Det er afgørende for Cambodjas fremtid, om politiet og militæret vælger side i striden mellem landets to regerende partier. Samtidig florerer kuprygter i hovedstaden Pnomh Penh
Cambodjas to ministerpræsidenter fik søndag et alvorligt brev fra Japans ministerpræsident Ryutaro Hashimoto.
I brevet udtrykker Hashimoto "dyb bekymring" over de seneste politiske spændinger i landets hovedstad, Pnomh Penh.
Hele sidste uge har frygten for væbnet konfrontation mellem landets to regerende partier været udtalt. Rygter i byen ville vide, at konflikten mellem første ministerpræsident Norodom Ranariddh fra det royalistiske Funcinpec-parti og anden ministerpræsident Hun Sen fra det Cambodjanske Folkeparti (CPP), var på vej mod et kup.
De to rivaler har delt posten siden det FN-støttede valg i 1993, der skulle blive det demokratiske punktum efter fredsslutningen i 1991 - enden på13 års borgerkrig.
Efter valget trak de Forenede Nationer sig ud og overlod landet et skrøbeligt demokrati. Iagttagere har siden kritiseret regeringskoalitionen for ikke at være andet end to partier, der flyver i hovedet på hinanden, hver gang en vigtig beslutning skal tages.
Men den alvorligste krise i forholdet mellem Ranariddh og Sen opstod den 30. marts, da fire håndgranater eksploderede i en folkemængde ved en fredelig demonstration, arrangeret af oppositionen. Fred og demokrati blev afsløret som spinkle sæbebobler, og i sidste uge var massakrens politiske eftervirkninger tæt ved at kaste landet ud i en ny borgerkrig - en risiko, der fortsat er til stede.
Den udvikling ville således smadre FN's dyreste, mest langvarige og besværlige projekt, Cambodja-freden, der kostede næsten to milliarder dollars og indsatsen fra 22.000 fredsbevarende tropper. For enden af rutschebanen truer vold og kaos, som landet har kendt det i næsten 30 år.
Det er endnu ikke lykkedes politiet at opklare, hvem der stod bag attentatet den 30. marts, der nær dræbte oppositionslederen Sam Rainsy fra Khmerfolkets Parti (PNK). Vestlige iagttagere vurderer, at det nok aldrig sker.
I forrige uge sprang yderligere gnister, da 12 medlemmer af regeringen for Funcinpec-partiet, gik over til CPP. De udfordrede Ranariddhs magtposition i Funcinpec - og fik offentlig støtte af rivalen Hun Sen.
Bedre blev det ikke, da ni af dem i sidste uge kom tilbage igen - med den overraskende melding, at Hun Sen havde lovet dem hver 12.000 dollars for at hoppe af.
Helt afgørende for striden og for Cambodjas fremtid er, om politiet og militæret vælger side i striden.
Militæreksperter vurderer, at Hun Sen og Norodom Ranariddh hver har en bataljon svært bevæbnede bodyguards med tanks og artilleri til deres rådighed. Styrkerne er i den seneste uge rykket tættere på hovedstaden af loyalitet mod deres respektive ledere, der altid er omgivet af en mindre flok livvagter. Disse styrker har kun de to rivaler kontrol over.
Men, har begge Cambodjas indenrigsministre og hærens generaler lovet så sent som lørdag, militær og politi forbliver neutrale.
En udenlandsk analytiker tror dem ikke. Han sagde i går til Reuters Bureau, at, "vores bekymring er, at hvis der starter noget mellem tropperne inde i byen, hvordan kan man så stoppe det igen? Alle forudsigelser falder, når de første skud lyder, det vil blive til rigtige kamphandlinger og får sandsynligvis en snebold-effekt".
For seks dage siden, da nyheden om regeringskrisen nåede kæmpende regeringssoldater i det nordlige Cambodja, stoppede de omgående fremrykningen mod de frygtede Røde Khmerers sidste skjulested. Hærens moral dykkede, og soldater over hele landet er nu tilbøjelige til kun at lytte til deres egne, lokale officerer.
"Før virkede de væbnede styrker neutrale, men da krisen i Pnomh Penh brød ud, begyndte tropperne at splittes og kun lytte til deres egne officerer. Begge sider bygger deres styrke op," sagde en general i hæren i sidste uge.
Situationen i Pnomh Penh er således uforudsigelig, men selve begivenheden, der den 30. marts skabte krisen, kan måske give et fingerpeg om fremtiden for den dobbelte administration af landet.
Det var tidligt på dagen, og den 22-årige Yung Srey var sammen med to veninder taget afsted fra deres hytte i en af Pnomh Penhs forstæder. Målet var en fredelig og lovligt anmeldt demonstration, og hovedtaleren var den mand, der havde hjulpet de tre piger med at få hævet deres usle dagløn fra otte til tretten kroner: Sam Rainsy, leder oppositionen og Khmerfolkets Parti (PNK)
Få timer efter de tre havde forladt deres hjem, var to af dem dræbt, den tredie, Yung Srey, lå på jorden med begge ben sprængt væk til knæet og kroppen flået op af granatsplinter. 19 mennesker døde og mere end 130 blev såret af de fire håndgranater, som blev kastet ind i mængden den morgen.
Erfarne diplomater mener, at angrebet på oppositionsmødet var kendt forinden på højeste politiske niveau. Men allerværst for freden og demokratiet er nok, at sikkerhedsstyrker ved mødet ifølge øjenvidner hjalp granatkasterne ud af området og forhindrede ofre i at komme på hospitalet. Det beseglede unge Yung Srey's skæbne.
Journalister, der ankom til parken lige over for landets nationalforsamling, fandt Yung Srey liggende på en sti i en pøl af sit eget blod. Det nederste af hendes ben var flået til trævler af granatsplinter. Hun var i choktilstand, men stadig ved bevidsthed og sad op, mens hun tiggede om at komme til hospitalet.
Journalister og andre øjenvidner kunne senere fortælle, at politi og soldater havde nægtet de sårede at forlade parken og hjalp ikke ofrene.
En såret kvinde, der forsøgte at humpe væk, blev sågar slået. Efter en halv time lod politiet sig overtale til at hjælpe Yung Srey på hospitalet. Betjentene tog fat i hendes tøj og slæbte hende henover jorden for at undgå at svine uniformen til. Srey blev lagt på ladet af en lille lastbil, hvor hun holdt fast i en metalskinne for at undgå at falde af under kørslen. Hun udåndende en time senere, mens læger var ved at amputere hendes ben.
Ifølge overlevende og uafhængige vidner, der nu skal afhøres af FN-folk og menneskerettighedsorganisationer, blev to af angriberne forfulgt af overlevende umiddelbart efter attentatet.
En deling soldater spredte sig foran attentatmænd og forfølgere og løftede geværerne. Attentatmændene fik lov at passere, mens forfølgerne blev mødt med trusler og løftede geværpiber.
Sam Rainsy, hvis bodyguard kastede sig over ham efter den første eksplosion for aldrig at rejse sig igen, har flere gange siden anklaget Hun Sen for at stå bag attentatet. Men vestlige iagttagere holder stadig den mulighed åben, at attentatets formål var at bringe netop Hun Sen i miskredit.
Således fyger det i Pnomh Penh. Med rygter og beskyldninger, modbeskyldninger og analyser af dem alle. Tilbage står et Combodja, der modtager mere vestlig økonomisk støtte pr. indbygger end noget andet land, er fattigere end nogensinde og vaklende på vej ind i ASEAN, sammenslutningen af sydøst-asiatiske lande. Efter et krisemøde fredag på Hun Sens landsted sagde en asiatisk diplomat til Reuters Bureau, at Sen og Ranariddh havde taget skridt til at undgå en voldelig konfrontation mellem CPP og Funcinpec-partiet. "Det burde være et tryghedsskabende signal."
En anden diplomat sagde om mødet: "Han (Hun Sen, red.) sagde, at der bliver ikke noget kup, og at han og Ranaridhh var blevet enige om, at ASEAN-aftalen måtte holdes og kravene til medlemskab opfyldes."
Således er rivalerne enige om, at deres fortsatte uenighed skal være fredelig og på sikker demokratisk grund.
