Læsetid: 5 min.

Fanden hytter sine - men først til efteråret

10. maj 1997

Venstre fik udskudt lovforslaget om fremtidens undersøgelser af ministerskandaler

Spørgsmålet om, hvorvidt politisk betændte sager skal undersøges for åbne eller lukkede døre, udsættes til næste folketingssamling.
Det meddelte et Ritzau-telegram lakonisk i onsdags. Bag nyheden ligger et større - og altså endnu uafklaret - opgør om dansk parlamentarismes selvopfattelse: Er systemet indstillet på at rense sig selv, til bunds og i fuld offentlighed, når det kan mistænkes for magtmisbrug?
Det handler om brugen af undersøgelseskommissioner i "ministerskandaler" - for nu at bruge avisoverskrifternes etikette på sager, der indbyrdes kan være ganske forskellige.
"Justitsministeren kan anmode en eller flere dommere om at gennemføre en undersøgelse af nærmere bestemte sager." Det står der i dag i retsplejelovens Pgf. 21 a. Bestemmelsen går tilbage til landets første retsplejelov fra 1916.
Sådanne dommerledede undersøgelser kan ikke have nogen dømmende myndighed. Det ville være i strid med Grundlovens Pgf. 61: "Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes."
Brugen af dommerledede undersøgelser er nærmest eksploderet. De sidste 17 år har der været 20 af dem! I den 30 år lange periode fra 1950-80 var der kun 12.
Den voldsomme stigning kan ikke mindst henføres til den parlamentariske situation, der herskede (eller hærgede, alt efter synsvinkel) under Poul Schlüters mindretalsregeringer: Socialdemokratiet anvendte "de tusind stiks metode" for at få de borgerlige til at falde blødende af taburetterne. I alt ti stik i form af dommerledede undersøgelser lod de vankelmodige midterpartier socialdemokraterne føre igennem. En af undersøgelserne - den kreative bogføring i skatteministeriet - fældede 1992 skatteminister Anders Fogh Rasmussen, og Tamilsagen aflivede som bekendt 1993 det hele kabinet.

Årsagen til den opståede politiske ængstelse over de hidtidigt gældende regler for dommerundersøgelser angiver lektor, lic. jur. Jens Peter Christensen underfundigt i en kronik i Jyllands-Posten i går:
"Mindre venlige personer har spurgt, om de pludselige betænkeligheder ved undersøgelsesretter mon kan skyldes, at de seneste af slagsen - i modsætning til stort set alle de tidligere - har påpeget, at der har været begået ulovligheder helt op i toppen af samfundets magtsystem? Måske har undersøgelsesretterne vist sig at være mere effektive, end det var meningen?"
Så meget er sikkert, at Det konservative Folkeparti stadig er besat af forurettelse over Tamilsagen. Hans Engell er - også efter sin frakørsel som partileder - Christiansborgs drivende kraft i kampen mod dommerledede undersøgelser efter den hidtidige model.
Når han har fået så solid opbakning fra Socialdemokratiet, skyldes det, at partiet har sat sig godt og grundigt på regeringsmagten og regner med at blive siddende de næste mange år. Og partiet har set, hvilket frygteligt våben, dommerledede undersøgelser kan være i hånden på en frustreret opposition.
Fantasien i Socialdemokratiet rækker åbenbart ikke til at se sig selv som en opposition, der i en Uffe Ellemann-ledet regering ville have gode kandidater til dommerundersøgelser i skikkelse af ministre som Peter Brixtofte og Kent Kirk - for nu blot at nævne nogle af borgerlige ministerkandidater, der har demonstreret evnen til at køre politik i den hurtige bane, hurtigere end farttavler anviser.

Anledningen til at sætte de hidtidige regler for dommerundersøgelser til kemisk rens fik de konservative og Socialdemokratiet, da højesteretspræsident Niels Pontoppidan i november 1993 sendte Folketinget sit opsigtsvækkende brev i sagen om Spar Nord. Heri udtrykte retspræsidenten "betydelige principielle betænkeligheder" mod et foreliggende beslutningsforslag om at lade foretage en dommerundersøgelse. Pontoppidan opfordrede til et udvalgsarbejde til afklaring af brugen af undersøgelsesretter.
Nok accepterede han nølende dommermedvirken i Spar Nord, men tilføjede i en for dansk folkestyre usædvanlig tone fra dommere:
"Man må imidlertid - hvis en sådan afklaring ikke fremkommer - forbeholde sig sin stillingtagen til fremtidige tilsvarende undersøgelser."
Det kan spørges - som Folketingets tidligere formand Svend Jacobsen har gjort det - om Højesterets præsident overhovedet kan tillade sig at skrive sådan til Folketinget. Er det ikke et anslag mod lovgivningsmagtens suveræne kompetence?
Vigtigt er det imidlertid at holde sig for øje, at det, der fik højesteretspræsidenten op af stolen, var, at Spar Nord sagen handlede om en egentlig privatretlig tvist: Havde skatteministeriet givet banken de tilsagn, den påstod at have? Og lige præcis sådanne spørgsmål er kerneområde for de almindelige domstole. Netop denne vinkel er åbningen på præsidentens brev.

Men for de konservative kom brevet som manna fra himlen: Nu har selv Højesterets præsident undsagt dommerundersøgelser af ministre!
Ironisk kan man minde om, at så sent som i 1988 anførte retspræsidenterne for Højesteret, landsretterne og Sø- og Handelsretten i et brev til Justitsministeriet om dommerundersøgelser ingen betænkeligheder. Tværtimod blev dommermedvirken fremhævet som naturlig.
Tilsvarende da Folketinget havde de gældende regler i retsplejeloven til revision i 1990 og 1991. Da var der heller ingen indvendinger, hverken mod formen, eller at undersøgelserne som hovedregel foregår for åbne døre.
Men det var altså før, dommerundersøgelserne fældede Fogh og siden Schlüter.
Med højesteretspræsidentens brev som grundlag besluttede Folketinget at nedsætte et udvalg til at se kritisk på dommerundersøgelserne. Udvalgets formand blev den respekterede fhv. ombudsmand Lars Nordskov-Nielsen.
Som refereret i gårsdagens Information har universitetslektor Carsten Henrichsen i en artikel i fagbladet Juristen påpeget, at det øvrige udvalg blev sammensat, så modstanderne af den hidtidige form for dommerundsøgelser var i voldsomt overtal: Ni ud af elleve.
Som dets kommissiorium bød det, har udvalget under sit arbejde mødtes to gange med partierne i Folketingets udvalg for forretningsorden.
Lydhørheden over for den fremherskende politiske stemning har været eftertrykkelig: Udvalgets betænkning lægger ukritisk til grund den kritik, der efter Tamilsagen har været fremført mod dommerundersøgelser. For udvalget har det ikke været et spørgsmål, om kritikken skulle imødekommes, men hvor langt den skulle imødekommes.
Resultatet er blevet en underlig konstruktion. I udvalgets betænkning understreges gang på gang, at undersøgelserne ikke har dømmende myndighed, hvad de jo selvsagt ikke har. Udvalget foreslår af samme grund navnet "undersøgelsesret" erstattet af "undersøgelseskommission".
Men samtidig spækker udvalget sine forslag med så mange "retsbeskyttelseshensyn" til de ministre og embedsmænd, der skal undersøges, at man skulle tro, at der var tale om en dom og ikke bare en undersøgelse. Det lægges yderligere ind, at undersøgelseskommissionen skal kunne komme med forslag til nye lovregler, hvis skandalen snarere er en "systemfejl". Det vil forvirre arbejdet. Endelig forbydes det udtrykkeligt, at undersøgelserne tager stilling til, om der kunne være grundlag for at rejse retlig tiltale mod ministre, og for embedsmændenes vedkommende gøres en sådan vurdering byzantinsk.

Alt i alt en sådan udvanding og besværliggørelse, at Carsten Henrichsen tvivler på, at undersøgelsesretter overhovedet meningsfyldt kan anvendes i fremtiden. Til overflod foreslår udvalget, at undersøgelserne gennemføres for lukkede døre.
Og det blev altså det, som det lovforslag, der er skrevet af efter udvalgets betænkning, væltede på. Venstre ville ikke være med til de lukkede døre - men gerne til resten. Og de andre turde - i denne omgang - ikke uden om Venstre. Lovforslaget fremsættes igen til oktober.
"Til efteråret må vi gøre op, om det politiske flertal skal bruges", siger Hans Engell på vegne af den socialdemokratisk/konservative forbrødring.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu