæmpebombe (en tætpakket blanding af kunstgødning og olie) pakket i tønder på en lastbil. Få timer efter bombesprængningen anholdt politiet den arbejdsløse Timothy McVeigh for en trafikforseelse. Først dagen efter opdagede politiet, at de ved et tilfælde havde fået fat i den hovedmistænkte. Han har været tilbageholdt siden.
McVeigh har i princippet være i isolation hele perioden, men har inden for det seneste år ved et par lejligheder fået lov til at møde journalister.
Han har hverken erkendt forbrydelsen eller afvist at have haft noget med den at gøre. Han har i øvrigt ikke ladet sig lokke ud i en diskussion af de nærmere omstændigheder omkring sagen.
Et par dage efter bombesprængningen meldte den ligeledes arbejdsløse Terry McNichols sig til politiet, som havde efterlyst ham. Nogle uger senere blev han sigtet som medskyldig. Nichols fastholder sin ikke-skyld.
Sagerne mod McVeigh og Nichols føres særskilt. Nichols-sagen er ikke berammet.
Politiet mener ikke at have vidner, som utvetydigt kan gøre nogen af de anklagede ansvarlige for attentatet. Ingen har set hverken McVeigh eller Nichols sætte ild til lunten eller løbe deres vej fra åstedet. Det er uklart, om man som vidne vil føre en Michael Fortier fra Arizona. McVeigh boede en periode sammen med Fortier og var forlover ved Fortiers bryllup. Fortier menes at ville bekræfte, at han og McVeigh har været i Oklahoma sammen og sammen har fundet frem til kontorbygningen, samt at McVeigh over for ham har redegjort for sine planer. Fortier menes at ville fortælle, at Nichols ikke var med ved selve attentatet - kun ved planlægningen.

Det mest besynderlige er imidlertid, at politiet de seneste måneder med nogle ugers mellemrum har meddelt, at de har opgivet som vidner at føre de fleste af de navne, som tidligere har været fremme.
Det ser ud, som om anklagemyndigheden nu mener, at den kan klare sig næsten udelukkende med indicier.
McVeighs fingeraftryk er fundet forskellige afslørende steder, bl. a. på kvitteringen for de 40 sække kunstgødning, som skal være blevet benyttet ved attentatet; spor fra blandingen skal være fundet på McVeighs tøj og i flugtbilen; en del teknisk udstyr (detonatorer o. l.) skal være blevet fundet på Nichols husmandssted, hvor McVeigh har boet i perioder. Der er vidner, der mener at have set McVeighs flugtbil i nærheden af kontorbygningen i Oklahoma City. Andre kan bekræfte, at han var den ene af de tre mænd, der lejede den truck, der blev tilintetgjort ved bombesprængningen. Endelig mener FBI at kunne bevise, at McVeigh og Nichols byggede bomben på en bestemt lokalitet i nærheden af Nichols' hjem.
En tilståelse foreligger fra McVeigh, men det er et åbent spørgsmål, om den er et falsum. Og den vil under ingen omstændigheder kunne bruges i retten.
Søndag den 2. marts kunne The Dallas Morning News citere sin egen internet-udgave for en historie om, at McVeigh rent faktisk havde tilstået forbrydelsen, men kun over for sine egne advokater. Dallas-avisen hævdede at have kopier af referater af samtaler mellem McVeigh og advokaterne, hvor McVeigh ikke alene påtager sig eneansvaret, men også lægger vægt på at attentatet fandt sted i dagtimerne. En natattentat ville udelukkende have destrueret bygningen, men "regeringen ville ikke have fattet formålet. Vi havde behov for en dødsliste, hvis pointen skulle gå hjem," skal han have sagt.
Det er ikke godt at vide, om The Dallas Morning News placerede sin historie på internettet først, fordi avisen frygtede, at den ikke kunne holde på nyheden, eller fordi den ved at citere en kilde udenfor redaktionen kan skyde et strafansvar fra sig.
Dokumentets ægthed synes der imidlertid ikke at være tvivl om. McVeighs chefforsvarer, Stephen Jones, udtalte godt nok først, at dokumentetet var hjemmelavet i Dallas. Siden erkendte han, at det eksisterede - som et falsum. En af hans assistenter havde forfattet en falsk McVeigh-tilståelse for at få en anden sigtet til at udtale sig. Under alle omstændigheder ser det ud til, at avisen vil blive sigtet for at have hacket sig ind på forsvarsadvokatens interne edb-arkiv.

Hvad enten tilståelsen nu er ægte eller ej, vil den ikke kunne bruges i retten. Dokumentet er fremskaffet på en uretmæssig måde; en fremlæggelse af det vil krænke den lovsikrede fortrolighed mellem advokat og klient.
Det er ikke kommet frem, hvem der med den evt. falske tilståelse skulle lokkes til at gå til bekendelse.
Men som det også i sin tid var tilfældet med attentaterne på John F. Kennedy og Martin Luther King har amerikansk presse med mellemrum lanceret teorier om en tredie, en fjerde, en femte mand - eller måske en hel sammensværgelse.
Forestillingerne om en tredie mand knytter sig til den tegning, FBI offentliggjorde umiddelbart efter attentatet: En bredkæbet, let mørklødet "NN". Tegningen var baseret på oplysninger fra et biludlejningsfirma: Der skal have været tre mand om at leje den bil, der blev gjort til bombe og "NN" på tegningen ligner ikke Terry Nichols, som er en lille, spinkel mand med briller.
Senest har CNN og Time Magazine i fællesskab lanceret et navn. Robert Jacques. McVeigh og Nichols skal sammen med denne Jacques have forsøgt at købe nogle hektar skov i et bjergområde i Missouri. I salgsannoncen blev det beskrevet som "midt ude i ingenting... Ved enden af en øde vej..." Ejendomsmæglerne mener, at Jacques var chefen og beskriver ham som "muligvis indianer, muligvis fra Hawaii". En restauratør i Kansas har identificeret samme Jacques som trediemanden. Ingen andre synes at have set noget til ham, og politiet aner ikke, hvor han er, eller om han overhovedet hedder Jacques.

En række andre tredie og fjerde-personer har været ført i marken - bekendte af McVeigh og/eller Nichols, men ingen er p.t. tilbageholdt.
Teorierne om en sammensværgelse knytter sig til McVeighs kontakter til det yderste højre - først og fremmest en bjerglandsby i Oklahoma, der hedder Elohim City. Elohim betyder Gud på hebraisk. Grundlæggeren af Elohim City hedder Robert Millar. Han prædiker en ny og privat religion, som indeholder en blanding af testamenterne samt af germansk, keltisk og nordisk mytologi - blonde nordboer skal banke Guds fjender på plads på den yderste dag.
Millar tilhører ikke overraskende det ariske højre, og hans lille koloni skal have været benyttet som tilflugtssted for nogle af de eftersøgte og underjordiske. En af dem, Mark Thomas, blev anholdt for at par måneder siden, anklaget for mindst 22 bankrøverier, hvis overskud er gået til våben og arisk propaganda. En af Mark Thomas' assistenter har været inde og vende som den mystiske mand på FBI's tegning. McVeigh har i perioder søgt tilflugt i Elohim City. En telefonopgørelse har afsløret, at han dagen før attentatet var i forbindelse med Millar.

Carol Howe, en teologistuderende som gik ind i skinheads-miljøet, har fortalt, at hun i Elohim City har hørt navngivne ledende medlemmer af den lille bevægelse tale om centralregeringens kontorbygning i Oklahoma City - og om at sprænge den i luften. Hun hørte det vel at mærke, før attentatet fandt sted - og meddelte det til FBI, som altså har haft oplysningen, men ikke taget den alvorligt. I Elohim City beskrives Howe som "småtosset" og som agent provocateur.
I Elohim City ligger Richard Snell begravet. Snell forsøgte i 1983 at sprænge selv samme kontorbygning i Oklahoma City i luften. Begrundelsen: en protest mod den stadig mere umyndiggørende centralmagt. Snell blev dømt til døden og henrettet den 19. april 1995 - den dag kontorbygningen røg i luften.
Man har tidligere især hæftet sig ved, at attentatet fandt sted på toårsdagen for konfrontationen i Waco i Texas mellem politiet og BranchDavidian sekten, der ikke ville give politiet adgang til sektens gård.
Michael Fortier, McVeighs ven, har i et interview udtalt: "Tim ville have Amerika til at vågne og erkende truslen fra den føderale regering og den måde, hvorpå den fratager os vore rettigheder. Det han ville opnå var et altomfattende oprør."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu