Læsetid: 6 min.

Er Enhedslisten ved at gentage fortidens venstrefløjssplittelse

9. maj 1997

Handler uenigheden i Enhedslisten om tilhørsforhold til VS, DKP, SAP og Rebel? Eller var der simpelt hen tale om en bestyrelse, der protesterede mod en for 'Christiansborgsk' folketingsgruppe?

Splittelse på venstrefløjen. Frasen falder lige for, og alt efter sindelag fremkalder den stærke, følelsesladede billeder eller en overbærende hovedrysten over 70'ernes fraktionskampe på venstrefløjen - af dengang der til venstre for Socialdemokratiet var flere betegnelser end mennesker. Dengang det var blodigt alvor, om man var kommunist, trotskist, marxist, leninist, maoist eller måske marxist-leninist. Om man som VS'er tilhørte Vesterbro-banden, VS-leninisterne, Revolutionære Socialister i VS eller for eksempel Linie 2.
En splittelse som den Enhedslisten præsterede i søndags, da bestyrelsen med stemmerne 10-9 underkendte en enig folketingsgruppe, har før betydet splittelse - i langt større forstand. Splittelsen i Enhedslisten - som SF sørgede for mediernes kendskab til - kunne nemlig minde om den splittelse i SF, der i 1967 førte til dannelsen af Venstre Socialisterne (VS).
I 1967 delte SF'erne sig på holdningen til samarbejdet med Jens Otto Krags socialdemokratiske mindretalsregering - Det røde Kabinet.
SF demonstrerede under dette samarbejde så megen økonomisk ansvarlighed, at det fik SF's venstrefløj til at bryde ud og danne VS.
Dråben var SF's planer om at stemme for en indefrysning af lønmodtagernes dyrtidsportioner. Seks af SF'erne stemte imod og det bragte den socialdemokratiske regering i mindretal. Jens Otto Krag udskrev valg - et valg, som tog flertallet fra Socialdemokratiet og SF - og den radikale Hilmar Baunsgaard blev statsminister i spidsen for en VKR-regering. Så vidt Det røde Flertal - Danmarkshistoriens eneste.
30 år senere, SR-regeringen har med SF og Enhedslisten lige netop flertal, og Enhedslistens bestyrelse har netop afslået at deltage i det, der allerede var udlagt som Det røde Forlig. I stedet fik vi et mindre trafikpolitisk indgreb.

Enhedslistens folketingsgruppe har travlt med at glatte ud. Det var i virkeligheden godt, at bestyrelsen stemte folketingsgruppen ned, lyder det fra Frank Aaen (MF), Enhedslistens finansordfører
"Bestyrelsen så på aftalen med friske øjne, og de kunne se, at der på ingen måde var tale om et skattesmæk til de rige," siger økonomen Frank Aaen.
Siden bestyrelsens nej blev kendt for offentligheden, har Frank Aaen og flere andre af Enhedslistens folketingsmedlemmer talt varmt for, at bestyrelsen fremover skal inddrages mere i MF'ernes arbejde.
"Vi kan bedst lide, at bestyrelsen er glade for det, vi laver," siger Frank Aaen.
Ved valget i september 1994 fik Enhedslisten seks medlemmer i Folketinget. Forud for sejren lå årelange forhandlinger om en slags samling på den venstrefløj, der ligger til venstre for SF, og som ikke har været repræsenteret i Folketinget, siden VS røg ud ved valget i september 1987.
Forhandlingerne førte til, at VS, DKP og SAP i 1989 dannede det valgtekniske samarbejde Enhedslisten/De rød-grønne. En slags fornuftsægteskab mellem de venstreorienterede grupperinger, der i årevis havde ført en nærmest patetisk kamp for at nå over de magiske to procent ved folketingsvalg - spærregrænsen til Folketinget.
De gjorde deres entre, de seks nyvalgte folketingsmedlemmer fra Enhedslisten.
"Man kunne tro, at revolutionen var brudt ud på Christiansborg. Ud over Vandrehallen lød høje brøl, og i værelse 133 kunne man møde både autonome og andre uniformerede typer i stort og højtråbende tal. Der var både læderjakker, farvet hår - med grønt som det foretrukne - og ringe i næser og læber," skrev Kristeligt Dagblad om Enhedslistens reception på Christiansborg.
Også Fanden blev malet på væggen, da "det venstreorienterede sammenrend" alias Enhedslisten kom i Folketinget.
"Poul Nyrup ved, at indflydelse til Enhedslisten fører til, at vi får en borgerlig statsminister," sagde Mimi Jacobsen, CD.
Pia Kjærsgaard, dengang Fremskridtspartiet, var mere kortfattet.
"Rædselskabinet" kaldte hun slet og ret Enhedslistens nyvalgte folketingsgruppe:
DKP'eren Frank Aaen, tidligere chefredaktør af det nu hedengangne kommunistiske dagblad 'Land og Folk'.
Jette Gottlieb, VS'er siden 1972.
Keld Albrechtsen, fra 1984 til 1987 VS-medlem af Folketinget.
Bruno Jerup Nielsen, tidligere DKP'er.
Søren Søndergaard fra Socialistisk Arbejder Parti (SAP).
Bent Hindrup Andersen fra det nu nedlagte KAP - Kommunistisk Arbejder Parti.
I dag står Christiansborg-politikere nærmest på nakken af hinanden for at rose Enhedslistens seks folketingsmedlemmer for at arbejde seriøst, sagligt og udogmatisk.
De seks MF'ere, der nærmest overgår SF'erne i nydelig påklædning, er blevet stuerene på Christiansborg. En stil, der åbenbart er ved at blive for Christiansborgsk for adskillige af medlemmerne i Enhedslisten - listen, der brøster sig af at være et græsrodsparti, og som har bestyrelsen som højeste myndighed mellem årsmøderne.

Bare de sidste måneder har der været uenigheder mellem folketingsgruppen og bestyrelsen. Om finansloven, hvor tre fra bestyrelsen stemte imod MF'ernes intention om at stemme blankt i folketingssalen - og dermed redde regeringen. Og om to borgerligt stillede ændringsforslag til finansloven, som de seks MF'ere stemte imod - hvad de derefter indkasserede "en næse" for i bestyrelsen.
De sidste ugers hemmelige forhandlinger i Finansministeriet mellem regeringen, SF og Enhedslisten, har fået nærmest samtlige bestyrelsesmedlemmer i Enhedslisten til at beklage sig.
"Top-hemmelige forhandlinger med regeringen bør ikke være stilen i Enhedslisten," mener Per Clausen fra bestyrelsen, VS'er gennem en årrække og formand for Dansk Magisterforening. Han stemte nej til folketingsgruppens enstemmige indstilling i søndags.
En af de ni ja-stemmer i bestyrelsen kom fra 20-årige Bertil Videt Knudsen, gymnasieelev på Ribe Katedralskole og medlem af Rebel - revolutionære unge socialister. Heller ikke han er glad for forløbet med hemmelige forhandlinger.
"Det er selvfølgelig problemfyldt, at vi bliver indkaldt sådan hu-hej-vilde dyr til et bestyrelsesmøde, hvor det eneste, vi kender til forhandlingerne, er de gisninger, aviserne har skrevet. Folketingsgruppen burde vise os i bestyrelsen den tillid løbende at sende os de vigtige papirer," mener Bertil Videt Knudsen.

Et andet bestyrelsesmedlem, 40-årige Falle Hjort fra Socialistisk Arbejder Parti (SAP), går videre i kritikken af de hemmelige forhandlinger - og han beklager sig ikke kun over den manglende information af bestyrelsen.
"Det er helt afgørende for Enhedslisten at sikre størst mulig åbenhed om politiske diskussioner og forhandlinger. Vi har et udenomsparlamentarisk udgangspunkt - derfor var det et endnu større problem, at offentligheden ikke blev informeret, end at bestyrelsen ikke blev," mener den 'aldeles nuværende' SAP'er Falle Hjort.
Handler det kun om, at forhandlingerne har været så hemmelige, at bestyrelsesmedlemmerne har følt sig uden for - hvad med de gamle og nuværende tilhørsforhold til SAP, VS og DKP?
Trods intens søgen er det så godt som umuligt at finde nogen klare, politisk funderede skillelinier i stemmeafgivningen i Enhedslistens bestyrelse. Det nærmeste, man kommer et bud fra bestyrelsesmedlemmerne selv, lyder:
"Der er ikke rigtigt nogen entydige skel."
Selv den unge Rebel'er, Bertil Videt Knudsen, fortæller om sin overraskelse over, at stemmeafgivning i Enhedslisten går på kryds og tværs af de gamle skel - SAP, VS og DKP.
Tilsyneladende har de "top-hemmelige forhandlinger" været medvirkende til, at folketingsgruppen i søndags indkasserede en underkendelse fra bestyrelsen.
Ikke at det kun handler om sure miner over de hemmelige forhandlinger. En del af nej-sigerne har den holdning, at Enhedslisten ikke skal være med til at "kratte de penge ind, som Socialdemokratiet i samarbejde med de borgerlige har smidt væk ved at sænke formueskatten og nedsætte skatteloftet - beskatningen af de højeste indkomster.

Den anden del af nej-argumentationen handler om Enhedslistens taktik i Folketinget. Nej-sigerne står på en stædig fastholdelse og meget ordnær tolkning af Enhedslistens parlamentariske princip: For enhver forbedring, imod enhver forringelse.
I sin simple logik en øvelse, der går ud på at undgå, at Enhedslisten lader sig fedte ind i den "Christiansborgske noget-for-noget købmandshandel".
Et princip, bestyrelsen valgte at tolke så ordret, at den med egne ord afviste skattedelen af forliget, "fordi også 20 kroner mindre om måneden er en forringelse for en arbejdsløs."
Frank Aaen er trods "blæsevejret" fortrøstningsfuld - faktisk glad. Han kan nemlig godt se, at balladen om forliget kan vendes til at styrke Enhedslistens image som et super-demokratisk græsrodsparti.
"Vi vil for Guds skyld ikke undvære muligheden for at blive stemt ned i bestyrelsen. Ellers ville der jo være tale om et pap-demokrati i Enhedslisten. Det, der står tilbage efter blæsevejret, er jo, at vi har et demokrati i Enhedslisten, der virker," siger Frank Aaen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu