Læsetid: 6 min.

Halvgjorte sociallove

30. maj 1997

Politikernes ambitioner har været for lave, derfor vil den nye sociallov, der vedtages i dag, blive udsat for lige så mange ændringer som den gamle, vurderer fagfolk

Tavlen bag talerstolen i Folketinget vil i dag glimte i et rødt-grønt lysshow. Det er dagen før de folkevalgtes sommerferie, og det betyder store stemmedag. Cirka 50 lovforslag skal vedtages eller forkastes; fire af dem indeholder fremtidens socialpolitik.
Spændingen om, hvorvidt socialminister Karen Jespersens revision af den 21 år gamle bistandslov bliver gennemført, blev allerede udløst i forrige uge, da oppositionspartierne indgik forlig med regeringen. Der er altså ingen udsigt til, at der bides ministerielle negle, når de fire sociallove kommer til afstemning i formiddag.
Derimod bides der stadig negle ude i virkeligheden, hvor konsekvenserne af lovene vil blive mærket. Efter at det politiske forlig blev indgået, fortsætter de faglige organisationer med at tale og skrive om manglerne i de nye love. Vurderingen er, at den nye bistandslov vil blive tilført lige så mange løbende ændringer som den nuværende.
Politikerne har givetvis lavet en sociallovgivning, der vil betyde forbedringer for mange mennesker. Men ambitionerne har kun rakt til en revision og forenkling af den gamle lov. Socialministeriet, Arbejdsministeriet, Erhvervsministeriet, Undervisningsministeriet og Finansministeriet har ikke lagt an til den vidtgående reform, der for alvor kunne gribe fat om det store problem i Danmark. Nemlig hvordan man kommer arbejdsløshedsproblemet til livs og aktivt gør noget mod den udstødelse, som rammer hundredetusindvis af danskere. Kun med små, antydende skridt bevæger en af de nye love, Lov om aktiv socialpolitik, sig i den retning. Filosofien er her, at aktivering er menneskeligt mere værd og i højere grad jobkvalificerende end passiv offentlig forsørgelse. Men vilkårerne under aktiveringen og den arbejdsløses fremtid efter er der ikke taget stilling til. Hvilket er nok så væsentligt i den samlede problemstilling, mener både Socialpolitisk Forening, venstrefløjspartierne og Landsforeningen af Beskæftigelseskonsulenter (LfB).

LfB har en mærkesag, som de fortsat argumenterer for, selv om det politiske løb er kørt omkring sociallovene. Konsulenternes erfaringer fra kommunerne, hvor de står for tilrettelæggelsen af aktivering for kontanthjælpsmodtagere, er, at aktivering generelt er et gode, men ikke godt nok.
Socialministeren mener ikke, at man skal se aktivering som en straffeekspedition fra det offentliges side. Det handler ikke bare om, at man skal arbejde for pengene. Tværtimod skal aktiveringen hjælpe mennesker til at finde deres forcer, så de bliver stærke nok til at klare sig selv, siger ministeren.
Sådan fungerer virkeligheden bare ikke helt, mener beskæftigelseskonsulenterne. Kontanthjælpsmodtagere føler sig som kontanthjælpsmodtagere og kommer ikke af med den selvopfattelse, så længe de i begyndelsen af måneden modtager deres offentlige hjælp - og derefter har en måneds aktivering foran sig på en eller anden virksomhed. Det drejer sig om at give dem en tro på, at de udfører noget væsentligt, som andre har lyst til at belønne. Og det kunne man gøre ved at give dem en løn i slutningen af måneden, siger konsulenterne. Nøjagtig lige som deres ordinært ansatte kolleger har de brug for at få en lønseddel, der viser, at dén dag blev jeg trukket i løn, fordi jeg ikke mødte op. Og dér var jeg syg, så derfor har jeg fået sygedagpenge.
Beskæftigelseskonsulenterne mener ikke, at lønnen skal være højere end den nuværende kontanthjælp plus beskæftigelsestillæg. Det handler om at bagudbetale, så personerne kan se, at efter en måneds arbejde kommer der en økonomisk kvittering.
I sidste uge var LfB til et møde i Socialministeriet, hvor de argumenterede for deres sag. Eller rettere de arbejdsløses sag. Men tommelfingeren blev vendt nedad. Det politiske forlig er indgået, der er ikke politisk opbakning til sådan et forslag, og desuden er kontanthjælpsydelsen det nederste sikkerhedsnet i velfærdssamfundet, som man ikke bare kan fjerne, hvis de aktiverede ikke møder på arbejde.
De to første argumenter kan LfB ikke ændre på. Men med hensyn til det sidste, så findes der i loven en mulighed for altid at udbetale kontanthjælp til de svage, som ikke formår at passe et aktiveringstilbud i 37 timer i ugen. Deres udbetaling af beskæftigelsetillæg kunne så afhænge af de timer, de arbejder i løbet af måneden.

LfB's forslag bliver ikke til noget. Ikke nu, medgiver de, men de tror på, at det nok skal komme. Men selv om foreningen skulle få ret, er det tvivlsomt, at det vil skabe flere reelle arbejdspladser til de mange, som i årevis kan prøve at opkvalificere sig på kurser og arbejdspladser, uden at det i sig selv fører til noget.
Der vil de gå uden for det reelle arbejdsmarked og udgøre det store problem, som ingen ved, hvordan man løser. Og ingen tør tage en ordentligt debat om det. Man taler kun om, at problemet ikke må blive større, så nu skal man gøre alt for at fastholde de medarbejdere, der allerede er inde i varmen. Den nye fleksjobordning, den sociale administrationslov, ændringen i sygedagpengeloven og forsøgene med arbejdsfastholdelse bygger alle på den ide. Ved en helhedsorienteret indsats skal flere parter i fællesskab samarbejde omkring at fastholde medarbejdere, der ellers ligner potentielle førtidspensionister eller bistandsklienter.
Men det er igen antydningens kunst, regeringen benytter sig af. Forudsætningen for at arbejdsfastholdelse kan lade sig gøre i praksis er nemlig ikke til stede. Der mangler stadig retningslinier for, hvordan man sikrer det sociale partnerskab, som er hele omdrejningspunktet i den helhedsorienterede tankegang.
Det sociale partnerskab opstår ikke af sig selv. Der skal tilføres ressourcer, for at kommune, læge, arbejdsgiver, fagforening og medarbejder sætter sig sammen og når frem til den for medarbejderen bedste løsning, som kan holde vedkommende på jobbet trods helbredsmæssige, sociale eller psykiske problemer. Og det kræver information og organisering.
Den problemstilling gjorde socialrådgiver Gunvor Auken rede for i Informations faglige rum i forgårs.

Dansk Socialrådgiverforenings socialpolitiske konsulent, Lars Christensen, har med et suk vurderet, at sociallovene kun er halvgjorte og med tiden vil blive udsat for lige så mange ændringer som den gamle bistandslov, fordi organisationerne ud fra deres erfaringer kan se en række mangler.
Det er ikke fordi, at socialministeren har ignoreret høringssvarerne. Der er kommet flere ændringer, som tidligere kritikere senere har rost.
Det er snarere ambitionsniveauet, der fra starten har været for lavt. Når der skal laves sociallovgivning, vil alle, der arbejder med området, gerne påpege skævheder, urimeligheder og ønskelige forbedringer. Regeringen har lappet, men ikke benyttet sig af muligheden for at få lavet den gennemgribende socialreform, der for alvor kunne rykke ved samfundets problemer. Det har ellers været et ønske fra Enhedslisten, SF, de konservative og Venstre.
Men sådan noget er en svær manøvre som mindretalsregering.
Den store reform skulle gå på tværs af ministerierne for virkelig at kunne tage fat på marginaliseringsproblemet. Og de ideologisk forskelle er så store, at regeringen ville blive nødt til at vælge én side i Folketinget at samarbejde med.
På det socialpolitiske område ligner både Socialdemokratiets og de radikales visioner mere venstrefløjens end højrefløjens. I hvert fald når arbejdsmarkedsområdet skal inddrages, ville Socialdemokratiet gå meget dårligt i spænd med de borgerlige partier. Men regeringen vil ikke vælgermæssigt kunne bære at føre blokpolitik, når et valg er så nært forestående.
Og valgte regeringen venstrefløjen, ville det netop ligne blokpolitik efter efterårets grønne finanslov og den grønne afgiftspakke, som regeringen præsterede sammen med SF og Enhedslisten for få uger siden. Derfor har regeringen valgt en uambitiøs revision af den gamle bistandslov.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu