Læsetid: 6 min.

Blødt svensk nej til ØMU'en

29. maj 1997

Sveriges statsminister har indtil nu valgt at sidde ØMU-spørgsmålet ihjel. Men nu er tiden ved at være inde til at tage en beslutning

Meget tyder nu på, at den svenske statsminister, Göran Persson og den socialdemokratiske partitop inden længe tager stilling til, om Sverige skal tilslutte sig den europæiske møntunion, ØMU'en, i 1999. Det svar man forventer, er et blødt nej til deltagelse i unionen.
De svenske medier har i de seneste uger været præget af spekulationer om ØMU-spørgsmålet. I meget lang tid har statsminister Göran Persson og den socialdemokratiske partiledelse undladt at melde klart ud om deres holdning til den europæiske møntunion.
Göran Persson er af den opfattelse, at ØMU-spørgsmålet er så omfattende, at man bør tage sig den nødvendige tid til at diskutere det grundigt igennem. Den demokratiske proces skal ifølge Persson have lov til at gå sin gang, ikke mindst inden for hans eget parti. Det har naturligvis givet anledning til stærk irritation og kritik, at Persson så længe har undladt at give sin holdning til kende.
Persson synes således at have valgt samme taktik, som Helmut Kohl med så stort held har praktiseret: At sidde spørgsmålet ihjel, så at sige, uden hensyn til kritikken.
Nu er det dog ved at være tid til at komme med en melding. Den 8. september begynder Socialdemokratiets kongres, og forinden bør partiets ledelse have formuleret sin holdning til spørgsmålet. Derefter skal kongressen tage stilling - men partiledelsens holdning er selvfølgelig meget afgørende.
Mange havde ventet en tilkendegivelse fra Göran Persson den 1. maj, og det var formodentlig også hans hensigt. Men nu tyder meget på, at partiets holdning vil blive fremlagt den 30. maj, hvor Socialdemokratiets forretningsudvalg holder møde. Det bekræftes af velunderrettede kilder, som dog tilføjer "hvis ikke der indtræffer noget uforudset i mellemtiden".
De samme kilder oplyser også, at holdningen bliver et "blødt nej" til ØMU'en. Det vil sige, at socialdemokraterne siger nej til at indtræde i møntunionen nu, men holder døren på klem for en eventuel senere indtrædelse.
Det vil i givet fald betyde, at man følger den linie, der blev anbefalet i den statslige ØMU-redegørelse, som professor Lars Calmfors stod i spidsen for.
Det vil også tilfredsstille den socialdemokratiske regerings samarbejdspartner, Centerpartiet, som har sat megen prestige ind på et nej til ØMU. Hvis socialdemokraterne mod forventning skulle anbefale en indtrædelse i møntunionen nu, ville de sætte dette samarbejde på spil.
De repræsentanter for Centerpartiet, som Information har talt med, bedyrer dog, at de ikke har fremsat noget "ultimatum" i spørgsmålet.
Alligevel er det yderst tvivlsomt, om partiet vil kunne holde til at give sig i ØMU-spørgsmålet. Centerpartiet har opnået stor indflydelse gennem sit samarbejde med den socialdemokratiske regering, men det har samtidig haft store omkostninger inden for partiets egne rækker. Mange har talt om, at partiet er ved at udslette sig selv.

De borgerlige partier - Folkepartiet og de moderate - har anbefalet en direkte indtrædelse i ØMU. De kristelige demokrater har sagt "nej nu" til ØMU'en, hvilket venstrefløjen kritiserer for at være en rent taktisk manøvre over for vælgerne og ikke et udtryk for partiledelsens faktiske holdning.
Et klart nej til den europæiske møntunion anbefales af Venstrepartiet, Miljøpartiet og som nævnt Centerpartiet. Desuden er store grupper inden for Socialdemokratiet overbeviste modstandere af ØMU'en.
En af de mest fremtrædende skikkelser i Nej-kampagnen har været den tidligere LO-formand, Stig Malm. Flere af ministrene i den socialdemokratiske regering har også talt for et "nej nu", om end de har udtrykt sig knapt så definitivt.
Hvis Göran Persson skulle vælge at sige ja til ØMU'en nu, vil han også være nødt til at tage et stort opgør inden for sit eget parti. Desuden ville han risikere at miste regeringsmagten og komme i konflikt med Centerpartiet. Samtidig ville han miste kontrollen over den økonomiske politik og således vanskeliggøre bekæmpelsen af arbejdsløsheden, som han selv angiver som et af de vigtigste politiske spørgsmål.
Det virker altså væsentligt nemmere for Göran Persson at samarbejde med den nyvalgte engelske premierminister, Tony Blair, om at tage kampen op i Bruxelles og vente med at tilslutte sig ØMU'en eller eventuelt samarbejde med de franske socialister om at ændre vilkårene for den europæiske møntunion.
For nylig hævdede den tyske finansminister, Theo Waigel, at deltagelse i EMS-samarbejdet, det såkaldte valutasamarbejde, var en betingelse for optagelse i den europæiske møntunion. Den svenske regering har valgt ikke at deltage i EMS-samarbejdet og dermed - ifølge visse lederskribenter - diskvalificeret sig selv fra deltagelse i ØMU.
Den svenske regering har dog hævdet, at EMS-samarbejdet ikke er nogen forudsætning for ØMU-deltagelse, så længe valutakurserne er stabile, og det er da formodentlig også et spørgsmål, der kan forhandles om.

Fem partier blev for nylig enige om at ændre den svenske rigsbanks beføjelser. Forslaget tolkes af nogle som e tilpasning til EU, mens andre opfatter det som et skridt på vejen mod ØMU.
Den svenske rigsbank er en meget gammel institution, og dens såkaldte bestyrelse har hidtil udøvet den politiske kontrol over banken. Bestyrelsen var i begyndelsen sammensat af repræsentanter for de tre, senere de fire stænder, og i moderne tider af parlamentarisk valgte repræsentanter.
Det nye forslag går ud på at reducere bestyrelsen til et kontrolorgan og i stedet indsætte en direktion, der udpeges for en periode på seks år, og som sammen med rigsbankens direktør skal træffe de afgørende beslutninger om renteniveauer og lignende. Det er en indrømmelse i forhold til EU's habilitetsbestemmelser, der ikke tillader aktive politikere at deltage i finanspolitiske beslutninger.
Dermed svækker man altså en meget gammel institution i svensk politik. Regeringen overtager derimod de valutapolitiske beslutninger, herunder valg af valutakurssystem.
Bankens målsætninger for prisstabilitet fastsættes i fællesskab - det gælder derimod ikke målsætningerne for beskæftigelsen, som der ellers er rejst krav om.
Forslaget kom oprindeligt fra de moderate og vakte i begyndelsen stærk modstand, men nu har altså både Socialdemokratiet og Centerpartiet tilsluttet sig sammen med Folkepartiet og de kristelige demokrater.
Miljøpartiet og Venstrepartiet er imod ændringen, og Centerpartiet er blevet skarpt kritiseret for at have ladet sig lokke til at støtte en ØMU-venlig beslutning, men partiet har afvist kritikken ved at kalde sig selv et "konstruktivt oppositionsparti".

En del iagttagere mener, at beslutningen om at ændre rigsbankens rolle er en nødvendighed for regeringen som en gardering mod den valuta- og renteturbulens, der kan opstå, hvis socialdemokraterne siger nej til ØMU.
Den næste vigtige beslutning handler om rigsbankens monopol på at udstede pengesedler.
En gruppe jurister fra finansdepartementet hævdede for nylig, at denne beslutning ikke forudsætter en grundlovsændring. EU-lovgivningen har allerede taget over. Tidligere har de fleste jurister ment, at det er nødvendigt med en grundlovsændring.
I de forskellige partier synes den generelle holdning dog at være, at rigsdagen skal træffe beslutning om en grundlovsændring i spørgsmålet om udstedelsen af pengesedler.
Der er også en politisk og ikke kun den juridiske side af sagen, mener finansminister Erik Åsbrink. Hverken socialdemokraterne eller noget andet parti vil nemlig anklages for at luske landet ind i ØMU'en ad bagvejen. Så er det bedre, at der ligger en rigsdagsbeslutning om spørgsmålet, så man undgår eventuel tvivl.
På det punkt er der dog et problem. Grundlovsændringer skal gennemføres via to beslutninger på hver sin side af et valg. Derfor er Socialdemokratiet tvunget til at tage et opgør med sine allierede i Centerpartiet, hvis det fortsat ønsker at holde alle døre åbne i ØMU-spørgsmålet. Centerpartiet har nemlig sagt klart nej til en grundlovsændring i forbindelse med udstedelsen af pengesedler.
Selv om socialdemokraterne vælger at sige foreløbigt nej til ØMU, er der altså flere forhindringer, der skal fjernes, hvis de samtidig vil holde døren på klem til en senere indtrædelse.
Afhængig af det endelige valgresultat i Frankrig, hvor socialisterne har opfordret til at ændre den europæiske møntunion, er det heller ikke udelukket, at hele projektet vil undergå forandringer i løbet af det næste år. I så fald bliver Sverige nødt til at tage fornyet stilling til spørgsmålet.
Svenskerne må formodentlig belave sig på at leve med fortsatte diskussioner om ØMU-spørgsmålet i de kommende år.

Oversat af Tonny Pedersen
Lars Vikström er freelance-journalist i Sverige

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu