Læsetid: 5 min.

Socialdemokrater siger ja til mere EU

22. april 1997

Nyrups socialdemokrater vil give EU mere magt med en offensiv EU-strategi, der passer bedre til forestillingen om Danmark som foregangsland, end til EU-skeptiske vælgere

Mens Folkebevægelsen mod EF-Unionen netop har fejret 25 års kamp mod al europæisk unionsdannelse, så har Socialdemokratiet i flere år arbejdet målbevidst for at styrke EU's politiske union. En strategi, partiet ihærdigt forfølger under forhandlingerne på EU's regeringskonference.
Dermed forbereder Socialdemokratiet sig på et nyt, hårdt EU-opgør. Det sker af simpelt nødvendighed, det store regeringsparti tror på, at EU skal have magt til at regulere mere.
Under overskriften "Borgernes Europa" har Nyrup-regeringen sendt Niels Ersbøll til Bruxelles for at forhandle mere magt til EU på to områder, der er særligt følsomme i den danske EU-debat, miljøpolitikken og forbrugerpolitikken.
Strategien er bemærkelsesværdig, nærmest dumdristig.
Den er bemærkelsesværdig, fordi offentligheden på netop de to område føler, at EU ikke forbedrer, men tværtimod forværrer forholdene. Tænk på madsminkedirektiverne og brugen af EU's miljøgaranti over for to giftige træbeskyttelsesmidler, PCP og creosot.
For at undgå gentagelser har Nyrup-regeringen stillet grønne krav til EU's almindelige politik og samtidig forsøgt at styrke EU's miljøgaranti i forhandlingerne på regeringskonferencen.
"De danske forslag til regeringskonferencen har alle afspejlet ønsket om at gøre EU bedre i stand til at løse de problemer, befolkningerne oplever som væsentlige," sagde Ove Fich, Socialdemokratiets Europa-politiske ordfører under Folketingets debat om EU og regeringskonferencen fredag.
Over for Information fremhæver Ove Fich, at der er tale om et socialdemokratisk projekt for EU, som har været mere end ti år under vejs. Kravene om et grønt og et forbrugernes Europa er en reaktion på, at Socialdemokratiet tabte folkeafstemningen om EU's indre marked i 1986. Trods partiets kampagne fulgte danskerne Poul Schlüters ja.

På det tidspunkt var det kun de færreste, der vidste, at netop EU's indre marked skulle ryste danskernes tiltro til EU. Danmarks brug af miljøgarantien er en reaktion på den pakke af EU-lovgivning, som danskerne sagde ja til ved folkeafstemningen i 1986.
"Den konklusion, Socialdemokratiet drog efter 1986, har danskerne kun meget langsomt villet drage, danskerne har helt tilbage fra vores medlemsskab været indstillet på økonomisk samarbejde, men uden den politiske dimension. Mange har haft svært ved at erkende nødvendigheden af at forsyne EU's indre marked med en politisk dimension," siger Ove Fich.
Regeringens krav til regeringskonferencen er med andre ord et forsøg på at rette op på de skader, der er sket. Dermed fortsætter Socialdemokratiet ad det spor, der førte lige ind i nederlaget ved folkeafstemningen i 1992.
Derfor er strategien med et grønt Europa, der beskytter forbrugerne også dumdristig.

I forhandlingerne om Maastricht-traktaten havde partiet i samarbejde med søsterpartier over hele Europa med stor succes presset på for at få en stærkere politisk regulering af markedet på europæisk plan.
"Vi nåede et stykke ad vejen med Maastricht-traktaten, nu fortsætter vi. Det er ærgerligt, at så mange ikke har fanget, at den proces er helt afgørende," siger Ove Fich
Valgforskeren Ole Tonsgaard, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet, siger, at 1992 afstemningen endte med et nej netop på grund af de politiske overtoner, der udgør et kerneelement i det socialdemokratiske EU-projekt.
Ole Tonsgaard siger, at "man ikke igen kan fjerne det politiske fra dagsordenen". Der er altså ingen vej tilbage, men kun en vej, og det er fremad til en kommende folkeafstemning om EU.
"Udformningen af temaet kan afgøre den næste folkeafsteming. Får temaet et stærkt overnationalt præg, så stemmer danskerne nej, bliver det overnationale mildnet, så vil resultatet blive som i 1993, hvor 56 procent stemte for Maastricht undtaget de fire forbehold," siger Ole Tonsgaard.

Som følge af Socialdemokratiets bevidste Europa-strategi, så vil den næste folkeafstemning have et vist overnationalt præg.
Det er imidlertid ikke sikkert, at Ole Tonsgaards forudsigelser holder stik. Det socialdemokratiske EU-projekt gentager trods alt blot det projekt, partiet har arbejdet for inden i Danmark, men nu på europæisk plan. Socialdemokratiske toppolitikere som Ove Fich tror ganske enkelt ikke på, at den danske strategi i sig selv er nok.
"Jeg vil ikke have et totalt ureguleret marked i Europa og heller ikke på verdensplan. Vi har nu sat gang i den samme proces, som vi kender fra Danmark. Det gør vi i EU, og vi har påbegyndt den på globalt plan i WTO, World Trade Organisation," siger Ove Fich.

Partiets EU-strategi passer som fod i hose til det overordnede projekt, Danmark som foregangsland, som socialdemokraterne netop har fremsat i samarbejde med de radikale.
Der er ikke tale om tilfældigheder, men om en meget bevidst og offensiv politisk satsning.
Under Folketingets debat fredag konstaterede Fich, at "det er Danmark, der har stillet mange af forslagene til forbedring af befolkningens levevilkår i EU. Hvorfor netop os? Fordi - naturligvis - at vi som foregangsland har en mulighed for gennem vore erfaringer også at kunne øse heraf i EU-sammenhæng. Fordi EU selvfølgelig skal kunne bruges til at forbedre vilkårene for mennesker. Kun derved får EU den nødvendige opbakning hos befolkningerne. Derfor har Danmark været, og derfor er vi i front på en lang række felter i EU."
Socialdemokraterne er ved at gøre sig klar til en kamp for en international strategi i lige forlængelse af partiets egen politik.
Dermed gør partiet sig klar til en offensiv politisk satsning af en type, som Venstre under Uffe Ellemann-Jensens ledelse ellers har haft monopol på.

Forskellen mellem de to partiers internationale strategi træder mere og mere tydeligt frem.
Venstres Europa-politiske ordfører, Charlotte Antonsen, kritiserede under fredagens debat, at regeringen ikke arbejder for et opgør med de fire danske EU-forbehold. Konsekvent nok. I sin internationale strategi prioriterer Venstre borgerlige mærkesager, en stærk indsats mod kriminalitet, et stærkt forsvar og en stærk valuta, alt på europæisk plan. Resten, det vil sige forskellige socialdemokratiske projekter, er i følge Charlotte Antonsens indlæg i Folketingssalen "småtterier".
På samme måde som Socialdemokratiet bygger også Venstre sin politik på analyser med et europæisk udgangspunkt. Her er det den blodige historie, der udgør det afgørende argument for det fælles europæiske og ikke som hos socialdemokraterne behovet for en regulering af det indre marked. Småtterier for Venstre, kernen for socialdemokraterne.
Den fælles, internationale orientering af de to partiers politik er til at få øje på. Den vil stå i centrum i den kommende tids EU-debat over for særligt Folkebevægelsen mod EF-Unionen, der i de næste 25 år vil stå fast på opgøret med en forpligtende international strategi.
Den diskussion er ikke slut, tværtimod. Den går ind i en ny, intens fase, hvor Folkebevægelsen mod EF-Unionen ikke blot skal argumentere mod venstres men også mod Socialdemokratiets internationalisme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu