Læsetid: 7 min.

DR's frække aftale med TV3

1. maj 1997

Både DR og TV3 har god grund til at være tilfredse med sidste uges sports-tv-aftale. TV2 har lige så god grund til at være utilfreds

Håndtrykkene blev givetvis ledsaget af brede smil, da Danmarks Radio og TV3 i sidste uge indgik en samarbejdsaftale om sporten i fjernsynet.
Aftalen havde været under opsejling i flere måneder, og DR har afgjort haft sine betænkeligheder ved at gå i samarbejde med den rent kommercielle station, men sprang altså til i sidste øjeblik. TV3 har på sin side ingen problemer med lege med de pæne drenge fra det statsejede tv. Det er kun godt for den reklame-finansierede stations image, og TV3's sportschef, Jørgen Steen Nielsen, kunne med tilfredshed fortælle, at "tv-stationerne, trods påstande om det modsatte, godt kan samarbejde, så det kommer alle seerne til gode".
Også den radikale kulturminister, Ebbe Lundgaard, havde smilet fremme. Han kan kun være glad for, at tv-stationerne selv kan finde ud af tingene sammen. Det kan spare ham for en del arbejde.
Men ude på sidelinjen sad en tredje part. Det var TV2. De har slet ikke nogen del i aftalen, og netop derfor var de, for nu at sige det mildt, stærkt utilfredse med den. TV2 har i forvejen en anden aftale med DR om fordelingen af sportsstoffet, og så mente ledelsen på Kvægtorvet kun, det ville være rimeligt, om man også havde fået lov at sidde med ved bordet i denne omgang. Men det blev der ikke noget af. DR valgte at indgå en helt ny aftale uden om TV2 - og så endda med reklamekonkurrenterne på TV3. Ledelsen på TV2 var rasende, intet mindre.
"Det er et brud på alle hidtidige aftaler," som er vred direktør, Jørgen Flindt Petersen, udtalte.

Alene den skummende nederlags-vrede hos konkurrenten i Odense kunne være grund nok til at kalde smilene frem i TV-Byen. Det er ikke noget, man siger højt, men det er klart, at det luner at vise konkurrenten baghjul.
Fryden blev givetvis ikke mindre af, at det var i selskab med de slemme drenge hos TV3. For den pæne public service var det i sig selv grænseoverskridende at lege sammen den beskidte reklame-station. Det var en lille smule frækt.
Men bortset fra hvilke motiver, man nu kan tillægge DR, så står der en vigtig ting tilbage. Og det er, at stationen faktisk har indgået en meget fordelagtig aftale.
Man kan naturligvis stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er en licens-finansieret public service-stations opgave at dele kagen med en privat konkurrent. Den ville i hvert fald være stærkt kritisabelt, hvis DR solgte ud af varen. Hvis de så at sige soldede licensbetalerne penge bort. Men det er heller ikke tilfældet.
Aftalen mellem DR og TV3 er en god gammeldags byttehandel: Du får noget af mig, så får jeg af dig. Der er to hovedklodser: EM og VM i kvindehåndbold og VM i fodbold - for mænd, naturligvis. TV3 havde i forvejen rettighederne til håndboldpigernes EM-slutrunder. Og DR havde rettighederne til fodbold-VM i sommeren 1998.
Så har man delt i porten. DR får lov at vise en del af kampene fra håndboldslutrunderne, og TV3 har får ret til vise 32 af de i alt 64 fodboldkampe fra fodboldslutrunden i Frankrig. En del af kampene vil blive vist på begge stationer - direkte på den ene og forskudt på den anden. Enkelt kampe sendes direkte på begge kanaler.
Det er i sig selv en god handel for begge parter - og i øvrigt meget almindeligt i den moderne tv-verden, hvor store begivenheder som fodbold-VM bliver solgt i totalpakker. Man køber alt eller intet. Så når en tv-station slår til, står den oftest med mere materiale, end den har brug for. Derfor kan man lige så godt bytte noget væk og få noget andet i stedet. Det er det, der med et fint engelsk tv-begreb kaldes for bartering.
For DR er der tilmed den fordel, at den gamle station efter al sandsynlighed vil trække de fleste af seerne til de kampe, der sendes samtidig på begge kanaler.

Alligevel er TV3 sandsynligvis den store vinder. Den reklamefinansierede station får nemlig samtidig løst et andet - og nok så alvorligt - problem.
For selv om TV3 stod alene med rettighederne til håndboldpigernes slutrunder, var det slet ikke sikkert, at stationen kunne få lov at vise dem. Det kunne meget vel være blevet forhindret af et kommende EU-direktiv.
For et par uger siden blev EU-Parlamentet og EU-landenes regeringer enige om, at alle såkaldte "særlig vigtige begivenheder" skal sendes på landsdækkende tv. Og det er TV3 ikke. Stationen har en dækningsgrad på omkring 60 procent. Det er sandsynligvis ikke nok til opfylde de nye EU-krav.
Hvilke begivenheder, der vurderes som "særlig vigtige", skal de enkelte landes regeringer selv tage stilling til. Nogle ting er givet. EU-Parlamentets forslag nævner selv OL samt VM og EM i fodbold. Men i Danmark vil EM og VM i kvindehåndbold også falde ind under kategorien "særlig vigtig". Og så vil TV3 - når EU-direktivet træder i kraft - ikke kunne sende kampene alligevel.
Men hvis en station som DR også bringer de vigtige kampe, så kommer TV3 ikke på kant med de nye regler. Der er sikkert heller ingen, der vil brokke sig, hvis TV3 sender nogle af de for nationen så vigtige kampe direkte - når blot DR sender de samme kampe lidt senere.
Med andre ord: TV3 har pludselig fået både håndbold og fodbold - uden at komme på kant med den kommende lovgivning.

Det er den ene del af det. Og afgjort den vigtigste. Men oven i købet er der også et par sidegevinster for TV3.
En af dem er, at det er DR, som skal producere og speake kampene. Det gør det gamle statsejede tv alt andet lige noget mere professionelt end den unge private station. Det er ikke uvæsentligt for TV3, som fik nogle hårde slag over nakken for transmissionen af Danmarks VM-kvalifikations-kamp i fodbold i Kroatien.
Selvfølgelig kan det have den utilsigtede effekt, at seere, som har stillet ind på TV3 og så pludselig hører Carsten Werge, tror, at de sidder og ser Danmark Radio. Men det betyder ikke så meget - de tæller stadig i seertalsopgørelserne. Og hvis bare de får reklamerne med...
En anden sidegevinst er, at TV3 kan forbedre sit offentlige image. Et af stationens problemer er, at den kan få en stor del af seerne - de 40 procent, der hverken har kabel eller satellit - imod sig, hvis den sætter sig på meget vigtige begivenheder. I stedet for at tilbyde en kamp, kommer den så til spærre for den. Det oplevede det norske TV3, da den med eneret sendte EM-finalen i kvindehåndbold mellem Danmark og Norge. Det betød, at kun omkring en tredjedel af nordmændene kunne se deres håndboldpiger, og det blev stationen ikke populær på. Den slags oplevelser vil man gerne undgå.
Endelig kan TV3 med aftalen høste sig noget af den politiske goodwill, stationen altid har tørstet efter. Den goodwill er allerede delvist tilkendegivet med kulturministerens positive reaktion på aftalen. Og når man nu engang har vist sig fra sin pæne side, kan man også regne med at slippe nemmere om ved nogle af de problemer, der kan vise sig i fremtiden - for eksempel i grænsetilfælde om, hvad der betragtes som "særlig vigtige begivenheder".
Smilene på Indiakajen er velbegrundede.

Det er de sure miner i Odense også. Alene af den simple grund, at TV2 slet ikke var inviteret med ved forhandlingsbordet. Men især fordi TV2 betragter TV3 som sin farligste konkurrent. Der er vigtige reklamekroner på spil; det er der ikke i konkurrencen med Danmarks Radio.
TV2's problem er bare, at de ikke kan gøre særlig meget situationen. Foreløbigt har stationen nægtet at underskrive en helt anden aftale med DR, som ligger klar på bordet, færdigformuleret ned til det mindste komma. Det er en alt i alt fornuftig koordinations-aftale, som sikrer, at de to stationer ikke træder hinanden over tæerne i dækningen af de daglige sportsbegivenheder. For eksempel må den ene station kun bringe et indslag på maksimum 90 sekunder af en Superliga-kamp, som den anden station har valgt at dække med et længere indslag.
Selv om aftalen ikke er underskrevet, er den i praksis trådt i kraft. I hvert fald fungerede den indtil i fredags, hvor TV2 skyndte sig at bryde reglerne og bragte et næsten fem minutter langt indslag af Superligakampen Hvidovre-AaB.
TV2's krav er en ekstra formulering i aftalen, som siger, at ingen af de to parter - altså DR og TV2 - må forhandle det fællesmateriale med en tredje station - som for eksempel TV3. Den formulering vil DR ikke gå med til. Så kan TV2 selvfølgelig fortsat nægte at underskrive aftalen. Det vil betyde, at den skal genforhandles helt fra bunden. Og det er TV2 ikke engang selv interesseret i. Det er ganske enkelt alt for stort et puslespil.
Så for Flindt Petersen & Co. er der nok ikke så meget andet at gøre end at sætte signaturen på bunden af papiret - og erkende, at man ikke kan vinde hver gang.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu