Læsetid: 6 min.

Kroatien fortsætter slingrekurs mod demokratiet

15. april 1997

Præsident Tudjmans parti på vippen i de større kroatiske byer - Valgkaos i Øst-Slavonien varsler ilde for fredelig overgang til kroatisk styre

Et lokalvalg i et øst- og centraleuropæisk land er normalt ikke en begivenhed, der bringer vort pis i kog, men weekendens valg til kommunalbestyrelser, amtsråd og parlamentets Overhus i Kroatien er interessant, fordi det kunne give svar på hele tre afgørende spørgsmål for landets og regionens fremtid, nemlig:

Er valgene forløbet på en sådan måde, at Kroatien endelig kan siges at være på vej mod et ægte demokrati og derfor også mod en øget integration i Europa?
Giver valgets resultat nogen udsigt til, at Kroatiens halvautoritære præsident, Franjo Tudjman, kan udfordres af en oppositionskandidat ved præsidentvalget til sommer?
Giver valgets forløb i den omstridte enklave Øst-Slavonien håb om, at enklavens planlagte tilbagelevering til kroatisk administration til juli kan foregå uden en massiv udvandring af den derboende serbiske befolkning?
Valget foregik søndag, og et officielt valgresultat er ikke kendt i skrivende stund. Men allerede nu er det muligt at konstatere, at alle tre spørgsmål må besvares negativt.
I en række storbyer med hovedstaden Zagreb i spidsen ligger præsident Tudjmans hidtil enevældige regeringsparti, Kroatiens Demokratiske Union (HDZ), snude om snude med den indbyrdes splittede opposition. Det sker efter en særdeles beskidt valgkamp, hvor regeringspartiet anklages for at have brugt de statsejede elektroniske medier til systematisk tilsværtning af oppositionen.
Og i Øst-Slavonien, der har været under serbisk besættelse siden den jugoslaviske krigs første måneder, er valgets forløb så kaotisk, at det sætter spørgsmålstegn ved, om enklaven som planlagt kan tilbagegives til kroatisk administration d. 1. juli.
Udviklingen i Kroatien har mange paralleller til den politiske proces i Serbien. I begge lande har tidligere topkommunister bemægtiget sig og fastholdt magten ved en rabiat nationalistisk agitation. Begge lande har på papiret demokratiske forfatninger, men styres af regimer med autoritære metoder.
I begge lande bruger de politiske magthavere deres position til at fremme den regerende elites økonomiske interesser. Og i både Kroatien og Serbien har oppositionen og studenterbevægelsen forsøgt at samles for at blive magthaverne kvit.

Mens det i vintermånederne lykkedes den serbiske opposition og studenterbevægelse at tvinge præsident Slobodan Milosevic til indrømmelser, har den kroatiske opposition ikke haft vist tilsvarende styrke.
Oppositionen har i de seneste to år flere gange forsøgt at rejse nationen i protest.
Det er bl. a. sket, fordi præsident Tudjman fire gange har blokeret for, at oppositionens kandidat kunne indtage posten som overborgmester i hovedstaden Zagreb på trods af, at oppositionen har flertal i Zagrebs byråd. Tudjman har hver gang brugt sin ret i forfatningen til at gribe ind, hvis "nationale sikkerhedsgrunde" tvinger ham dertil.
Men selv om Tudjmans popularitet er faldet drastisk i meningsmålingerne, har oppositionen aldrig fået den landsdækkende gennemslagskraft, som den serbiske Sajedno-oppositionsbevægelse fik.
Derfor var weekendens kommunal- og lokalvalg afgørende. Dels skulle regeringspartiet HDZ vippes af pinden i en række større kroatiske byer, og dels kunne det give oppositionen et fingerpeg om, hvorvidt der er nogen chance for at vælte den nu 74-årige og efter sigende mavekræft-syge leder ved sommerens præsidentvalg.
Svaret må siges at blæse i vinden. Især i Zagreb havde oppositionen lagt op til, at lokalvalget skulle bekræfte oppositionens flertal i byrådet og dermed gøre det sværere for præsident Tudjman fortsat at nedlægge veto mod en oppositionskandidat som borgmester.

Desuden er kontrollen med Zagreb vigtig i sig selv. En tredjedel af Kroatiens fem mio. indbyggere bor i byen, halvdelen af landets industriproduktion skabes her, og Zagreb er som hovedstad sæde for langt størsteparten af den statslige administration.
Men en splittelse i oppositionens rækker ser ud til at have ført til dødt løb i kampen om kontrollen med byen. Regeringspartiet HDZ har rettet op på katastrofevalget i 1995 og får - ifølge uofficielle resultater - 34,9 pct. mod 34,5 pct. til en oppositionsblok bestående af Socialdemokratiet (23,9 pct.) og Det Social-liberale Parti (10,5 pct.).
Med dette resultat synes HDZ at kunne klamre sig til magten i Zagreb ved hjælp af det lille højreorienterde Bondeparti (10,5 pct.).
Også i andre storbyer er resultatet på vippen. Således faldt Tudjmans HDZ til 28 pct. af stemmerne i landets største havneby, Split, hvor der nu er dødt løb mellem HDZ og centrum-venstrekoalitionen.
I den tredjestørste by, Rijeka, og i provinsen Istrien har oppositionen vundet, støttet af regionale partier, mens blokkene står lige i den fjerdestørste by, Osijek.
Valgresultatet har ikke bekræftet oppositionens forhåbninger om at kunne vælte præsident Tudjman ved sommerens præsidentvalg, det første i fredstid. Tværtimod synes de kroatiske vælgere fortsat at sætte ønsket om stabilitet og stærk ledelse højere end et opgør med en halv-autoritær og i stor udstrækning korrupt administration.

Oppositionens indbyrdes splittelse gør det heller ikke nemmere. Det største oppositionsparti, det socialdemokratiske SDP, betragtes også blandt de liberale partier som et "jugo-nostalgisk" og derfor upatriotisk parti, og det er aldrig lykkedes den demokratiske opposition at finde sammen i noget, der ligner den serbiske Sajedno-bevægelse.
Mens der i skrivende stund (endnu) ikke er rejst tvivl om valgets korrekte gennemførelse i selve Kroatien, er valghandlingen i den omstridte enklave Øst-Slavonien endt i kaos.
FN, der har ansvaret for at administrere området, indtil det efter planen tilbagegives til Kroatien d. 1. juli, lagde skylden på de kroatiske myndigheder og lod valget forlænge til mandag for at give de mange serbiske vælgere mulighed for at stemme.
"UNTAES (FN's administration i området, red.) er uhyre skuffet over de kroatiske myndigheders helt utilstrækkelige indsats", sagde FN-talsmanden, Philip Arnold, på en pressekonference i den øst-slavonske hovedby, Vukovar, mandag.
"Uregelmæssighederne" var talrige: serbiske vælgere, der ikke fik lov at stemme på trods af, at deres navne stod på valglisterne, valglister, der ikke var ajourførte, manglende stemmemateriale og valgbokse, lange køer foran valgsteder, der først åbnede timer efter, at de skulle o. s. v.
Et fællestræk for uregelmæssighederne var, at de næsten udelukkende gik ud over de serbiske vælgere i enklaven, hvilket bl. a. fik USA, Kroatiens traditionelle allierede i regionen, til at reagere skarpt.
"Vi ved endnu ikke, om problemerne blot skyldes inkompetence eller noget mere. Men vi anser valget for at være selve nøglen til Øst-Slavoniens vellykkede integration i Kroatien - og dermed for vores mulighed for at anbefale en afslutning på FN-mandatet", hed det i en erklæring fra USA's vice-udenrigsminister, John Kornblum, som mandag drøftede sagen med præsident Tudjman.
Øst-Slavonien er det frugtbare landbrugsland omkring Donau, der her udgør grænsen til Serbien. Det var her, at den lokale serbiske befolkning i sensommeren 1991 satte sig op imod Kroatiens uafhængighedserklæring og ved hjælp af den jugoslaviske forbundshær og flere ultra-nationalistiske serbiske morderbander erobrede kontrollen. Den hensynsløse terror mod civilbefolkningen, især i hovedbyen Vukovar, blev et varsel om, hvad der var i vente i den jugoslaviske borgerkrig.
Som led i Dayton-fredsaftalen kom Øst-Slavonien under FN-administration, og 5.000 mand blev udstationeret for at bevare freden.
Enklavens 150.000 serbere har fået løfter om at kunne blive i sikkerhed som kroatiske statsborgere, men mange - især de ca. 70.000, der selv er flygtninge fra Krajina - er skeptiske. De skal rømme deres boliger, når de kroatiske ejere vender hjem, men kan - på grund af de kroatiske myndigheders obstruktion - ikke selv vende tilbage til de hjem, de forlod i Krajina.
For at undgå endnu en masseflugt - f. eks. til Serbien som i forvejen huser 600.000 krigsflygtninge - har især FN og den amerikanske regering gjort store bestræbelser på at sikre serberne en fremtid som borgere i et kroatisk Øst-Slavonien. Bestræbelser, som Kroatiens håndtering af valget nu måske har gjort forgæves.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu