Læsetid: 5 min.

Naturens grænser og teknikkens muligheder

26. april 1997

Der ligger nu hele 55 ændringsforslag til loven om kunstig befrugtning. Den etisk kildne sag har splittet partierne, der har fritstillet deres medlemmer. Nu skal de til at mødes igen

Der var indkommet intet mindre end 55 ændringsforslag til loven om kunstig befrugtning, da der i tirsdags var deadline for bidrag til Sundhedsudvalgets betænkning på området. Det er disse 55 forslag, som politikerne hver især skal tage stilling til på tirsdag, hvor loven skal til andenbehandling i Folketinget.
Og det er en etisk prekær sag, der skal diskuteres. En sag, der har vakt en intens og følelsesladet debat, siden daværende Sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen fremsatte lovforslaget om kunstig befrugtning første gang i januar sidste år. Dengang var det uenigheder, der gjorde, at lovforslaget ikke blev vedtaget, og siden da har sagen sydet videre i Folketinget. Nu er tiden inde til at få et sæt lovfæstede retningslinjer, der kan afløse nuværende spredte regulering på området.
Der er tale om en forbudslov, sådan som lovforslaget og de indkomne ændringsforslag ser ud. Man diskuterer her reguleringen af en teknik, der har været anvendt både i Danmark og verden rundt i henved 20 år. Og undertiden lyder det som om, at sagen bliver diskuteret med øjnene lukkede for, at andre lande forholder sig langt mere liberalt til kunstig befrugtning. Som om vi var alene i verden. Forestiller man sig et dansk forbud mod kunstig befrugtning - som det er foreslået - så er der intet til hinder for, at barnløse par med økonomien i orden tager til f.eks. England for at få kunstig befrugtning.

Men politisk set er sagen altså moralsk og etisk kilden i en grad, at partierne har valgt at fritstille sine medlemmer, så de kan kan tage individuel stilling. De står overfor en række beslutninger, der ikke kan indskrives i partipolitiske traditioner, netop fordi diskussionen om barnets undfangelse og retten til at gribe ind i naturlige processer rammer folkesjælen midt mellem øjnene. Og dér står man nu og skeler til en kristent funderet livsbeskyttende opfattelse på den ene side og et liberalt mulighedsorienteret livssyn på den anden side.
Diskussionen har samlet sig om en række hovedspørgsmål:
* Skal der være aldersgrænser for hhv. mænd og kvinder, der ønsker kunstig befrugtning, og hvor skal de gå?
* Hvor længe må befrugtede og ubefrugtede æg være frosset ned?
* Skal man have mulighed for ét eller flere børn pr. ægudtagning?
* I hvilket omfang skal man tillade ægdonation? Også fra kvinder, der selv kan få børn?
* Kan man tillade præimplantationsdiagnostik, også kaldet æg-sortering? Skal man kunne sortere efter forgodtbefindende? Eller kun for arvelige sygdomme og kromosomfejl? Eller skal man forbyde sortering, og holde sig til abort som bedste mulighed?

Startskuddet for de seneste ugers offentlige debat op til andenbehandlingen af lovforslaget lød, da sundhedsminister Birte Weiss (S) for to uger siden fremsatte et forslag om en alders-grænse på 45 år for både mænd og kvinder, der ønsker at få børn ad kunstig vej. Problemet ved sundhedsministerens forslag er, at der imidlertid ikke er noget biologisk eller lægevidenskabeligt incitament for at sætte grænsen for mænd ved netop 45 år. Og i aviserne kunne man i de efterfølgende dage se det ene opslag følge det andet med smilende seniorfædre som Arne Melchior, Christian Kjær og andre i lykkelig forening med deres børn.
At Weiss var nødsaget til at trække sit forslag har imidlertid ikke lagt en dæmper på de øvrige folketingsmedlemmers trafik til forslagskassen i Sundhedsudvalget. Tværtimod. Partiernes sundhedsordførere i Udvalget står for de 23 af de ialt 55 forslag. Af de resterende tegner Socialdemokratiets fritstillede folketingsmedlemmer sig for over tyve forslag. Deriblandt har fire af de socialdemokratiske udvalgsmedlemmer, Hanne Andersen, Holger Graversen, Tove Lindbo Larsen og Jytte Wittrock, fastholdt ministerens forslag om en aldersgrænse for både mænd og kvinder, dog har de i forslaget sænket den til 40 år.
Både i debatten blandt folketingsmedlemmerne og i offentligheden foregår diskussionen på flere plan. For det første er der dybt-følt forskellige holdninger til, hvorvidt fremskridtet og den teknologiske udvikling er et onde, vi skal beskyttes mod, eller en venlig håndsrækning, som vi med ansvarligheden i behold skal tage imod.
SF's forslag om et totalstop for kunstig befrugtning er det mest kontroversielle forslag i bunken, og dermed tegner SF yderpunktet for den teknologiforskrækkede del af holdningsspektret. Med Margrete Auken i spidsen sætter partiet spørgsmålstegn ved det holdningsgrundlag, som det oprindelige forslag er stillet på:
"SF finder, at man må sætte en stopper for kunstig befrugtning udenfor kvindens krop. Partiet vender sig mod den måde at stille spørgsmålene og give svarene på, som ligger bag lovforslaget. Det er ingen menneskeret at få børn, og barnløshed er ikke en sygdom. (...) Hele debatten og de mange forslag og ændringsforslag der er stillet viser, at miséren allerede er her," hedder det i SF's betænkningsbidrag.

Venstres folketingsgruppe er splittet omkring spørgsmålet, og det kan forventes, at der både bliver stemt for og imod forslaget. Et flertal i Venstre mener, at man i vid udstrækning bør sætte få grænser og dermed stille de forhåndenværende teknikker til rådighed for de barnløse ud fra en forventning om, at både læger og barnløse anvender den nye teknologi forsvarligt.
Men dér er Tove Fergo (V) ikke enig med sine partifæller. Hun har stillet forslag, der er mere restriktivt end SF's, nemlig et forbud mod alle former for udtagning af æg med henblik på kunstig befrugtning og forskning og et totalstop for nedfrysning af æg. Tove Fergo har også fremsat et forslag om, at de barnløse par, der vil befrugtes kunstigt skal godkendes ud fra en social og helbredsmæssig vurdering, der svarer til de - iøvrigt skarpt kritiserede - godkendelsesvurderinger på adop- tionsområdet.
De mange indkomne forslag fra socialdemokratisk hånd taler for en stramning af de gældende regler, men der er bestemt ikke enighed om, hvor grænserne skal gå. Der ligger f.eks. tre forskellige socialdemokratiske forlag om nedfrysning af æg. Birte Weiss har med tilslutning fra et CD-mindretal foreslået en grænse på 2 år for både befrugtede og ubefrugtede æg. Klaus Hækkerup foreslår fem og ét år for hhv. befrugtede og ubefrugtede æg. Dertil kommer et forslag fra fem af partiets medlemmer i Sundhedsudvalget, der åbner mulighed for at nedfryse æg, så længe som behandlingen varer, hvilket også betyder, at man kan få søskende, der stammer fra samme ægudtagning.
Ser man de 55 indkomne forslag i lyset af de seneste ugers debat, er det tænkeligt, at det bliver en kompromissøgende kurs á la den, Birte Weiss har lagt sig fast på efter at have opgivet aldersgrænsen for mænd, der kommer til at dominere andenbehandlingen af lovforslaget.
På baggrund af den massive kritik især fra lægeligt hold, forekommer det svært at forestille sig et folketingsflertal for en fast aldersgrænse for mænd. Et flertal må formodes at være mere sandsynligt, hvad angår kvinderne, i og med at man i de gældende regler opererer med en vejledende grænse på 45 år. Hvad angår nedfrysningstiden for befrugtede æg, peger forslagene hen mod en udvidelse af den gældende et-års grænse. Ligesåvel afspejler foreslagene en vilje til, at der skal være lige muligheder for de barnløse for at få hhv. adoption og kunstig befrugtning, hvilket indebærer en harmonisering af godkendelsesreglerne på de to områder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu