Læsetid: 6 min.

Texas er ikke en cowboyfilm

3. maj 1997

Et uafhængigt Texas? Det lyder som en hel stribe cowboyfilm, men medlemmer af "Republikken Texas" tog i søndags gidsler for at understrege deres krav

Kidnappere, der tager gidsler for at fremtvinge deres lands selvstændighed; der hævder, at deres land er besat af en fremmed stormagt; at verdensopinionen må vækkes og komme dem til hjælp.
Vi har hørt historien før: palæstinensere, Tjetjenien, Østtimor - listen er lang.
Men Texas? Jo, vi har hørt om amerikanske indianere, som med mellemrum har grebet til våben for at protestere mod brud på gamle traktater. Men hvide mennesker i Texas?
Og så var det ikke desto mindre dét, der skete i søndags, hvor medlemmer af en gruppe, der kalder sig "Republikken Texas", og som holder til i et bjergområde i den sydvestlige del af staten, tog gidsler for at fremtvinge løsladelse af et par af gruppens medlemmer. De arresterede har gjort sig skyldig i ulovlig våbenbesiddelse, i falskmøntneri (de har trykt egne pengesedler) og lignende forbrydelser, der alle knytter sig til gruppens arbejde for et frit og uafhængigt Texas.
Vanvittigt? Jo, men måske ikke så overraskende endda.
Området nord for Rio Grande blev koloniseret allerede i midten af det 16. århundrede, hvor spanske conquistadores erobrede alt dét, man nu kalder USA's sydveststater: Texas, Californien, Nevada, New Mexico, Utah, Arizona, Colorado. Den meget tyndt befolkede provins var og forblev isoleret, ikke kun fra Spanien, men også fra Mexico. Til gengæld begyndte i 1800-tallet engelsktalende nybyggere, såkaldte 'angloer', at rykke ind i området.
I 1835 gjorde de engelsktalende oprør mod de mexicanske myndigheder. Santa Anna, den mexicanske præsident, stillede sig i spidsen for en straffeekspedition. Året efter massakrerede præsidenten og hans hær en ledergruppe på 32, der havde forskanset sig i The Alamo, et kirketårn ved San Antonio. Blandt de omkomne var Davy Crockett.
"Remember the Alamo" blev krigsråbet for de hvide texanere, som kort tid efter erklærede staten uafhængig. Mange - også her i landet -- vil kende historien eller bidder af dem fra western-film og tv-serier. Republikken Texas blev optaget i USA i 1845, hvilket førte til et nyt angreb fra Mexico og en fredsaftale i 1848. Jordløse indvandrere fra især Tyskland strømmede til Texas, hvor de fik jorden næsten gratis og en billig arbejdskraft i de undertvungne spansktalende 'chicanos'.

Texas er - sammen med Hawaii - den eneste af USAs stater, der har haft en periode som uafhængig og selvstændig stat før optagelsen i unionen. Og helt sikre skal man ikke være på Texas' loyalitet. I perioden 1861-65 forlod staten faktisk unionen for at kæmpe sammen med sydstaterne i borgerkrigen.
Fra tid til anden har små lommer af chicano bønder og jordløse krævet traktaten af 1848 genforhandlet. De har hævdet, at deres landbrugsjord er blevet stjålet; at de har været udsat for diskrimination i retssalene - og udenfor; de har følt sig undertrykt af besættelsesmagtens sprog, som de ikke har ønsket at lære - det hele var jo kun en overgang.
Der har været opstande, ildspåsættelser, mord - temmelig mange faktisk.
Senest var der sidst i 60'erne en serie væbnede sammenstød. I New Mexico blev et område erklæret uafhængigt af en gruppe under ledelse af Reies Tijerina, præst og landmand.
Efter at hverken den amerikanske eller den mexicanske regering regering eller den internationale domstol i Haag ville anerkende bystaten, organiserede han en guerillahær, som erobrede den regionale hovedby Tierra Amarilla, hvor dommeren og andre blev taget som gidsler. Oprøret blev slået ned med rå våbenmagt. Jeg besøgte Tierra Amarilla for et par år siden - et ørkendskab på en højslette, latinamerikansk fattigdom og forfald, og anti-amerikanske slagord overalt på mure og plankeværker.
Men Tijerina og andre oprørere har været indianere eller chicanoer. I denne uge er det anglo'er.

Texas er i dette århundrede blevet en af de folkerigeste stater i unionen og økonomisk én af de stærkeste. Ved præsidentvalget i 1992 var to af de tre topkandidater - Bush og Perot - fra Texas. (Vinderen Clinton kom fra Arkansas, var vokset op i småby lige på den anden af statsgrænsen.) Texas kan næsten ikke blive mere integreret i unionen.
Og så alligevel. Staten Texas lægger fortsat stor vægt på sin særlige status. Statsflaget, The Lone Star, én stjerne mod unionens 50, vajer overalt. Texas' historie er obligatorisk fag i skolerne. Texanerne gør så meget ud af deres påstående særpræg, at man griner ad det over resten af USA - men det er et respektfuldt grin.
Inden for popkulturen kan ingen være i tvivl om Texas' særstatus. En af denne sæsons bedste film var John Sayles Lone Star, som netop handlede om sammenstødet mellem det spanske og det angelsaksiske - med de sorte en smule på sidelinien. Temaet er blevet endevendt i biograferne i alle de år, der har eksisteret film.
En af de populæreste countrysange - i sin tid lanceret af Nanci Griffith - hedder Lone Star State of Mind ("Texas som sindstilstand"):
"Jeg sidder her i Denver/drikker californisk vin/Jeg har natten for mig, vil tænke på dig/Jeg er i en Texas-sindstilstand."

Alle ved, hvad dét handler om. Texas er et andet liv end livet i resten af unionen, en anderledes fornemmelse af uafhængighed, selvstændighed, individualitet, men også selvtilstrækkelighed. Texas er det åbne land, de uanede muligheder.
Texas den eneste af unionsstaterne, som fortsat opfører sig, som om medlemskabet af unionen er noget, som til enhver tid kan tages op til revision. Også Hawaii har en selvstændighedsbevægelse, men det er en lille isoleret gruppe. I Texas er snakken om særpræg og uafhængighed ikke kun noget, man hører hos små forkølede landmilitser, den formuleres også af dominerende politiske skikkelser.
Der kan - ud over de historiske - være mange gode grunde til, at militserne står stærkere i Texas end så mange andre steder, og derfor også mange gode grunde til at denne uges gidselaffære ikke bliver den sidste med anglo-deltagelse. Hele ugen har Texas-politi tilbageholdt væbnede grupper, som har været på vej mod en gård uden for småbyen Fort Davis for at støtte de belejrede. Det lyder som en film, alle har set, med John Wayne, Gary Cooper og Clint Eastwood i de bærende roller, men det er skinbarlig og livsfarlig virkelighed.
En væsentligst baggrund for de nye konfrontationer er den fortsatte tilflytning fra Mexico. Man er sydfra godt i gang med at gentage anglo'erne ssucces fra 1830'erne. Der er store områder i Texas, hvor det kan være forbundet med problemer at handle ind og omgås sine naboer - hvis man udelukkende taler engelsk. Det er mere end sandsynligt, at politikere med spanske efternavne vil overtage den politiske magt i Texas indenfor de næste ti år, og at anglo'erne - 'besættelsesmagten' - vil komme i mindretal. Texas er på vej væk fra 150 år som protestantisk og engelsktalende.
Samtidig har NAFTA, den nordamerikanske frihandelsaftale, medført, at en række arbejdspladser er flyttet fra Texas til Mexico. Det betyder måske ikke så meget for anglo'ernes økonomi. Arbejdskraften er underbetalt og mexicansk, hvad enten man er nord eller syd for grænsen. Men det giver en fornemmelse af, at grænsen er under opløsning.

En blandingskultur har naturligvis udviklet sig gennem disse 150 år. Anglo'erne spiser tortillaer og de spansktalende spiser hamburgere. Begge parter danser polka, men hver sin slags. Taos- eller puebo-indianernes byggestil og pastelfarver dominerer mange parcelhuskvarterer. Sprogligt sker der vilde ting. "Hey, Baby - Que Paso" hed et lokalt musikhit med tex-mex-bandet Texas Tornados for nogle år siden. Den ny Texas-dialekt - ind imellem kan det lyde som De Nattergale Julekalender overført til spansk og amerikansk.
Men mange føler sig også trængt af denne udvikling. Og det gælder helt sikkert den store, hvide underklasse, der slet ikke kan følge med i dette frivole hasardspil med de gamle værdier. Nogle af dem har nu valgt at mene, at den texanske selvstændighedserklæring fra 1836 skal respekteres - at USA's indflemmelse af staten i 1845 var ulovlig og skal omstødes. De kunne have valgt andre symboler eller påstande. Hovedbudskabet: En gammel livsstil er trængt - den forsvares med gamle midler.
Situationen lige nu: Gidslerne er frigivet, efter at politiet har løsladt en af gruppens ledere. 13 medlemmer af "Republikken Texas" er omringet af nogle hundrede politisoldater, som forlanger total overgivelse. Det minder om Alamo. Og det er sikkert også meningen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu