Læsetid: 6 min.

Granatchokket i Cambodia

3. april 1997

Det lille plagede land i Sydøstasien er blevet ramt af endnu et attentat mod det skrøbelige demokrati

Dette land er grundlæggende på vej mod anarki. Der er ingen regering, kun to store partier i indbyrdes slagsmål.
Sådan lød det i mandags i en kommentar til Reuter fra en ikke-navngiven menneskerettighedsarbejder i Cambodias hovedstad, Phnom Penh.
Og nogenlunde sådan har kommentarerne lydt fra udenlandske iagttagere i det lille forslåede land, siden FN i 1993 trak sig ud og overlod spirerne til et skrøbeligt demokrati til landets egne.
Trods denne vedvarende atmosfære af umiddelbart forestående sammenbrud, fungerer landet imidlertid videre, forvaltet af et politisk system, der bevæger sig fra krise til krise og tilsyneladende ikke kan bestemme sig til, om det skal falde eller bestå. Afgørende bliver måske i sidste ende, hvordan den nærmest mytologiske - men ifølge eget udsagn konstant døende - kong Sihanouk agerer. Den gamle konge, som nu i 55 år - off and on - har holdt Cambodias skæbne i sine hænder, kan også i den aktuelle krisesituation blive den, der bestemmer, om landet for alvor kastes ud i politisk opløsning og anarki eller via et parlamentsvalg kan tage de nødvendige skridt frem mod stabilisering af demokratiet. Som situationen tegner i disse dage, synes anarkiet og den politiske vold endnu engang at være det mest sandsynlige scenarie.
Den aktuelle krise udløstes i søndags, da en demonstration foran den cambodianske parlamentsbygning blev udsat for et attentat, der ifølge de seneste oplysninger har kostet 19 dræbte og 119 sårede.
Demonstrationen, fredelig og lovligt anmeldt, var rettet mod domstolenes påståede liggen under for Det cambodianske Folkeparti (CPP), det ene af de to partier i landets koalitionsregering. Lederen af demonstrationen, tidligere finansminister og nuværende oppositionsleder Sam Rainsy, har anklaget domstolene for at være korrupte og for at have fældet politiske domme over en række kritikere af CPP.
Kort efter starten på demonstrationen, som havde samlet et par hundrede mennesker foran parlamentsbygningen i Phnom Penh, rullede en bil med tonede ruder op til de demonstrerende. Fra bilen kastede uidentificerede gerningsmænd tre-fire håndgranater ind i menneskemængden og omdannede den disciplinerede manifestation til et blodigt kaos af dræbte, kvæstede og panikslagne deltagere. Over halvdelen af deltagerne såredes, og blandt de i alt 19 dræbte var Sam Rainsys livvagt. Rainsy selv, indsmurt i ofrenes blod, men selv uskadt, udtalte sig efterfølgende til de tilstedeværende journalister i ophidsede vendinger.
"Dette er en massakre, et massemord på uskyldige mennesker," sagde han og lagde ikke skjul på hvem, der efter hans mening står bag attentattet: Hun Sen.

Hun Sen er manden, der som daværende kommunist i 1979 blev installeret af den hidtidige besættelsesmagt Vietnam som Cambodias ministerpræsident. I de efterfølgende godt ti år lå Hun Sen i borgerkrig mod Pol Pots Røde Khmerer, en krig hvor kong Sihanouk og sønnen Norodom Ranariddhs oprørshær var en tredie part, oftest i alliance med Hun Sen.
Efter en skrøbelig fredsslutning, der blev indgået i 1991, overvåget af FN, men straks undsagt af de Røde Khmerer, der fortsatte den væbnede kamp, gennemførte Cambodia i 1993 det første valg til en demokratisk forsamling. Vinder blev Ranariddhs royalistiske FUNCINPEC-parti, men dog ikke mere vinder end, at Ranariddh var afhængig af Hun Sens cambodianske folkeparti CPP. De to partiledere og tidligere feltherrer kunne ikke blive enige om magtfordelingen og endte derfor med at etablere en koalitionsregering med to premierministre - Ranariddh og Hun Sen - og dobbeltministre på de fleste områder. Siden har de to ledere og partier ligget i konstant indbyrdes magtkamp - en magtkamp som udenlandske iagttagere har kunnet iagttage, hver gang større politiske symbolhandlinger har skullet gennemføres. Når en ny institution f.eks. skal indvies, er det fast rutine, at både Ranariddh og Hun Sen møder op og insisterer på at holde hver sin tale - den ene længere end den anden...
Siden 1993 har magtkampen kunnet holdes nogenlunde i ave takket være de to partiers fælles fjende, de Røde Khmerer, som har fortsat guerilla-krigsførslen fra bastionerne i det nordvestlige Cambodia. De Røde Khmerer, der under Pol Pots ledelse var ansvarlige for det agrarkommunistiske rædselsregime og folkemord på en million cambodianere i sidste halvdel af 1970'erne, led imidlertid sidste år en række militære tilbageslag, ledsaget af masseafhopning af guerilla-soldater til regeringshæren. I dag skønnes der kun at være 2.000 guerillaer tilbage, og de har gennem de seneste måneder været i forhandlinger med regeringen om at stoppe den væbnede kamp.
Den svindende trussel fra de Røde Khmerer er imidletid medvirkende årsag til, at magtkampen mellem Ranariddh og FUNCINPEC på den ene side og Hun Sen og CPP på den anden side er taget til gennem det seneste år. En anden afgørende årsag er, at der ifølge forfatningen skal afholdes valg til Cambodias parlament fem år efter det første parlaments etablering i kølvandet på 1993-valget. Dette forestående valg - fastsat til november næste år - stimulerer de to regeringschefer til at distancere sig fra hinanden, snarere end til - som hidtil - at gennemføre et politisk fornuftsægteskab.

Kampen om magten gav sig for godt et år udslag i attentat-planer mod Hun Sen, angiveligt konciperet af et medlem af kongefamilien og af FUNCINPEC, prins Norodom Sirivudh, der nu lever i landflygtighed i udlandet. Sam Rainsy, der blev fyret som finansminister i 1994 og siden har dannet det ikke-anerkendte oppositionsparti Khmer National Party (KNP), er blevet beskyldt af det Hun Sen-loyale politi for meddelagtighed i mordet på Hun Sens svoger sidste efterår. Gensidige beskyldninger om korruption og magtmisbrug fyger jævnligt hen over kløften mellem de to regeringsbærende partier, og alt imens kan menneskerettighedseksperter udsendt af FN berette om stadig alvorligere overgreb mod både civile og politisk oppositionelle, foretaget af det cambodianske politi. "Alarmerende" kaldte FN-udsendingen Thomas Hammarberg for nylig situationen med henvisning til korruptionen i retsvæsenet og politiets udbredte brug af tortur og uberettigede fængslinger.
De skærpede politiske modsætninger har for nylig fået FUNCINPEC og Rainsys KNP-parti til at indgå i en valgkamps-alliance mod CPP, og senest har også de tilbageværende Røde Khmer-guerillaer fra deres bastion i nord erklæret deres støtte til Ranariddh og Rainsys alliance mod Hun Sen, der forleden af guerilla-lederen Khieu Samphan blev betegnet som "marionet for de kommunistiske agressorer i Vietnam", de Røde Khmerers oprindelige ærkefjende.
Alvorligt tilspidsedes situationen for nylig, da den nu 74-årige, gennem en årrække kræftsyge og altid uforudsigelige konge, Norodom Sihanouk, meddelte, at han overvejede at abdicere.
Budskabet blev af Hun Sen udlagt som en trussel om at vende tilbage til aktiv politik med det formål at bringe kongens store folkelige popularitet i spil som aktivt element i sønnen Ranariddhs valgkamp. Hun Sen truede for fjorten dage siden med at aflyse det forfatningsbestemte valg og samtidig forbyde medlemmer af den kongelige familie at deltage i politik.
I lørdags meddelte Sihanouk, at Hun Sens beskyldninger var "latterlige", og at han ikke kunne drømme om at gå ind i aktiv politik, alene fordi han er døende. Sihanouk siger, at hans astrologer i Paris og Hong Kong har fortalt ham, at han på grund af sin langvarige sygdom ikke vil leve året ud.

Næppe havde kongen på denne måde forsøgt at gyde olie på vandene, før attentatet på Rainsys demonstration fandt sted søndag.
Ingen er endnu blevet anholdt for granat-angrebet, men såvel Rainsy som flere cambodianske journalister og parlamentsmedlemmer betegner det over for Reuter som givet, at Hun Sen og CPP står bag. Selv erklærer Hun Sen sig opsat på at fange gerningsmændene og siger ja til kravet om en særlig undersøgelse af begivenheden.
FN-udsendingen i Phnom Penh Thomas Hammarberg udtrykte tirsdag "alvorlig bekymring over mulighederne for at få gennemført en seriøs, professionel undersøgelse af denne sag."
"Begivenheden synes at indgå i et mønster af tiltagende politiske spændinger og vold og fremstår som en særdeles foruroligende udvikling," sagde Hammarberg.
Det er den slags, iagttagere på stedet har fundet anledning til at sige gennem en årræke. Og hver gang forekommer det lige velbegrundet og lige ulykkeligt for den nation og det folk, som har været konsekvent mishandlet og misrøgtet af stormagter, aggressive naboer og egne ledere igennem nu 30 år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu