Analyse
Læsetid: 5 min.

Wei, Wang og 'fremskridtet' i Beijing

9. april 1997

Påstanden om, at Kina har forbedret sig på menneskerettigheds-området, holder ikke en meter. Det seneste år er al opposition blevet jordet med hårde domme mod systemkritikerne

Det er årstiden for rituelle handlinger. Hvert år ved denne tid samles medlemmerne af FN's Menneskerettighedskommission i Genéve, og hvert år siden de kinesiske myndigheders nedkæmpelse af demokratibevægelsen i 1989 har EU forsøgt at fremsætte en resolution, der kritiserer Kinas overtrædelser af menneskerettighederne.
Hvert år har Kina svaret igen med artikler i de statsstyrede medier, der hylder fremskridtet for menneskerettighederne og samtidig fordømmer de lande, der formaster sig til at blande sig i Kinas interne forhold. Kinas modtræk har også været intenst lobbyarbejde i FN-kommissionen især blandt udviklingslandene; et benarbejde der hvert år indtil nu har resulteret i, at resolutionerne er faldet på stribe.
De rituelle handlinger ser ud til at blive gentaget i år, dog med den afvigelse at EU ikke som en samlet gruppe kan fremsætte en resolution.
I år vil Frankrig ikke være med til at kritisere Kina, blandt andet med den begrundelse at Kina har vist fremskridt på menneskerettighedsområdet.

Fremskridt?
Det er uklart, hvad franskmændene lægger i ordet, men tager man udgangspunkt i basale menneskerettigheder som ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, kan det ret hurtigt konstateres, at der i løbet af det sidste års tid bestemt ikke har været tale om fremskridt.
De, der skulle være i tvivl, kan f.eks. bladre igennem det seneste nummer af tidsskriftet China Rights Forum, der udgives af den uafhængige menneskerettighedsorganisation Human Rights in China, som blev dannet af eksilkinesere i USA i 1989.
Tidsskriftet bringer lister over domme mod kinesiske systemkritikere, og her skal vi blot nævne nogle:

Wang Dan blev i oktober 1996 idømt 11 års fængsel for "sammensværgelse med det formål at styrte regeringen". Wang Dan blev i 1989 dømt som én af lederne af studenterbevægelsen. Efter løsladelsen fortsatte han med på skrift at kritisere det kommunistiske styre, og denne kritik resulterede i, at han blev arresteret og efterfølgende dømt.
Hans mor, Wang Lingyun, var en af de få, der fik lov til at overvære den korte rettergang i Beijing sidste år, og i China Rights Forum tilbageviser hun alle anklagerne. Wang Dan benyttede sig blot af sin grundlovssikrede ret til at ytre sig, skriver hun, og andre giver hende ret.
Li Hai: Også én af studenterlederne fra 1989, blev i december 1996 idømt ni års fængsel for at have indsamlet 'statshemmeligheder'. Li Hais forbrydelse bestod i, at han forsøgte at finde frem til oplysninger om personer, der blev dømt efter nedkæmpelsen af demokratibevægelsen i 1989. Oplysninger, som myndighederne hævder er statshemmeligheder.
Li Wenming og Guo Baosheng blev i november 1996 fundet skyldige i "sammensværgelse med det formål at styrte regeringen", og de venter nu på straffen, der bliver minimum 10 års fængsel.
De to blev arresteret i 1994, efter at de havde forsøgt at organisere arbejdere i den særlige økonomiske zone i Shenzhen i Sydkina. De havde også skrevet om den hårdhændede behandling af fattige bønder, der søger til området for at arbejde i de udenlandske fabrikker. Myndighederne har slået hårdt ned på alle forsøg på at organisere disse arbejdere, og Li Wenming og Guo Baosheng er langt fra de eneste, der sidder i fængsel for den "forbrydelse".

Udover ovennævnte eksempler sidder et ukendt antal mennesker i lejre, hvor myndighederne forsøger at "genopdrage dem gennem arbejde". Denne form for straf benyttes flittigt i Kina, fordi der er tale om rent administrative domme, som myndighederne kan straffe kritikere med uden at stille dem for en dommer.
Wang Ming, en arbejder fra Sichuan-provinsen, fik eksempelvis tre års ophold i en arbejdslejr i december sidste år, fordi han i et åbent brev til myndighederne krævede, at de respekterer den kinesiske grundlov, der garanterer borgerne ytringsfrihed.
En bestemmelse, som Kinas ledelse helt åbenlyst ikke overholder.
China Rights Forum bringer desuden uddrag af breve fra Kinas mest kendte systemkritiker Wei Jingsheng, der i december 1995 fik 14 års fængsel for "sammensværgelse med det formål at styrte regeringen". Med en tidligere dom på 15 års fængsel er Wei Jingsheng i alt blevet idømt 29 års fængsel for at kræve demokrati i Kina.
Udover disse dystre fakta skal det nævnes, at den kinesiske ledelse med præsident og partichef Jiang Zemin i spidsen har skærpet censuren mod alle medier, samtidig med at myndighederne i det sidste års tid har gennemført en såkaldt "slå hårdt"-kampagne mod kriminalitet.
Kampagnen har ifølge Amnesty International resulteret i, at mindst 3.500 mennesker blev henrettet i Kina sidste år. Den er desuden blevet brugt til at slå ned på grupper, der kræver uafhængighed for Tibet eller Xinjiang-provinsen.
Heller ikke Kinas etniske minoriteter har mærket til fremskridt på menneskerettighedsområdet.

Vi har dokumenteret en forværring i næsten hver eneste menneskerets-kategori i de sidste to år, siger Mike Jendrzejczyk, leder af en anden uafhængig menneskerettighedsorganisation, Human Rights Watch, til Ritzaus Bureau.
Så hvor er fremskridtet?
Nogle iagttagere hæfter sig ved, at Kina i år har gennemført en reform af straffeloven, og set fra den positive side er der da også opløftende tendenser. blandt andet skal anklagede have mulighed for at få en forsvarer, myndighedernes muligheder for at tilbageholde personer indskrænkes m.m.
Set fra den negative vinkel er disse forbedringer kun et bevis på, hvor skidt det har stået til indtil nu, og den reviderede straffelov indeholder ingen afgørende fremskridt.
Begrebet "kontrarevolutionær virksomhed" - den forbrydelse, som Wei Jingsheng og Wang Dan og mange andre er dømt for - afskaffes, men de kinesiske myndigheder vil stadig kunne smide folk i fængsel, hvis de udgør en trussel mod den "nationale sikkerhed". Hvilket Wei og Wang uden tvivl stadig gør, set gennem myndighedernes briller.
Desuden er de administrative domme på op til tre års "genopdragelse gennem arbejde" ikke afskaffet i den reviderede straffelov.

Jiang Zemin antydede mandag, at Kina vil underskrive den ene af to vigtige menneskerettighedskonventioner - FN's konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Ifølge Jiang overvejer Kina også at underskrive konventionen om borgerrettigheder og politiske rettigheder.
Udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) sagde tirsdag til Ritzau, at kineserne ved flere lejligheder og gennem flere år har stillet i udsigt, at de ville underskrive konventionerne. Hvis Kina nu gør alvor af løfterne og underskriver begge konventioner, ville det være et stort fremskridt, tilføjede han.
Det ændrer dog ikke på udenrigsministerens beslutning om i dag, onsdag, at fremsætte en resolution i FN's Menneskerettighedskommission. Resolutionen vil bl.a. kritisere Kinas manglende respekt for ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og landets behandling af politiske fanger.
Påstanden om fremskridt for disse og andre menneskerettigheder i Kina holder nemlig ikke en meter. Der har nærmere været tale om et stort skridt tilbage.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her