Læsetid: 6 min.

Det tamilske spøgelse

5. april 1997

Chef i Udlændinge-styrelsen overtager Weiss' ansvar i balladen om modstridende notitser om udvisningsstop for tamiler. Ubelejlige oplysninger forsvandt fra anden notits

I går blev endnu en afvist tamilsk asylansøger sat på et fly i Kastrup Lufthavn og fløjet til hovedstaden Colombo i det borgerkrigshærgede Sri Lanka. Endnu to asylsøgere står for at skulle udsendes i løbet af næste uge, oplyser Den Centrale Politiafdeling under Rigspolitiet.
Uden det får nogen betydning for disse menneskers skæbne, blæser der i disse dage et vældigt politisk stormvejr om, hvorvidt netop deres udrejse skulle have været - i hvert fald midlertidigt - stoppet.
For knap en måned siden vendte Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps fælles fact finding mission hjem fra Sri Lanka med nye oplysninger om, at afviste tamilske asylsøgere kunne rejse hjem uden risiko.
I første omgang anbefalede en enig mission - der bestod af de to souschefer, Eva Singer og Hans Peitersen fra Styrelsen, samt leder af asylafdelingen i Flygtningehjælpen, Louise Holck - at udsendelsen af tamiler skulle stoppes midlertidigt indtil delegationen havde udarbejdet en endelig rapport. Det skete i en notits, som Indenrigsminister Birte Weiss (S) skulle have med som forklaringsgrundlag i et samråd i Folketingets Retsudvalg tirsdag den 11. marts. Efter at ministeriet havde modtaget notitsen, udsatte ministeren samrådet med henvisning til et lovforslag, hun skulle have i Folketinget. Birte Weiss havde ifølge ministersekretæren ikke givet sit samtykke til, at samrådet kunne holdes om tirsdagen.
Om torsdagen blev samrådet afholdt. Da havde Udlændingestyrelsen haft tid til at vurdere missionens oplysninger, og der blev på den baggrund udarbejdet en ny notits.
Den anden notits havde den modsatte konklusion af den første: Der er ingen grund til at sætte udsendelser i bero.

Hvordan kan det nu gå til, har offentligheden undrende spurgt sig selv de seneste dage efter, at de to notitser usamstemmende konklusion blev refereret i Ekstra Bladet. Flere politikere bl.a. det konservative medlem af Retsudvalget, John Vinther, mener ifølge Politiken, at Weiss har presset Udlændingestyrelsen til at ændre delegationens konklusion, så man undgik et stop for udsendelse af afviste tamilske asylansøgere. Det har både chef i Styrelsen, Claes Nilas, og Weiss afvist.
Indenrigsministeren mente torsdag, at alt var gået efter bogen og hævdede, at hun ikke på noget tidspunkt har bedt Styrelsen om, at delegationens anbefalinger skulle ændres til samrådet.
Men til Politiken i går siger Claes Nilas: "Efter udsættelsen af samrådet mandag aften spørger ministeriet, (Informations kursiv, red.) os i Styrelsen, om vi vil se på, om vi kan give en mere uddybende redegørelse i forhold til den note, som vi sendte tidligere på dagen."
Samme dag refererer nyhedsbureauet Ritzau Weiss for følgende:
"Det er Claes Nilas selv, der over for mig nævnte på et møde tirsdag, at han ikke mente, at indstillingen om at stoppe udvisningen af tamiler holdt."
Senere i går eftermiddag bekræfter Nilas Weiss' udlægning af forløbet overfor Information.
Claes Nilas finder intet odiøst i, at konklusionen ændres, efter at Styrelsen har "haft mere tid" til at arbejde med oplysningerne, og han hævder, at han står bag begge notitser, eftersom de er udsendt fra den instans, han selv er chef for.

Udlændingestyrelsen ønsker angiveligt ikke, at den generelle formulering i den første notits bliver brugt til et stop for udvisning af asylafviste tamiler. Derfor ryger denne passage ud i det andet notits. Passagen indeholder en enig anbefaling fra delegationen om, at det er et generelt problem at ligge inde med nye oplysninger, og at udsendelser vedrørende asylsager, der er omfattet af missionens mandat, bør standses.
Men myndighederne ønsker under ingen omstændigheder et tamilstop, mener flygtningeadvokat Niels Henrik Christensen. Han peger på, at myndighedernes aggressive holdning overfor tamiler ikke er begrundet i argumentation.
"Man har rask væk i perioder stoppet udsendelse af bl.a. irakere og armeniere, når der var tvivlsspørgsmål. Hvorfor det samme ikke gælder tamilske flygtninge, må skyldes den politiske interesse, der har været for netop denne gruppe. Det er jo ikke nogen stor gruppe, der vil udgøre en økonomisk belastning."
Ifølge Indenrigsministeriets statistik over antallet af flygtninge i Danmark fordelt på nationalitet, fandtes der pr. 1 november 1996 5.736 srilankanere i Danmark. De udgør den femte største gruppe flygtninge herhjemme.
Meget tyder ligeledes på, at tamilsagens spøgelse hviler over forløbet. I går var det således ikke muligt for Information at få udtalelser om sagens forløb fra de to embedsmænd i Styrelsen og Louise Holck fra Flygtningehjælpen.
Souschef i Udlændingestyrelsen og leder af fact finding missionen til Sri Lanka, Hans Peitersen, forklarer overfor Information, "at sagen er så giftig, at ingen embedsmænd vil røre den", og begrunder det med lektionen fra tamilsagen, hvor flere embedsmænd mistede jobbet eller fik stukket en kæp i karrierehjulet som følge af sagens udfald.
"Jeg vil ikke risikere mit professionelle liv ved at udtale mig til pressen i denne sag," siger han.

Samtidig med, at indstillingen om et midlertidigt stop for udvisning af afviste tamilske asylansøgere ryger ud af den første notits, forsvinder to andre centrale passager fra notitsen. Passager som samrådet altså ikke får at se:
"Overordnet må det billede, der tegner sig (...) af forholdene på Sri Lanka siges at være noget mere nuanceret, end det der fremgår af den nuværende nævnspraksis (praksis i Flygtningenævnet, ankeinstans for asylafslag, red.) og det nuværende baggrundsmateriale (...) Som eksempler på forhold der klart adskiller sig fra det hidtil oplyste kan nævnes, at muligheden for pasforfalskning, opnåelse af pas mod bestikkelse og udrejse via Colombo lufthavn synes noget større end hidtil antaget."
De danske myndigheder har tidligere argumenteret for, at tamilernes flugt fra Sri Lanka ikke var troværdig, fordi man havde oplysninger om, at det stort set var umuligt at skaffe sig falske papirer til udrejsen. Derfor måtte de være udrejst på gyldige papirer - hvilket ikke hænger sammen med, at den pågældende skulle være forfulgt i hjemlandet.
Den anden passage, som forsvinder, lyder følgende:
"Et andet forhold, der kan nævnes, er at graden af vilkårlighed med hvilken arrestationer foretages og de vanskeligheder en sådan arrestation kan afstedkomme, specielt i form af en frihedsberøvelse nok er noget undervurderet."
Netop disse to forhold var til voldsom debat og baggrunden for, at initiativet til missionen blev taget i oktober sidste år. På det tidspunkt havde Indenrigsministeriet besluttet at udvise 150 tamiler på trods af alvorlige advarsler fra menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International. Kort efter fandt sagen om den udviste tamilske pige, Chitra Rajendram, vej til medierne. En sag - som beskrevet af DR's dokumentargruppe og Information - ikke var det klokkeklare eksempel på, at tamiler lyver og ikke er i fare på Sri Lanka, som det blev fremstillet i medierne.
Sagen om Chitra var netop taget op igen af DR og Information godt en uge inden samrådet. Samtidig udsendte en af de mest anerkendte eksperter i forholdene på Sri Lanka, den britiske flygtningeorganisation British Refugee Council, en rapport, der anbefaler at udsendelse af tamilske flygtninge stoppes omgående.
Der var altså netop på tidspunktet for samrådet igen stor offentlig opmærksomhed om tamilernes situation. Og en fastholdelse af den danske stramning af asylpolitikken kan på dette tidspunkt synes at være i fare, hvis oplysninger om missionens nye opfattelse af forholdene kom frem i samrådet.
Missionens endelige rapport er endnu ikke færdig. Spørgsmålet er, om Udlændingestyrelsen vil modgå dens anbefalinger - givet af to af Styrelsens egne embedsmænd - som i tilfældet med de to notitser.
Claes Nilas har taget ansvaret fra Birte Weiss' skuldre for det "beklagelige i de to forskellige konklusioner." Dansk Flygtningehjælp ser ifølge generalsekretær, Arne Piil, ikke nogen grund til at tage afstand fra Styrelsens fremgangsmåde, men henholder sig til, at man fortsat er uenig i, at der ikke iværksættes generelle stop for udsendelser, mens fact finding missioner ikke har afsluttet arbejdet. Dernæst kan man spørge, hvad troværdigheden af disse øjenvidnedelegationer er, hvis de skal igennem Udlændingestyrelsens vridemaskine - inden konklusionerne lægges til grund for Flygtningenævnets vurdering af, om afviste asylsøgere er i fare ved hjemsendelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu