Læsetid: 5 min.

WTO sætter tænderne i madsminken

8. april 1997

Hverken Danmark eller EU bestemmer indholdet i fødevarer. Det afgør embedsmænd i FN-komite. Indtil videre

Hormonbøffer, medicinbøffer og sprøjtegifte i fødevarer, sådan lyder dagsordenen, når danske embedsmænd møder op til forhandlinger i FN-komiteen Codex Alimentarius om fælles, globale regler for indholdet i fødevarer.
Codex-reglerne indgår i aftalerne om fri handel i WTO, World Trade Organisation, og kan derfor få afgørende betydning for EU og dermed Danmarks regler for indholdet af fødevarer.
I dag tester USA og Canada Codex-reglernes betydning i WTO-systemet i sagen om hormonbøfferne. De to lande mener ikke, EU kan dokumentere sit forbud mod import af hormonbøffer. Der er simpelthen ikke videnskabelig dokumentation for, at hormonbøfferne skulle være sundhedsskadelige.
Langt ind i Henrik Dam Kristensens fødevareministerium anerkender embedsmænd, at EU har en dårlig sag, fordi det fælles europæiske forbud mod hormonbøfferne hviler på etiske holdninger og ikke på videnskabelige beviser.
Et lille panel på tre særligt udpegede videnskabsmænd afgør til juni, om etik eller videnskab er vigtigst. Følger de Codex-standarden på området, er der ingen tvivl, at EU må opgive sit forbud mod hormonkødet.
En af Codex utallige arbejdsgrupper diskuterer nu medicin i bøffer. Hvor Danmark i et globalt perspektiv har stramme regler for hvor lidt medicin, der må være i slagtedyr, fører andre lande en mindre restriktiv politik.

Flere dyrlæger i slagteriernes kødkontrol har i de seneste dage over for Information udtrykt bekymring for, at Danmark er ved at opgive de danske regler som følge af internationalt pres.
Men fødevareministeriet beroliger, at Danmark vil ikke acceptere medicin i kød. I dansk kød, altså, for det er noget andet, hvis kødet ikke er udenlandsk.
"Henrik Dam Kristensen vil ikke have medicin i kødet. WTO-regler eller Codex-regler kommer aldrig til at påvirke de danske regler til den danske produktion. Der er ingen planer om at lempe de danske regler," siger kontorchef i fødevareministeriet, Morten Blom Andersen.
Til gengæld erkender kontorchefen også, at Danmark ikke kan opstille de samme skrappe regler for kød, der importeres fra udlandet. Her håber han, at Codex-reglerne vil betyde en opstramning i forhold til i dag, hvor der ikke er nogen regler for, hvor meget medicin, der må være i en bøf eller en kotelet.

Selv i Danmark har kvaliteten af udenlandsk stor betydning. DR-TV kunne som eksempel søndag fortælle, at burgerkæden McDonalds importerer kød fra Tyskland, hvor kravene til kødets kvalitet ikke er så håndfaste som i Danmark. McDonald-import er et tegn på, at danske forbrugere spiser flere og flere udenlandske fødevarer uden at have den mindste indflydelse på, hvad der er i dem.
Ind til nu har EU optrådt som den store skurk i diskussionerne om fødevarernes kvalitet. Interessant nok følger EU's madsminke-direktiver i det store og hele retningslinjer fra Codex Alimentarius. En inspiration, der har fundet sted, selv om Codex-reglerne først med WTO-aftalerne har fået stor formel betydning.
Dermed bliver indholdet af fødevarer i danske supermarkeders kølediske afgjort i to internationale organisationer, først i Codex/
WTO og så i EU, hvor en stor del af beslutningerne begge steder træffes af embedsmænd i embedsmandskomiteer.

Efter en ophidset folkelig diskussion vedtog Folketingets Europaudvalg i 1994 en køreplan, der pålagde regeringen at fremlægge alle sager fra EU's mange embedsmandskomiteer, hvis de berører det danske beskyttelsesniveau på "sundheds-, miljø-, arbejdsmarkeds og forbrugerområdet". Fra i år har Europaudvalget og regeringen aftalt, at WTO-beslutninger, der påvirker beskyttelsesniveauet inden for de fire områder også skal forelægges for Europa-udvalget.
Folketingets formand, Erling Olsen, har værende en drivende kraft i processen. Olsen har efterhånden fået gennemført det meste af sin plan for at sikre en dansk, politisk diskussion af beslutningerne i internationale fora. Dermed griber Olsen som folketingspolitiker ind i Grundlovens skarpe arbejdsdeling mellem regering og Folketing, der blev skrevet på en tid, hvor en stor del af udenrigspolitikken handlede om krig eller fred. Grundloven overlod regeringen ansvaret for udenrigspolitikken.
"Når Danmark i dag på den eller anden måde lægger beslutningskompetance ud til internationale organer, så kan politikerne ikke bare læne sig tilbage og sige, at nu er det ikke vores sag længere. Politikerne har også en pligt til at følge med i de sager, hvor de egentlige beslutninger ligger et andet sted. Derfor skal vi ind i sagerne på et forholdsvist tidligt tidspunkt. Det gælder både i EU og med hensyn til WTO. Forholdet til andre lande omfatter nu mange andre områder end krig og fred. Det får stor indenrigspolitisk betydning, så selv om forholdet til andre lande ifølge Grundloven først og fremmest er regeringens område, så vil Folketinget have et ord at skulle have sagt," siger Erling Olsen til Information.

Der er et nærmest skrigende behov for, at politikerne fører aftalen ud i livet og særligt arbejder for, at demokratisere beslutningsprocesserne i WTO og Codex Alimentarius.
SF-politikeren Jørn Jespersen er en af de få danske politikere, der har arbejdet med WTO og Codex. Han peger på, at særlige danske krav til kvaliteten af fødevarer kan opfattes som en teknisk handelshindring i WTO og har på den baggrund sat gang i den politiske debat af, hvad der sker i WTO og i Codex.
En af de mere erfarne iagttagere af, hvordan internationale beslutningsprocesser bliver til, den nyvalgte formand for Mellemfolkeligt Samvirke, Christian Friis Bach, kritiserer over for Information særligt WTO.
"WTO-sagen om hormonbøfferne er en af verdens vigtigste retssager. Den kører så lukket, som man næsten kan forestille sig. Der er megen fornuft i, at embedsmænd arbejder med beslutningerne. Men vi må have flere af de grundlæggende debatter frem i offentligheden," siger Christian Friis Bach.

Heller ikke i arbejdet med WTO-aftalerne, der fungerer som en slags grundlov for WTO, er der megen offentlighed.
Hvor EU's regeringskonference nu reviderer EU-grundloven, traktaten, i fuld offentlighed, alle kan rekvirere alle forhandlingsudspil fra alle lande fra Folketingets EU-oplysning, så er en række WTO-komiteer nu i gang med at revidere hver sin del af de mange WTO-aftaler.
Kun én komite, det er komiteen for handel og miljø, offentliggør referater fra møderne. Selv her kræver det en detektivs tålmodighed at finde ud af, hvad diskussionerne handler om, når land efter land fremlægger ikke-offentlige "ikke-papirer" til diskussion.
"WTO har ikke forstået vore krav til, hvordan politikken udvikles. Systemet har udviklet sig, men WTO halter langt bagefter både FN og EU," siger Christian Friis Bach.
Dermed kan nogle af verdens vigtigste beslutninger blive truffet uden den store politiske debat. I en organisation af demokratiske lande, der arbejder for fri handel, WTO.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu