Læsetid: 5 min.

Ebbe - den kække kulturminister

10. april 1997

Er TV2's foreslåede privatisering for privatiseringens skyld et udslag af statsanoreksi, eller har Ebbe Lundgaard været kæk igen?

Sidste års medieforlig pålagde kulturministeren i 1997 at indlede forhandlinger om TV2's omdannelse til aktieselskab, og 3. april tog kulturminister Ebbe Lundgaard (R) tyren ved hornene og fremsatte overfor medieforligets parter sit forslag om TV2's omdannelse til A/S, med mulighed for at staten kan sælge op til 49 procent af aktierne.
Forudsætningen for Lundgaards plan, der radikalt bryder med de mediepolitiske signaler, Socialdemokratiets og Det Radikale Venstre udsendte for et år siden, er i kulturministerens arbejdsskitse defineret i form af tre punkter:
*TV2 skal forblive Danmarks 2. landsdækkende station.
*TV2 skal fortsat have public service forpligtelser.
*TV2's regioner skal bevare deres nuværende status.
For at oppebære disse goder, finder Ebbe Lundgaard det rimeligt at sælge 49 procent af aktierne i et eventuelt A/S TV2 til aktionærer, der utvivlsomt bliver de stærkt kommercielt funderede mediegiganter, der allerede har meldt sig som interesserede, bl. a. norske Schibsted, danske Egmont og det delvist Walt Disney-ejede Scandinavian Broadcast System (SBS), ejer af nystartede TvDanmark, som i forvejen forventes at blive af TV2's hovedkonkurrent - sammen med TV3. TV3 har netop har underskrevet en kontrakt med to af Hollywoods største filmselskaber, Columbia/Tristar og MCA/Universal, der giver stationen mulighed for at sende 120 topfilm i Danmark, Norge og Sverige, herunder - for at nævne et par stykker - Jumanji med Robin Williams og BABE - den kække gris.
"En rørende familiefilm om en hjemløs gris," hedder det i TV3's pressemateriale om samarbejdsaftalen, som nævnes her, fordi den understreger den voldsomt accellerende konkurrence mellem kommercielt baserede tv-stationer om ikke bare seere, men også de reklameindtægter, der er proportionale med antallet af seere.
Når BABE går på skærmen, får den mange seere. Meget godt kan man sige om BABE, men public service er den kække gris ligegodt ikke. Og når alle med fingeren på mediepulsen er enige om, at TV2's fremtidige aktionærer vil forlange, at TV2 disker op med en endnu kækkere gris en BABE, så ser man allerede for sig, hvordan Lundgaards forudsætning om bevarelse af public service forpligtelserne kommer i strid med seertal og kapitalinteresser.

Ganske vist foreslår kulturministeren, at der indgås en privatretlig kontrakt mellem staten og TV2 om public service, som staten honorerer ved licenstildeling af samme størrelsesorden som den nuværende licens. Men den konstruktion kan næppe godkendes af EU-kommisionen. Og problemet er herefter, hvordan driften af TV2's regionalstationer skal finansieres, den har nemlig hele tiden været - og vil fortsat være - afhængig af licenskronerne.
I kølvandet på Lundgaards forslag har der været fremsat tanker om at skille TV2's regionalafdeling ud fra hovedselskaber, der består af TV2 og TVR i Odense. Men ifølge medieforsker Frands Mortensen, Aarhus Universitet, er der enorme tekniske problemer forbundet med løsningen.
"Kunne man forestille sig, at offentlige stationer kunne fortsætte med at sende på en frekvens, der i øvrigt var drevet af et privatiseret TV2? Det ville aldrig gå i længden."
"Alternativt kunne man føre regionalstationerne over til DR - det ønske har DR selv fremsat, men det kan ikke lade sig gøre, for DR's sendenet kan ikke brydes ned på de regioner, de regionale stationer sender på. En udvej kunne være at TV2 og DR byttede sendenet, men sendenet koster over en halv milliard kroner, og hvordan er ejerforholdene egentlig til dem? Tele Danmark ejer de master, TV2 sender over, og TV2 ejer frekvensen, men det ene er intet værd uden det andet, og hvem skal have hvad? Hvis TV2 flyttede sendenet, skulle de så tage deres gæld i sendenettet - et par hundrede millioner - med? Intet tyder på, at kulturministeriet har foretaget en teknisk udredning, før forslaget blev fremsat."

I Lundgaards forslag hedder det, at ingen aktionær kan eje mere end 7,5 procent af aktierne. Spørgsmålet er så, om de magtesløst små aktieandele vil blive spekulationsobjekt for giganterne i forventning om den rutschetur mod total kommercialisering, Jacob Mollerup skitserede i en leder i Information i mandags.
"Tele Danmark og Egmont ville stå på tæerne efter en aktiepost i TV2 for at få et tættere samarbejde omkring en lang række driftsmæssige aktiviteter," hævder Frands Mortensen, og ifølge kulturministerens plan behøver disse aktiviteter ikke være begrænset til medievirksomhed. I det afsnit i Lundgaard-modellen, der handler om øget handlefrihed, hedder det: "For at TV2 også fremover skal eksistere som en public service virksomhed, skal TV2 gives større frihed til at 'svare igen' på udfordringerne," og et af de mål, der skal sikre dette, lyder:
*At TV2 får fri adgang til at gå ind i andre aktiviteter - også aktiviteter, der ikke er relateret til medievirksomhed.
"Hvad tænkes der på her? VVS?" spørger Aage Frandsen, mediepolitisk ordfører i SF, det eneste af medieforligets partier, der tager afstand fra forslaget, "det er på et ekstremt ringe sagligt grundlag, man fremlægger det her forslag."

Resultatet af Lundgaards plan vil blive, at TV2's public service forpligtelser bringes på gyngende grund, samt at regionerne højst sandsynligt ikke kan bibeholde deres nuværende status, samt at TV2 forbliver - ikke Danmarks - men aktionærernes landsdækkende tv-station. Alle hans tre grundforudsætninger ligner sæbebobler, og tilbage står spørgmålet om, hvorfor ministeren og med ham antageligvis regeringen vil privatisere. Man kan få den tanke, at der er tale om privatiserering for privatiseringens skyld, et udslag af den herskende statsanoreksi. Det er påfaldende, at ordet "kultur" slet ikke optræder i ministerens plan, som om tv endegyldigt er fravristet det kedsommelige spørgsmål om indhold og gjort til ren markedsvare. Unægteligt spiller TV2's fremtid op mod de fastfrosne 527 millioner kroner, stationen har skyldt staten siden sin start, men pengene forbliver fastfrosne og rentefri frem til år 2000, så det burde ikke være dér, skoen trykkede lige nu.

Man forledes til at tro, at skoen trykker hos en Ebbe Lundgaard, der er lovlig kæk med at fraskrive sig ansvaret for sit ministergebet, kulturen. Med de kompetitive medievinde, der blæser for øjeblikket, ville det forekomme logisk med en offentlig debat om en landsdækkende virksomheds indholdsmæssige struktur - public service og hvorfor det er så vigtigt i skyggen af den kulturvoldtægt, mediernes kommercialisering indebærer.
"Jeg kan sige så meget, som at Ebbe ikke har sit radikale bagland med endnu," siger de radikales mediepolitiske ordfører, Henrik Svane. "Vi har ikke kunnet nå at debattere det i gruppen, før det skulle fremlægges. Jeg kan ikke sige, hvor det ender, for den debat synes jeg, vi skal tage sammen."
"Jeg har i formiddags efterlyst et argumentationspapir, som jeg bad om, allerede før han fremlagde planen, men jeg har ikke fået det endnu," siger Henrik Svane.
Forligspartierne holder møder 23. april og igen 7. maj.
Information ville gerne have spurgt Ebbe Lundgaard om, hvorfor det hele skal gå så hurtigt, men han vil ikke udtale sig til pressen, så længe der foregår forhandlinger.
Kilder i kulturministeriet afkræfter formodninger om, at Lundgaard er gået enegang, således at privatiseringsinitiativet egentlig slet ikke er udtryk for regeringens holdning. "Han har ikke hele regeringen bag sig, men ministeren har talt med de folk, han skulle tale med," siger kilden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu