Læsetid: 6 min.

Major II og Maastricht II

24. maj 1997

Blair fik sin EU-debut i Noordwijk. Præsentationen er en anden, men budskabet er det samme som forgængerens

NOORDWIJK

Der var både godt og dårligt nyt for statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der i går i den hollandske badeby Noordwijk for første gang kunne opleve Storbritanniens nye premierminister Tony Blair ved et EU-topmøde. Forud for topmødet var forventningerne til den nye britiske regering store. I årevis har det konservative Storbritannien været fodslæberne i det europæiske samarbejde, i hvert tilfælde efter målestokken om, hvorvidt EU-samarbejdet skal foregå efter mellemstatslige eller overnationale principper.
Det uformelle topmøde i Noordwijk var primært indkaldt for at de øvrige stats- og regeringschefer kunne lære nykomlingen Blair bedre at kende og for at give Blair en chance for at lære sine EU-kolleger at kende, inden det afgørende topmøde i Amsterdam i næste måned, hvor EU-landene efter planen skal vedtage en ny EU-traktat, der skal gøre Unionen i stand til at optage nye medlemslande fra Central- og Østeuropa.
En lang række af de mindre temaer i traktat-forhandlingerne er allerede forhandlet på plads, men der er stadig enkelte større principielle spørgsmål, som formentlig kun kan afgøres i forhandlinger mellem EUs stats- og regeringschefer, og det var dette, som de tog fat på i Noordwijk.
Forud for det britiske valg var det klart, at den konservative britiske regering havde isoleret sig i EU-forhandlingerne på en række områder. Hvad, der blev klart i Noordwijk, var frem for alt, at Tony Blair ikke ønsker at isolere Storbritannien. Britterne ønsker ikke nogen opt-out i stil med den, som den tidligere britiske premierminister John Major sikrede Storbritannien på EU-topmødet i Maastricht i december 1991, hvor han fik forhandlet en løsning frem, som betød, at Storbritannien ikke er tvunget til at deltage i EU's økonomiske- og monetære union, og at britterne ikke er forpligtet af de minimumsregler for det europæiske arbejdsmarked, som EU-landene måtte vedtage.
Et af de interessante elementer ved Tony Blairs optræden i Noordwijk var, at langt de fleste af hans hovedbudskaber var nærmest identiske med dem, som hans forgænger i embedet havde.
Blandt de gode nyheder for den danske statsminister var, at Tony Blair - nøjagtig som Major - insisterer på, at EU-landenes samarbejde om retlige og indre anliggender skal forblive mellemstatsligt.
Blair insisterede også i Noordwijk på, at EU og forsvarsorganisationen Vestunionen skal blive ved med at være separate institutioner. Igen en god nyhed for Nyrup, at Blair også her nærmest er et ekko af John Major.
På andre områder var Tony Blairs optræden også næsten som at opleve en Major II i funktion.

Tony Blair argumenterede for, at selv om Storbritannien nu går med i EUs arbejdsmarkedspolitik, så er dette ikke signalet om, at EU-landene i fællesskab skal til at vedtage en lang række arbejdsmarkedsregler.
Nye arbejdspladser bliver ifølge Tony Blair kun skabt ved at "free up to labour market", som han udtrykte det. Blair ønsker altså nøjagtig som forgængeren, at der skal være så få reguleringer af britiske virksomheder som overhovedet muligt.
En britisk journalist forklarede dette med, at den britiske premierminister stadig har behov for at demonstrere overfor britisk erhvervsliv, at det nye Labour ikke er virksomheds-fjendtligt.
Med denne britiske holdning kan især det danske socialdemokrati foreløbigt vinke farvel til den europæiske drøm, som partiet har sammen med dansk fagbevægelse, om at få skabt en såkaldt social sokkel i Europa med en lang række minimumsregler for det europæiske arbejdsmarked. Den slags ser det ud til, at Tony Blair vil bekæmpe lige så kraftigt som sin forgænger.
Samtidig sagde Tony Blair ifølge hans pressetalsmand også på mødet i Noordwijk, at Storbritannien ønsker, at begrebet konkurrence-evne og princippet om et fleksibelt arbejdsmarked skrives ind i det særlige kapitel i den nye traktat, der handler om beskæftigelse.
Dette kapitel er den danske statsministers opfindelse, og selv om både den danske og svenske topmøde-delegation gjorde opmærksom på, at de ikke har problemer med dette britiske krav, så er det alligevel med til at give vind i sejlene hos de kritikere, der peger på, at et nyt kapitel om beskæftigelse i den næste EU-traktat ikke i praksis vil kunne anvendes til at skabe nye arbejdspladser.

Topmødet i Noordwijk gjorde ifølge den tyske forbundskansler Helmut Kohl fremskridt på flere områder.
Stats- og regeringscheferne lagde ud med at diskutere nogle af de såkaldte institutionelle spørgsmål, som endnu ikke har været grundigt diskuteret i traktat-forhandlingerne.
Ifølge Kohl er der nu ved at være et kompromis på vej om, hvordan Europa-Kommissionen i fremtiden skal indrettes. For det første er der ifølge Kohl enighed om, at formanden for Kommissionen i fremtiden skal indstilles af EUs medlemslande, for derefter at blive godkendt af Europa-Parlamentet. Parlamentet får altså mulighed for at nedlægge veto mod, hvem der skal være formand for Kommissionen.
Samtidig pegede Kohl på, at der er et ønske om at styrke kommissionsformandens rolle i det daglige arbejde. Den tyske forbundskansler ønsker, at formanden for Kommissionen skal kunne komme med sanktioner overfor de enkelte medlemmer af Kommissionen.
"I dag er det sådan, at selv om man kommer om tirsdagen og går igen onsdag, eller selvom man skriver bøger, så er man kommissær for evigt. Og det skal stoppes," sagde Kohl med en slet skjult henvisning til den tyske kommissær Martin Bangemann, som er kendt for ikke at tilbringe meget tid i Bruxelles, og den danske EU-kommissærs dagbog.
Kohl sagde, at dette emne har været diskuteret, men den tyske kansler kom ikke med bemærkninger om, hvordan formandens rolle på dette område kan styrkes.
Samtidig sagde Kohl, at der er ved at være et kompromis på vej i spørgsmålet om, hvorvidt hvert eneste medlemsland skal have et medlem af Kommissionen.
"Realiteten er, at vi nu har 20 kommissærer. Realiteten er også, at de nye lande også vil have en kommissær. Og nogle lande skal have en folkeafstemning om den nye traktat," sagde Kohl.
Han pegede derfor på, at løsningen formentlig bliver, at EU-landene i Amsterdam enes om, at der maksimalt må være 20 medlemmer af Europa-Kommissionen. Det vil ifølge Kohl betyde, at EU-landene først år 2004 skal til at diskutere, hvordan Kommissionen kan indrettes, så ikke alle lande har et medlem.
Fælles for alle deltagerne i EU-topmødet var, at de nu virker overbeviste om, at traktat-forhandlingerne kan afsluttes på EU-topmødet i Amsterdam i midten af juni. Det betyder, at EU fra starten af 1998 kan indlede forhandlinger om optagelse af nye medlemslande.
"Men forhandlingerne vil ikke blive afsluttet i slutningen af 1998. De vil formentlig fortsætte ind i det næste årtusind," sagde den tyske forbundskansler.

Foreløbig er EU-landene enige om, at udvidelses-forhandlingerne skal indledes et halvt år efter afslutningen af traktat-forhandlingerne. Men EU-diplomater nævner muligheden af, at udvidelses-forhandlingerne kan blive sat på vågeblus, hvis det viser sig, at det bliver lige så svært at få godkendt den nye Maastricht II traktat, som det var at få Maastricht traktaten godkendt i starten af halvfemserne.
For at få afklaret de sidste åbne spørgsmål i traktat-forhandlingerne har det hollandske EU-formandskab allerede indkaldt til flere ekstra møder. Det forventes, at Holland vil fremlægge et nyt udkast til et traktat-kompromis i starten af juni måned. Formentlig et par dage efter det irske valg den 5. juni.
De tilbageværende emner er spørgsmålet om, hvordan EU-landene i fremtiden skal samarbejde om retlige og indre anliggender, hvilken rolle EU skal spille på forsvarsområdet, hvordan stemmereglerne skal være i EUs ministerråd, og hvordan EU-landene i det hele taget skal træffe sine beslutninger.
Der er på forhånd lagt op til, at der indføres flere flertalsafgørelser, og der er også lagt op til, at de store EU-lande skal have større indflydelse.
Men disse spørgsmål gav topmødet i Noordwijk ikke nogen afklaring af. Det slagsmål kommer først i Amsterdam.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu