Alle tror nu, at den næste EU-traktat gøres færdig på topmødet i Amsterdam i næste måned. En lille gruppe emner overlades til stats- og regeringscheferne
Hvis man skal benytte sig af de mere erfarne EU-diplomaters tommelfinger-regler for, hvordan man skaber succes i EU-forhandlinger, ser det ud til, at den næste EU-traktat kan ende med at blive et juridisk makværk.
En af de afgørende tommelfinger-regler, som de garvede EU-diplomater har, er, at der kun er tre kategorier af emner, der kan overlades til EU's stats- og regeringschefer, når disse mødes til de halvårlige EU-topmøder.
Filosofien er, at stats- og regeringschefer til daglig er så optaget af indenrigspolitiske spørgsmål, at de ikke har tid til at sætte sig ind i komplekse EU-problemstillinger. Og derfor bør EU-diplomater og de mere EU-erfarne udenrigsministre i princippet afklare alle de mere tekniske spørgsmål inden topmøderne.
Det eneste, der ifølge tommelfinger-reglen bør overlades til stats- og regeringscheferne, er beslutninger om navne, steder og tal. Alt andet risikerer at gå galt.
Forhandlingerne om Maastricht-traktaten i december 1991 var for så vidt et eksempel på, at filosofien bag tommelfinger-reglen absolut har et indhold. En stor del af de nuværende traktat-forhandlinger handler netop om at udbedre alle de fejl, der blev begået i Maastricht-forhandlingerne, hvor EU-landene i dag erkender, at store dele af EU-samarbejdet ikke fungerer ordentligt med de spilleregler for samarbejdet, der er fastlagt i Maastricht-traktaten.
Med mindre end en måned tilbage til det afgørende EU-topmøde i Amsterdam, hvor mere end et års forhandlinger om en ny traktat efter planen skal afsluttes, var der i går indkaldt til møde mellem EU-landenes udenrigsministre. Mødet foregik i det hollandske udenrigsministerium i Haag, hvor dele af Maastricht-traktaten også blev forhandlet for seks år siden.
Flere udenrigsministre vurderede efter mødet, at der nu er gode chancer for, at traktat-forhandlingerne kan afsluttes i Amsterdam i næste måned.
Den tyske udenrigsminister Klaus Kinkel vurderede, at 95 procent af traktat-forhandlingerne nu er afsluttet. En vurdering som også den finske udenrigsminister Tarja Hallonen kom med.
Med udgangspunkt i et nyt traktat-udkast som det hollandske EU-formandskab præsenterede i fredags, er det da også klart, at en lang stribe af de nuværende traktat-tekster næppe vil blive ændret i substansen fra nu og frem til Amsterdam-topmødet.
Danmark har fået en lang række af sine mærkesager med i det seneste traktatudkast. Det gælder ting som en indskrivning i EU's formålsparagraf af, at udviklingen i EU også skal være bæredygtig i forhold til miljøet. Det er princippet om borgernes ret til aktindsigt i EU-dokumenter, der skrives ind i traktaten.
En anden dansk mærkesag, som er med, er et krav om, at der skal være mere åbenhed i EU. Statsminister Poul Nyrup Rasmussens personlige mærkesag med, at EU-landene skal gøre en fælles indsats mod arbejdsløsheden har fået sit helt eget kapitel i det seneste traktat-udkast og sådan kunne listen fortsættes.
Men der er stadig en række områder i traktat-forhandlingerne, hvor EU-landene stadig ikke kan enes. Og flere af disse ubesvarede spørgsmål ser nu ud til at havne på stats- og regeringschefernes bord. I første omgang når disse mødes i den hollandske badeby Noordwijk på fredag, og næste gang når EU-lederne mødes til det afgørende topmøde i Amsterdam 15.-16. juni.
Den tyske udenrigsminister Klaus Kinkel nævnte på sit pressemøde i Haag hele 15 punkter, som han kunne forestille sig vil være nødt til at blive afgjort af stats- og regeringscheferne.
En ting, der under alle omstændigheder først vil blive afgjort i traktat-forhandlingernes slutfase i Amsterdam, er den kategori af problemer, der går under betegnelsen institutionelle ændringer. Selv i det seneste hollandske traktat-udkast, har formandskabet ikke fremlagt noget forslag til, hvordan disse emner skal løses.
Disse institutionelle spørgsmål er helt afgørende for, om EU bliver i stand til at optage nye medlemslande fra Central- og Østeuropa.
Det handler om, hvordan EU-landenes ministre skal træffe beslutninger, når de mødes i EU's ministerråd.
Her er det mest kontroversielle hele spørgsmålet om, hvorvidt den nuværende fordeling af stemmer mellem små og store medlemslande er retfærdig.
Det er almindeligt anerkendt, at de små lande har en slags diktatur i EU, men samtidig ser det ikke ud til, at de er villige til at opgive deres stemmemæssige overvægt.
De store EU-lande argumenterer med, at hvis den nuværende stemmefordeling fastholdes, vil EU i forbindelse med en omfattende udvidelse komme i en situation, hvor der teoretisk set vil være en gruppe lande, hvis samlede befolkning udgør mindre end 50 procent af den samlede befolkning i EU, som kan vedtage beslutninger, der skal gælde i hele Unionen.
På samme måde er Europa-Kommissionens sammensætning også et emne, som stats- og regeringscheferne i sidste ende skal tage stilling til.
Her forventes det dog at ende med et kompromis om, at hvert land får lov til at bevare mindst en kommissær.
Endelig er Europa-Parlamentets fremtidige rolle også et af de institutionelle spørgsmål, der kan ende på topmødet.
Fordelingen af stemmetal, antallet af kommissærer osv. hører ind under en af de tre kategorier, som ifølge tommelfinger-reglen kan overlades til stats- og regeringscheferne. Det handler nemlig om tal.
Det gør nogle af de andre emner, som også risikerer at ende på topmødet, ikke. Det handler blandt andet om integrationen af det såkaldte Schengen-samarbejde i EU. Om den fremtidige indretning af EU-landenes samarbejde om retlige og indre anliggender. Det vil sige en fælles overnational asylpolitik og et mere effektivt politisamarbejde om bekæmpelse af international kriminalitet.
Derudover er der spørgsmålet om en gradvis udvikling af en fælles europæisk forsvarspolitik og et fælles forsvar og hele spørgsmålet om, hvordan den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU skal foregå i fremtiden.
Disse emner handler hverken om tal, personer eller steder, men ser alligevel ud til at havne foran stats- og regeringscheferne.
Udenrigsminister Niels Helveg Petersen sagde i går i Haag, at han håbede på, at det vil lykkes for EU-udenrigsministrene og deres personligt udpegede traktat-forhandlere at finde en færdig løsning på spørgsmålet om Schengen inden EU-topmødet i Amsterdam.
"Dette spørgsmål er meget teknisk og er ikke egnet til sidst i forhandlingerne på et topmøde," sagde Niels Helveg Petersen.
Når der blandt EU-landene nu er optimisme med hensyn til at få afsluttet traktat-forhandlingerne i Amsterdam, skyldes det ikke, at en stor del af forhandlingerne nu er afsluttede.
De emner, der stadig er tilbage på bordet, er ekstremt komplicerede og ville i ideal-situationen aldrig havne til debat på EU-topmøderne.
Set i forhold til de uløste emner i traktat-forhandlingerne, er der altså ingen egentlig grund til optimisme. Når flere af EU's udenrigsministre i går i Haag alligevel kom til den modsatte konklusion, nemlig at det nu er overvejende sandsynligt, at traktat-forhandlingerne afsluttes i Haag, skyldes det i stedet det politiske klima i EU-landene.
Efter det britiske valg har den nye britiske Labour-regering for alvor givet et frisk pust til forhandlingerne og det er de nye vinde fra London, der frem for alt er årsagen til optimismen.
Det kommende valg i Frankrig forventes ikke at skabe problemer i traktat-forhandlingerne.
I gårdagens Le Monde var der udmeldinger fra socialistlederen Lionel Jospin om, at en cohabitations-regering ikke vil skabe problemer i forhold til Frankrigs EU-politik, og hvis højrefløjen som forventet vinder valget i Frankrig, vil den nuværende politik blot blive ført videre.
EU-traktaten, der skal sikre udvidelsen af EU, ser altså ud til at holde den planlagte tidsplan, men hvis man skal dømme efter diplomaternes tommelfinger-regel, er der ingen garanti for, at den næste traktats indhold også vil overholde de opstillede krav.
