Læsetid: 5 min.

Erbakan på vej mod de 1.000 stiks død

2. maj 1997

Tyrkiets militær har vendt kanonerne indad - mod islamisterne. Men i stedet for et upopulært kup skal den islamiske regeringsleder have 1.000 små 'knivstik', indtil han bløder ihjel. Strategien har store chancer for
at lykkes

De tusinde knivstiks død er en langsom og pinefuld, men til gengæld effektfuld, måde at komme en person til livs på. Hvert et lille snit sørger for, at mere og mere blod kommer ud. Indtil offeret til sidst kollapser og dør.
Det er denne metode, som de tyrkiske generaler har valgt for at gøre en ende på ministerpræsident Necmettin Erbakan og hans islamistiske Velfærdsparti (Refah) tid i den tyrkiske koalitionsregering.
Vurderingen kommer fra en vestlig diplomat i Ankara, efter at det relativt magtfulde militær er gået i offensiven for at dæmme op for "stigende islamisk aktivisme" i landet. Militæret ser sig selv som garanten for et sekulært Tyrkiet - med stat og religion skarpt adskilt.
I overført betydning sker der følgende:
Hvert eneste lille offentlige angreb fra militærets side mod regeringslederen gør sit til, at han mister pondus. Det lægger pres på koalitionspartneren Den Rette Vejs Parti (DYP), ledet af udenrigsminister Tansu Çiller, for at forlade regeringen. I lørdags gik både sundheds- og handelsministeren af i utilfredshed med ministerpræsidenten. Çiller holder indtil videre fast i regeringssamarbejdet - især fordi hun skal overtage ministerpræsidentposten om to måneder. Men de verbale angreb fra militærets side øger presset dag for dag.
De tusinde knivstiks død - eller "det bløde kup" - er i gang. Det har det egentlig været i to måneder:
Den 28. februar kaldte militæret Erbakan til spanking i Det Nationale Sikkerhedsråd. Her opstillede generalerne en liste med 18 krav til regeringen om, hvordan en islamisering af samfundslivet skulle bekæmpes. Erbakan havde intet andet valg end at sige ja, og første knivstik var sat ind.
I utilfredshed med, at der intet var sket siden, fik Erbakan atter pisken under mødet i Sikkerhedsrådet i lørdags.
Det skete i lyset af de to DYP-
ministres afgang. Ministerpræsidenten blev her nødt til at sige ja til en undervisningsreform, foreslået af DYP, som blandt andet gør det sværere for de islamiske Imam Hatip skoler at eksistere.
I mandags kom kniven rigtigt for alvor frem, da sikkerhedsstyrker tog sagen i egen hånd og lukkede - ifølge egne oplysninger - 20 bygninger, hvor islamister holdt ulovlige timer i Koran-lære.
Derudover har politiet i Ankara i løbet af den sidste uge anholdt 21 mennesker, fordi de optrådte med et islamisk skuespil, der gjorde grin med sikkerhedsstyrkerne.
Mandag kunne Erbakan mærke endnu et hug, da en præst med nære forbindelser til Refah-partiet kom for retten i Ankara - anklaget for at udsprede religiøs seperatisme og had.
Onsdag fortsatte de retslige angreb på islamister, da 127 medlemmer af af den islamiske Aczmendi sekt atter var på anklagebænken, tiltalt for at udfordre sekularismen. Blandt andet har sektens medlemmer båret islamiske kjoler, hvilket ikke er tilladt. Militæret har krævet, at regeringen håndhæver forbudet mod islamisk påklædning.
Endnu et stik i prestigen fik Erbakan på den politiske front, da forsvarsminister Turhan Tayan (DYP) var i Israel i anledning af de to landes øgede forsvarssamarbejde. Tyrkiet og Israel har indgået flere aftaler om forsvarssamarbejde, hvilket har medført vrede reaktioner fra blandt andet Iran. Et land, som Erbakan har forsøgt at opnå tættere forbindelser med.
De tusinde knivstiks død er en del af militærets ret dramatiske kursændring. De væbnede styrker har vendt deres kanoner indad - mod ministerpræsident Erbakan og islamisterne, "den største sikkerhedstrussel mod Tyrkiet".
Rivaliseringer med eksempelvis Grækenland eller klapjagten på kurdiske "seperatister" fra det Kurdiske Arbejderparti (PKK) vil fremover have lavere prioritet blandt generalerne end kampen mod fundamentalismen.
"Ødelæggelse af fundamentalismen er et spørgsmål om liv eller død," sagde general Kenan Deniz således tirsdag på et pressemøde for tyrkiske og udenlandske journalister.
Selve det faktum, at militæret holder et pressemøde for at gøre rede for sine synspunkter, vidner om en ny stil. Hæren plejer at kuppe ved at sende tanks på gaden (tre gange siden 1960), men har denne gang valgt det bløde kup og det lange seje træk.
En lille del af forklaringen er, at Tyrkiet - trods fortsatte krænkelser af menneskerettighederne - er blevet mere demokratisk i de senere år.
Den største del af forklaringen er dog, at det sker af hensyn til landets anseelse i omverdenen. Særligt det Europa, som de fleste partier i Tyrkiet - plus generalerne - gerne vil være en del af i form af EU-medlemskab. Det sker af hensyn til USA, der ikke i tilfælde af et kup ville kunne holde hånden over det strategisk vigtige NATO-land længere.
Nuvel, Tyrkiet har meget lang snor hos alliancepartnerne i vest, når det gælder menneskerettigheder med videre. På grund af sin strategiske betydning for NATO, sin nøgleposition i forhold til olie- og vandresurser i regionen og ikke mindst EU-landenes frygt for, at det sekulære Tyrkiet skal blive islamisk lige i unionens forhave. Men der er trods alt grænser for, hvad det kan slippe afsted med, i betragtning af det vågne øje, som blandt andet Europa-Parlamentet har på landet. Et kup ville være et enormt tilbageslag for Tyrkiets EU-ambitioner.
Generalerne har simpelthen afvejet fordele og ulemper. Det bløde kup er den bedste måde at løse problemet; at Refah er ved magten med kun 21 procent af stemmerne ved sidste valg. En magt, som partiet har fået, fordi ingen af de øvrige partier ikke kunne enes om at danne en regering.
De militære topfolk forventer ikke, at deres stigende indblanding i tyrkisk indenrigspolitik vil vække særlige reaktioner i det øvrige Europa og USA.
De har formentlig ret.
Den førnævnte EU-frygt for islamisme i forhaven er den vigtigste årsag.
Men samtidig kan det tænkes, at forholdet mellem Tyrkiet og Grækenland bedres, eftersom det tyrkiske militær har vendt kanonerne.
Et bedre forhold mellem de to NATO-allierede er alle interesserede i. Blandt andet på grund af Cypern-problemet, som skal løses, før dette ansøgerland kan blive medlem. Optagelsesforhandlingerne starter indenfor det næste år. Men Middelhavsøen - delt mellem græsk-cyprioter i syd og tyrk-cyprioter plus 30.000 tyrkiske soldater i nord - skal være genforenet, før selv medlemskabet kan blive en realitet. FN forsøger i sommer med et nyt initiativ i Cypern-spørgsmålet, hvor der ikke er sket fremskridt siden delingen i 1974.
Alle håber på mere kompromissøgende synspunkter fra Ankara på dette og andre punkter - til gengæld for at man lukker øjnene for militærets indblanding i politik.
For Erbakan, der allerede bløder, synes der kun én måde at lappe hullerne på og få militæret til at holde op med at stikke: Enten fører han generalernes krav ud i livet. Eller også tager han et hurtigt valg. Han kan imidlertid ikke udskrive valg uden et parlamentarisk flertal, og både inden for hans eget Refah-parti, koalitionspartneren DYP og hos oppositionen er der ikke den store stemning for et valg.
Muligheden for en "islamist-fri regering", som flere oppositionspartier diskuterede forleden, faldt til jorden, efter at den venstreorienterede Bülent Ecevits Demokratiske Venstreparti (DSP) og Mesut Yilmaz' konservativt-nationalistiske Moderlandsparti (ANAP) ikke kunne blive enige om noget konkret.
Derfor vil koalitionen, der har haft magten i ti måneder, formentlig blive siddende sommeren over, mens militæret sætter kniven godt og grundigt i den. Lige indtil Erbakan ikke kan holde til det længere, eller DYP føler sig presset til at træde ud.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu