Læsetid: 6 min.

Amerikanernes hormonbøffer, WTO's problemer

13. maj 1997

WTO-ja til amerikanske hormonbøffer tilsidesætter forbrugeres interesser og truer opbakning til fri handel. Dansk pres for nye WTO-regler

Hormonbøffer i supermarkedernes kølediske. Det kan blive resultatet af den seneste afgørelse i striden mellem USA og EU om hormonbøfferne, hvor et lille panel på kun tre mand i WTO, World Trade Organisation, har sagt god for hormonbøfferne.
De har ikke kunnet finde videnskabelige beviser for, at bøfferne er skadelige. Uden beviser så kan EU heller ikke begrunde sit forbud mod import af de amerikanske bøffer.
Siger panelets tre eksperter og sender dermed chokbølger gennem Europa.
Alvorligt, beklageligt, siger danske politikere, der frygter, at andre danske og europæiske krav til varer og miljø nu står for fald af hensyn til den fri konkurrence i verden.
For videnskabelige beviser er ikke slet så videnskabelige, som mænd og kvinder i hvide kitler gerne giver indtryk af.
Elsebeth Gerner Nielsen, miljøordfører for de radikale, frygter, at en kommende panelafgørelse vil afvise europæiske grænseværdier for sprøjtegifte med en henvisning til, at de er langt skrappere, end verdenssundhedsorganisationen, WHO, i dag anbefaler.
Helt anderledes positiv er den amerikanske reaktion.
"Positive nyheder," siger den amerikanske landbrugsminister Dan Glickman i en kommentar til den selvsamme dom, der allerede nu får amerikanske eksportører til at vejre nye europæiske markeder for deres hormonbøffer.
Der kan imidlertid også ligge andre ting i luften.
Problemer, f. eks.
Det kan vise sig, at amerikanerne har købt deres sejr alt for dyrt.
Ved at lade WTO-panelet banke europæerne på plads, udfordrer USA og frihandelsorganisationen samtidig europæiske forbrugeres modvilje mod kemi og gift i mad. Det europæiske forbud er med andre ord ikke en teknisk handelshindring for at forhindre import af amerikansk kød, men for at forhindre hormoner i kød. Forbuddet gælder også europæisk produktion af hormonbøffer.
Lige netop det aspekt fremhæver den ansete amerikanske avis, New York Times i sin analyse af panelets afgørelse. WTO-afgørelsen kan derfor blive et tveægget sværd for amerikanerne.
Avisen skriver, at det næste WTO-panel meget vel kan tilsidesætte de hensyn, amerikanske forbrugere sætter højt, også selv om amerikanerne skulle tænke mere på etik, moral og hensyn til dyrene end på benhårde videnskabelige beviser for, at et produkt skader menneskers sundhed.
Det vil indebære, at USA's højtbesungne suverænitet må bøje sig for tre-mandsafgørelser i et kommende WTO-panel. Lige præcis det problem, spillede konservative amerikanere på, da amerikanerne skrev under på frihandelsaftalerne i WTO for tre år siden. De var fuldstændig på det rene med, at WTO til forskel for forløberen GATT, kan tvinge sin vilje igennem, hvis et medlemsland eller en gruppe af lande ikke følger reglerne for fri konkurrence.

En række eksperter har over for Information peget på, at den vigtiste enkeltforskel på GATT og WTO netop er den måde, konflikter løses på. Hvor alle GATT-lande skulle være enige om at straffe et medlemsland, og altså også det anklagede land selv, er proceduren i WTO nu vendt om. Alle lande skal nu være enige i at afvise anklagen og de udtalelser, forskellige WTO-paneler afsiger.
Dermed bliver panelerne til en slags voldgift eller domstol i WTO-systemet. Har WTO-panelet først udtalt sig, er der ingen vej tilbage. Hele systemet er gearet til, at panelernes afgørelser skal følges.
Den udvikling gav de amerikanske republikanere problemer. De frygtede for deres lands suverænitet, fordi de vidste, at amerikanerne stort set aldrig har fulgt en afgørelse fra et GATT-panel. Nu kan de blive tvunget til at følge WTO-afgørelserne, selv om det strider mod amerikansk lovgivning og måske endnu værre, amerikansk mentalitet.
Selv om det i denne omgang er europæernes suveræne lovgivning og forbud, der må vige af hensyn til WTO, så kan det næste gang det blive en populær amerikansk lovgivning.
"En skønne dag kan afgørelsen vendes mod USA, der kan blive tvunget til at afskaffe sundheds- eller miljøkrav, der har bred folkelig støtte, men som ikke kan klare de videnskabelige krav i et internationalt ekspertpanel," skriver New York Times.
WTO-paneler kan med domme som i hormonbøfsagen give stærkt skeptiske amerikanere gode argumenter på hånden, når de skal gøre op med fri-handelstanken og WTO-systemet.
Lige præcis den reaktion frygter Jørn Jespersen, madpolitisk ordfører for SF, vil ske i Danmark.
"Afgørelsen viser, hvor dårlige spilleregler der findes i WTO-systemet. Jeg frygter, at reaktionen her i Danmark bliver, at når WTO's spilleregler er så dårlige, så må vi melde os ud," siger Jørn Jespersen og mener, Danmark skal arbejde for, at WTO-reglerne bliver lavet om.

Jørn Jespersen lægger op til, at regeringen skal følge sin egen målsætning om at være et foregangsland på verdensplan.
"Vi må presse regeringen til at følge en mere offensiv linje i WTO, så vi kan få reglerne ændret," siger Jørn Jespersen
SF-ordføreren peger her på, at WTO-reglerne ikke alene skal henvise til sunde videnskabelige beviser, når et forbud mod en vare skal begrundes, fri handel må tage hensyn til forsigtighedsprincippet. Et synspunkt, som Elsebeth Gerner Nielsen støtter
"I dag har forsigtighedsprincippet meget ringe vilkår i WTO, men det skal være en del af systemet," siger Elsebeth Gerner Nielsen.
Også Enhedslistens Keld Al- brechtsen mener, WTO-reglerne bør laves om. Men hvor Jørn Jespersen og Elsebeth Gerner Nielsen lægger vægt på, at de internationale regler i WTO skal styrkes, så tror Albrechtsen på den nationale løsning.
"De enkelte lande skal have lov til at fastholde højere krav til levnedsmidler end WTO," siger Albrechtsen.
Jørn Jespersen og Keld Albrechtsen har begge indkaldt fødevareminister Henrik Dam Kristensen til samråd for at afklare regeringens holdning i sagen.
Formanden for Folketingets Europaudvalg, socialdemokraten Ove Fich, løfter et slør for, hvor regeringen står. Han deler ubehaget over WTO-reglerne, han mener også, forsigtighedsprincippet skal indarbejdes i WTO-reglerne, men han er indstillet på, at lade EU betale kompensation til amerikanerne for at fastholde forbuddet mod hormonbøfferne.
"Hvad skal vi med de bøffer. EU's overskudslagre bugner af oksekøb. Der er ikke grund til at købe amerikanske hormonbøffer. Så vil europæiske landmænd have samme ret som amerikanerne til at producere hormonkød og så vil overskuddet af oksekød bare stige," siger Ove Fich.
Lige der kan vandene skille endnu engang. Keld Albrechtsen mener, regeringen skal afvise panelets afgørelse, en kompensation indebærer en accept af dommens præmisser, og det vil Enhedslistens ordfører ikke være med til. Heller ikke Jørn Jespersen vil acceptere afgørelsen og opfordrer regeringen til at afvise den. Jørn Jespersen tror ikke på, at amerikanerne vil forfølge afgørelsen, når det kommer til stykket.

Det interessante er, at dommen ikke er overraskende, for i virkeligheden blev sagen ikke afgjort, da WTO-panelets tre mænd afleverede deres rapport i sidste uge.
Afgørelsen faldt et helt andet sted, da embedsmænd i en komite for fødevarer, Codex Alimentarius, i FN-systemet afgjorde, at kun videnskabelige beviser kunne begrunde et forbud mod fødevarer.
Beslutningen på dette Codex-møde, der fandt sted i Rom i sommeren 1995, blev truffet med simpelt flertal, en ganske snæver margin af de næsten halvfjerds fremmødte FN-lande støttede amerikanerne. Da amerikanerne havde vundet den sejr, gik de videre og fik med samme snævre majoritet forkastet de europæiske argumenter over for hormonbøfferne.
Romafgørelserne i Codex foregreb WTO-udviklingen, fordi WTO ikke fastlægger sine egne standarder på fødevareområdet. I en særlig passus i WTO-aftalerne henviser organisationen direkte til det arbejde, Codex-embedsmændene foretager.
Alligevel forsøgte EU's landbrugskommissær, Frantz Fischler sig endnu engang. I november og december 1995 holdt EU-Kommissionen en konference for at skaffe videnskabeligt belæg for sit forbud. Heller ikke her lykkedes det at skaffe den fornødne videnskabelige dokumentation for forbuddet mod hormonbøfferne.
Derfor kunne WTO-panelet i realiteten ikke træffe andre afgørelser, end den der blev afleveret til sagens parter, EU og USA i sidste uge.
Derfor er det heller ikke nok at revidere WTO-reglerne. De danske politikere skal også have efterset afgørelserne i Codex Alimentarius.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu