Læsetid: 4 min.

Dansk turbo-ja til Schengen-samarbejde

17. maj 1997

Folketinget hastebehandler danske Schengen-love og inddrager ikke belgiske og hollandske erfaringer med stramninger af udlændingepolitik og manglende Schengen-demokrati

Tempo, tempo, tempo. På tirsdag vil det store flertal i Folketinget efter alt at dømme haste den danske tilslutning til Schengen-samarbejdet igennem Folketingets retsudvalg.
Dermed vil der ske en betydelig stramning af den danske udlændingepolitik uden forudgående offentlig diskussion.
Det høje tempo står også i skærende kontrast til det faktum, at Schengen-konventionen tidligst kan træde i kraft i løbet af 1999, altså om mere end to år. Årstallet angiver regeringen i bemærkningerne til udlændingeloven.
Begrundelsen er, at omfattende ombygninger i Kastrup Lufthavn for at have faciliteterne i orden til den skærpede grænsekontrol først skal være klar.
Den slags ombygninger tager tid. Det gør Folketingets behandling til gengæld ikke. Retsudvalgets behandling af lovforslag, der skal gøre det danske medlemskab muligt, sker i rekordhøjt tempo.
"Det kan undre, hvorfor det skal gå så hurtigt, når konventionen tidligst kommer til at træde i kraft for Danmark i 1999. Det er en meget omfattende konventionstekst, der af tekniske grunde er meget indviklet at sætte sig ind i," siger Kim Kjær, Det danske Center for Menneskerettigheder.
Indenrigsminister Birthe Weiss' stramninger af udlændingepolitikken som følge af den danske tiltrædelse af konventionen sker i lovforslag L 222, der fremlægges i Folketinget den 10. april i år - for ugen efter (den 17. april) at komme til førstebehandling. Her viser der sig ikke uventet et stort flertal bag forslaget.
Da flertallet er noteret, sender Birthe Weiss forslaget til høring.
"Det er en meget speciel høringsprocedure. Under almindelige omstændigheder ville vi have fået lovforslaget til høring, så partierne kunne læse vores høringssvar før de tog stilling til forslaget ved Folketingets første behandling," siger Louise Holck, afdelingsleder hos Dansk Flygtningehjælp.

De to organisationer peger på, at der er en del erfaringer med Schengen-samarbejdet, der har eksisteret i ti år, fordi Danmark i Schengen-sammenhæng er en udpræget efternøler. Seks EU-lande undertegnede allerede i 1985 aftalen om gradvist at ophæve grænsekontrollen mellem landene og erstatte den med en fælles kontrol ved de ydre grænser, det vil sige mellem de seks lande på den ene side og alle andre lande på den anden side af den nye grænse.
Meget symbolsk har Schengen-konventionen taget navn efter en lille by i Luxemburg, der ligger på grænsen mellem det lille EU-land og de to store naboer, Tyskland og Frankrig.
De seks oprindelige Schengen-lande er ikke så overraskende EU's seks kernelande, det vil sige Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien, Luxemburg og Italien.

Der er to hovedmålsætninger med Schengen-aftalen. For det første skal medborgere i de seks lande frit kunne bevæge sig fra et til et andet medlemsland.
Dermed etablerer Schengen-aftalen en slags indre marked for personer på samme måde som EU-samarbejdet har etableret et indre marked for varer, kapital, tjenesteydelser og delvist også for arbejdskraft.
Konsekvenserne er både logiske og ret omfattende.
Det indre marked for personer indebærer, at Schengen-landene skal være enige om, hvilke medborgere, der er omfattet af aftalen, og dermed har ret til at nyde godt af aftalens fordele med hensyn til den frie bevægelighed.
Her er landenes statsborgere selvskrevne, mens det stiller sig anderledes, når man ser på det stigende antal indvandrere og flygtninge, som kommer til Europa. Hvornår skal de have ret til at rejse frit mellem Schengen-landene?
Hvis de skal have de samme rettigheder som de oprindelige statsborgere, så skal landene være enige om, hvilke flygtninge, der kan opnå opholdstilladelse i de seks lande og hvilke, der skal afvises ved den ydre grænse. Ellers kan et enkelt land give rettigheder til flygtninge og indvandrere, som kommer til at gælde i alle medlemslande.
Derfor opstiller Schengen-aftalen en række fælles kriterier for behandling af asyl.
Den anden målsætning med Schengen-aftalen er at opbygge et redskab i kampen mod den stigende internationale kriminalitet. Det indebærer et tættere samarbejde mellem de nationale politimyndigheder og det indebærer en form for fælles efterretningsvirksomhed.
De to målsætninger gør tilsammen Schengen-aftalen til et ganske ambitiøst og forpligtende samarbejde, som Danmark altså efter ti års nølen nu er klar til at underskrive.

Underligt nok ønsker regeringen ikke at inddrage erfaringerne med de første ti års Schengen-samarbejde.
Heller ikke Folketingets retsudvalg har indtil nu hentet inspiration fra erfaringerne, som senest bliver omtalt i den betænkning om Schengen-samarbejdet, som blev vedtaget af det socialdemokratiske flertal i Europa-Parlamentet i marts.
Vedtagelsen skete efter indstilling fra den belgiske socialdemokrat, Anne van Lancker, der direkte advarer mod, at Schengen-konventionens afskaffelse "af kontrollen ved de indre grænser bliver et alibi for hermetisk lukkede ydre grænser".
Tyskeren Claudia Roth fra Parlamentets grønne gruppe sagde under debatten, at "koordineret flygtningebegrænsning er, hvad Schengen-samarbejdet har ført til".
På baggrund af Informations oplysninger anmoder SF-medlemmet af retsudvalget, Anne Baastrup, nu om, at Europa-Parlamentets betænkning inddrages i Folketingets behandling af lov 222.

Betænkningen fra den belgiske socialdemokrat begrænser sig ikke kun til problemerne med den skærpede fælles kontrol ved de ydre grænser. Anne van Lanckers peger også på den manglende demokratiske kontrol med udvikling og vedtagelser i Schengen-samarbejdet.
Hendes løsning er europæisk og indebærer en styrkelse af Europa-Parlamentets magt på Schengen-området.
Herhjemme er Enhedslistens Keld Albrechtsen på samme måde kritisk over for den manglende demokratiske kontrol med Schengen-samarbejdet. Hans løsning er i modsætning til van Lanckers helt national.
Regeringen har indtil nu lovet en orientering af Folketingets partier før større beslutninger i den øverste Schengen-myndighed. Keld Albrechtsen vil have politiske forhandlinger og aftaler med Folketingets partier i form af et egentligt mandat, før regeringen indgår nye aftaler inden for Schengen-aftalens område.
Indtil nu har der ikke været tid til at tage stilling til de europæiske erfaringer med stramningerne af udlændingepolitikken eller den manglende demokratiske kontrol.
Der har heller ikke været den store lyst til at give tid til diskussionerne. Tiden er der. Ka-strup Lufthavn er først klar til dansk Schengen-deltagelse om godt to år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu