Læsetid: 5 min.

Slavisk stormagt eller aprilspøg?

2. april 1997

Rusland og Hviderusland vil i dag danne en politisk union med vidtgående magtafgivelse fra begge parter - på papiret. Imens raser oppositionen både i Moskva og i Minsk

Det skulle være ganske vist: Når Aleksander Lukasjenko, præsident i Hviderusland, i dag kommer til Moskva, vil han sammen med sin vært, Ruslands præsident Jeltsin, sætte sit navnetræk under en ny unionstraktat mellem de to slaviske broderstater: Rusland med sine 150 mio. indbyggere og Hviderusland med "kun" 10 mio.
Så meget står klart. Til gengæld hersker der vild forvirring om stort set alt andet.
Forvirringen skyldes ikke mindst, at forhandlingerne mellem regeringerne i Moskva og Minsk har været ført i al hemmelighed, tilsyneladende også for en stor del af reformtilhængerne i den nye russiske regering, og at traktatens indhold ikke er offentliggjort, men kun kendt i form af citater fra et udkast.
"Ikke siden Molotov-Ribbentrop pagten (den sovjetisk-nazityske aftale fra 1939, red.) har en international aftale i den grad været udarbejdet i det skjulte", som ugeavisen Moscow Times' kommentator, Mikhail Berger, udtrykker det.
Forvirringen blev ikke mindre, da Jeltsins og den russiske regerings talsmænd i går kom med modstridende erklæringer om den nye union. Således erklærede regeringens talsmand, Igor Sjabdurasulov, at "aftalen vil gøre den økonomiske situation i Rusland mere kompliceret", og at Rusland vil "vurdere alle politiske og økonomiske aspekter, før en endelig beslutning bliver truffet".
Omvendt meddelte præsidentens talsmand, Sergej Jastrsjembskij, senere i går, at "præsident Jeltsin utvetydigt og klart ønsker at udtale, at han er iværksætter af de to broderstaters genforening, og at han uden tøven støtter traktaten". Traktaten er en "geopolitisk nødvendighed og en økonomisk realitet", tilføjede Jastrsjembskij.

De to talsmænds mildt sagt forskellige erklæringer afspejler både den forvirring og den uenighed, der hersker i Kreml, efter at nyheden om unionen slap ud mandag.
Der er i høj grad tale om præsident Jeltsins helt personlige projekt, vurderer flere iagttagere i Moskva.
"Den kraft, der har fremtvunget unionen, findes inden i præsident Jeltsin selv. Han ønsker at gøre op med sit image som den, der sønderrev det russiske imperium, og prøver nu at fremstå som de slaviske landes genforener", siger således Andrej Piontkovskij, direktør for Moskvas Center for Strategiske Studier, til Moscow Times.
Anonyme regeringskilder i Kreml siger til Reuter, at Jeltsin har gennemtvunget beslutningen på tværs af alle de økonomiske ministre, først og fremmest de to nyudnævnte første vice-ministerpræsidenter, Anatolij Tjubajs og Boris Nemtsov.
Tjubajs, der frygter konsekvenserne af en union med den økonomisk svækkede og politisk stærkt autoritære nabo, skulle ifølge en Kreml-kilde til det sidste have forsøgt at påvirke Jeltsin til at lade det 17 sider lange traktatudkast kassere til fordel for en to siders hensigtserklæring.

Hvad er da realiteterne i den nye unionstraktat. Ifølge et udkast, Reuter er kommet i besiddelse af, har traktaten følgende hovedpunkter:
*Unionen vil udgøre en særlig statsretslig enhed i internationale relationer, men både Rusland og Hviderusland vil bevare "statslig suverænitet, uafhængighed og territorial integritet".
*Unionen er åben for andre uafhængige lande.
Unionen skal:
*tilbyde alle borgere lige adgang til arbejdspladser, medicinsk behandling og sociale ydelser
*udvikle et fælles juridisk system
*etablere fælles drift af energi-, transport- og kommunikations- systemerne
*fremme handel og udveksling af arbejdskraft og kapital
*udvikle en toldunion
*forberede introduktionen af en fælles mønt
*vedtage Unionens budget
*fremme fælles videnskabelig forskning
*koordinere udenrigs- og sikkerhedspolitikken, herunder den fælles brug af den militære infrastruktur
*skabe mekanismer, der kan føre Unionens beslutninger ud i livet i medlemslandene.
Altså en ret vidtgående afgivelse af kompetence - på papiret, ialtfald.
*Unionens politiske ledelse skal udgøres af et Øverste Råd, der sammensættes af medlemslandenes statsoverhoveder, regeringschefer, parlamentsformænd og en formand for Unionens eksekutivkomite (en ny post). Posten som formand for Rådet går på skift mellem medlemslandene med to år ad gangen. Formanden får kompetence til at føre forhandlinger og underskrive internationale traktater på Unionens vegne.
Om unionens magtbeføjelser hedder det i udkastet (en anelse selvmodsigende):
*Unionens beslutninger må ikke overskride dens kompetence og må ikke stride mod medlemslandenes forfatninger
*beslutningerne i Unionens Øverste Råd er bindende for alle udøvende organer i medlemsstaterne, og
*beslutninger i Det Øverste Råd skal træffes enstemmigt. Hvert medlemsstat har én stemme.

Den nye unionstraktat er i Rusland blevet modtaget med bestyrtelse blandt de reformpolitikere, der frygter, at den bliver ført ud i livet - og med mere munter ligegyldighed blandt de, der peger på, at d'herrer Jeltsin og Lukasjenko for præcist et år siden underskrev en lignende højstemt erklæring om etableringen af et "Fællesskab af Suveræne Republikker", uden at der blev kogt meget suppe på det ben.
Måske er udenrigsminister Jevgenij Primakov nærmest sandheden, da han i går udtaler til Reuter: "Vi taler ikke om en øjeblikkelig union mellem to stater, men om at sætte fart på integrations-processen".
Det blev allerede klart i går, at præsident Jeltsin ikke skal vente modstand fra det russiske parlament, Statsdumaen, hvis flertal af kommunistiske eller nationalistiske politikere længe har talt for en politisk samling af de slaviske broderfolk. "Vi støtter enhver, der vil fremme integrationen, selv Jeltsin", som kommunistlederen Gennadij Sjuganov udtrykte det over for Reuter.
Modstanden kommer fra den liberale og reformvenlige fløj. Den har to årsager: En politisk og en økonomisk.
Grigorij Javlinskij, leder af reformpartiet Jabloko, peger på de politiske konsekvenser: "Vi kan end ikke tale om integration med en stat, hvor der findes politisk undertrykkelse, hvor det ikke er muligt at etablere en politisk opposition, og hvor der er skrappe restriktioner på mediernes virksomhed".
Reformtilhængerne peger på, at den nu 52-årige Lukasjenko, siden han kom til magten ved præsidentvalget i 1994, har forvandlet Hviderusland til noget nær en énmands-styret politistat. Han har suspenderet fagforeningerne, lukket kritiske medier, givet sig selv stærkt øgede magtbeføjelser og opløst parlamentet (ganske vist med en folkeafstemning som alibi) og har ladet politiet slå hårdt ned på ethvert tilløb til modstand.
Senon Posnjak og Sergej Naumtjik, de to ledere af den oppositionelle Hvideruslands Folkefront, har som følge af undertrykkelsen fået politisk asyl i USA.
Men det må også tilføjes, at Lukasjenko synes at have stor opbakning i befolkningen trods sine autoritære metoder - en opbakning, der også gælder ønsket om en genforening med Rusland.
Kritikere peger desuden på, at de økonomiske konsekvenser af en gennemførelse af traktaten vil være særdeles byrdefuld for Rusland.

De to lande har fulgt hver sin økonomiske kurs siden Sovjetunionens sammenbrud: Hvor Rusland har gennemført omfattende privatiseringer, er Hvideruslands økonomi baseret på statsejede virksomheder. Hvor priserne i Rusland (stort set) er givet fri, gives der fortsat store statssubsidier i Hviderusland (finansieret ved at sætte fart på seddelpressen). Som følge heraf er den hviderussiske rubels værdi nu kun en sjettedel af den russiske.
Økonomiske analytikere mener, at det vil koste Rusland fem procent af bruttonationalproduktet, hvis den hviderussiske rubel som følge af en møntunion skal veksles lige over til russiske rubler.
Moskvas umiddelbare "fordel" ved traktaten er geo-politisk: Det ydmygede Rusland vil igen udstrække sit territorium helt til Polens grænser og dermed imødegå NATO's planlagte udvidelse.
Samtidig vil enhver russisk nationalists hedeste ønske om en samling af de tre slaviske kernelande - under Kremls lederskab - komme nærmere sin realisering. Hvilket da også i går fik lederen af den påtænkte tredje medlemsstat, Ukraines præsident Leonid Kutjma, til at tage kraftigt afstand fra unionen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu