Læsetid: 5 min.

Angola på vej mod ny borgerkrig?

19. juni 1997

Kampe mellem Luanda-regeringen og oprørsbevægelsen Unita om det diamantrige nordøstlige Angola kan en gang for alle give Unita nådesstødet. Kampene er en udløber af magtskiftet i Congo

Den angolanske oprørsbevægelse Unita har netop forlænget sin landingsbane ved højborgen i Andula. Den skal give plads til DC-10 fly, som kommer med nye våben til Unita fra Bulgariens hovedstad Sofia. Det hævder en politisk analytiker ifølge nyhedsbureauet Reuter.
Unita samler soldater såvel som våben i et forsøg på afværge Angola-regeringens angreb på de rige diamantområder i det nordøstlige Angola, som er i Unitas hænder.
Den seneste måned har der været voldsomme sammenstød mellem Angolas tropper styret af den angolanske regerings-leder, præsident J. E. Dos Santos, og oprørsbevægelsen Unitas sværtbevæbnede soldater med Jonas Savimbi i spidsen. Regeringen har benyttet kampvogne, artilleri og anti-luftskyts. Civile og udenlandske hjælpearbejdere har forladt byerne i Østangola gå grund af sikkerhedsproblemer, og den sydafrikanske minekoncern De Beers har midlertidigt lukket sine kontorer, der køber Unitas diamanter.
Unita siger, at regeringstropperne har dræbt og såret civile, og FN, der er i området, har meldt om døde og sårede blandt soldater i regeringshæren. Selv om der rapporteres om tab på begge sider, er det uklart, hvor store tabene er.
Kampene mellem Unita og regeringen er de værste, siden de to rivaler underskrev en våbenhvileaftale i 1994, som skulle gøre en ende på tyve års borgerkrig. Nu ser det ud til, at den skrøbelige fredsproces er i fare.

Borgerkrigen begyndte med Angolas uafhængighed fra Portugal i 1975. De tre største guerillabevægelser i Angola kæmpede om magten: Jonas Savimbis Unita, det marxistiske MPLA og Den Nationale Befrielsesfront FNLA.
MPLA knuste hurtigt FNLA, og krigen fortsatte med kun to parter; Unita og MPLA. Unita blev støttet af Sydafrika, USA, Zaire og resten af Vesten, og MPLA fandt sine allierede i Sovjetunionen og Cuba.
Efter magtskiftet i Sydafrika og efter den Kolde Krigs afslutning trak både USA og Sydafrika sin støtte til Unita tilbage.
Efter både møder og kampe mellem de to parter blev der afholdt et FN-overvåget præsidentvalg og valg til nationalforsamlingen i 1992, som gav MPLA sejren og Dos Santos præsidentposten.
Unita brød sig ikke om valgresultatet og beskyldte regeringen for valgfusk. Flere kampe brød ud, men med FN's mellemkomst satte de to parter sig igen til forhandlingsbordet.
Det resulterede i en fredsaftale i november 1994 mellem Unita og regeringen. Som et led i fredsslutningen skulle de to hære smeltes sammen til én, men efter valgnederlaget trak Unita sig ud af de forenede væbnede styrker.
Trods fredsaftalen bevarede Unita-oprørerne kontrollen over det meste af diamantområderne og fortsatte salget af diamanter. Både Unita og regeringstropperne forblev bevæbnede. Spændingerne lå lige under overfladen.
Det er de diamantområder, som Unita er i besiddelse af, der nu er kampe om.
Den 23. maj i år kastede regeringstropper sig ind i Lunda Norte provinsen og tog Unita på sengen. Regeringens fremmarch begyndte, så snart Laurent Kabila havde sat sig i præsidentstolen i Congo, det tidligere Zaire. Nu tre uger senere har regeringstropperne tilsyneladende taget 10 procent af Unitas besiddelser.

Regeringen ville med angrebet på Unitas besiddelser slå to fluer med et smæk:
*Den kunne få magten over de diamantrige områder, som Unita kontrollerer cirka 80 procent af. Områderne har en værdi af 600 millioner dollar årligt og er Unitas overlevelsesgrundlag.
Unita har siden 1975 bevaret sit faste greb om de værdifulde diamantområder, som først og fremmest har finansieret oprørsgruppens krigsførsel. Regeringen har på sin side fået sine krigspenge via oliekilder i Cabinda-enklaven, der samlet producerer en halv million tønder dagligt.
*Regeringen kunne angiveligt udrydde Unita een gang for alle, fordi angrebet kom på et tidspunkt hvor oprørerne var svækkede.
Unitas bedste folk var nemlig på tilbagetog fra det tidligere Zaire, hvor de havde kæmpet på den nu afsatte præsident Mobutos side.
"FAA (Angolas væbnede styrker, red.) overrumplede Unita. Havde deres bedste tropper ikke været i kamp i Zaire (Congo, red.) havde kampene været langt mere intense," siger en analytiker ifølge Reuter.
Mobutos afgang betød yderligere et kraftigt tilbageslag for Unita, som er afhængig af at kunne transportere diamanterne gennem Zaire til Belgien. Det kan blive svært fremover, da Congos nye leder Kabila er allieret med Angolas regering. Unita er efter magtskiftet i Congo nu kun omringet af fjender.
Den angolanske regering nægter, at den er ude på at drage fordel af Unitas tab af sin allierede Mobuto, og i stedet kalder regeringen sine angreb for "en oprydningsaktion, der skal udrydde væbnede hutu-flygtninge fra Congo."

Efter fredsaftalen underskrevet i Lusaka i 1994, fulgte lange FN-støttede forhandlinger mellem Dos Santos og Savimbi om at oprette en National Samlingsregering (GURN). Først i marts 1996 blev Savimbi og Dos Santos enige om både en samlet regering og en fælles national hær. Samlingsregeringen med flere Unita-folk blev officielt indsat i april i år, men Jonas Savimbi og adskillige senior Unita-generaler, der også skulle deltage, befinder sig stadig i Unitas hovedkvarter i Bailundo. Det truer med at splitte Unita i regeringsfolk og hardliners i marken.
Den nye regering skulle ifølge aftalen udvide sin magt til hele landet, hvoraf 70 procent stadig er i Unitas besiddelse. Unita har altså ikke holdt sin del af aftalen, og den MPLA-ledede regering har i stedet indledt et angreb, blot en måned efter sin indsættelse.
Og selv om oprørerne skulle have nedlagt våbnene og være indgået i en specialhær overvåget af FN, er det kun 63.000 af dem, der rent faktisk har gjort det. Cirka 25.000 er forsvundet, og der er ingen spor af 4.000 af Savimbis bedste folk, som ifølge Informations oplysninger holdes i reserve i Congo.
Med regeringens angreb på Unitas strategisk vigtige områder, er Unitas evne til at operere reduceret væsentligt. Samtidig med at angrebet er en trussel over for den skrøbelige fredsproces, betyder Unitas tab sandsynligvis også, at Unita bliver mere villigt til at samarbejde med MPLA-regeringen. Unita har da også netop bedt præsident Dos Santos om et møde for at diskutere den nuværende situation. Præsidenten har accepteret mødet, der skal finde sted så hurtigt som muligt.

Angolakrisen er blandt andet udtryk for, at Unita er delt i to; mellem dem, der ønsker forsoning, og dem, der er tilhængere af en hård kurs. Lederen Jonas Savimbi hører til den sidste kategori. Men Savimbi og "hans slæng" kan meget vel ende med at tabe det hele, som en diplomat udtrykker det ifølge Reuter.
Krisen kan stadig ende to steder:
Hvis regeringen erobrer alle diamantområderne, eller Laurent Kabila stopper for gennemførsel af Unitas diamanter og våben gennem det nye Congo - hvilket er meget sandsynligt, eftersom de to landes indenrigsministre i forrige uge indgik en aftale om, at deres landes territorier ikke må bruges som udgangspunkt for angreb - er Savimbi en færdig mand. I hvert fald vil det efterlade Unita som en lille guerillahær.
Men udbredt utilfredshed i befolkningen med regeringen på grund af økonomisk krise, en større voldsbølge og korruption kan hjælpe Savimbi i en fornyet borgerkrig. Borgerkrigen kan blive en realitet, hvis Unita er i stand til at få krigsmateriel ind.
Savimbis forlængelse af landingsbanen til DC-10'erne fra Bulgarien kan tyde på, at han ikke har tænkt sig at overgive sig og sine diamantområder uden kamp.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu