Læsetid: 6 min.

Anti-røg for milliarder af dollars

24. juni 1997

USA's tobaksgiganter vil slippe astronomisk beløb til skadeserstatning - men hvem betaler egentlig

Umiddelbart lyder 368 mia. dollar som en astronomisk sum. Intet mindre end det tredobbelte af Danmarks BNP. Så meget lover USA's tobaksindustri at udbetale i løbet af det næste kvarte århundrede dels i skadeserstatning og dels i forebyggelsesforanstaltninger, som har til formål at bringe antallet af afhængige rygere i USA ned.
Men hvem skal bære denne enorme pekuniære byrde, spurgte man over weekenden i amerikanske aviser. Så sandelig ikke aktionærer og koncernchefer i multinationale selskaber som Philip Morris, B.A.T., R.J. Reynolds og Brown & Williamson...
Under de sidste måneders forhandlinger mellem tobaksindustrien og repræsentanter for fyrre delstater er aktierne faktisk steget i forventning om et forlig, der vil skærme tobaksproducenterne mod dyre sagsanlæg i fremtiden. Da den endelige tekst blev lagt frem i fredags, faldt kurserne en kende, idet investorerne indkasserede fortjenesten. Men på mellemlangt sigt kan aktionærerne føle sig rimeligt sikre på et godt afkast.
Årsagen er følgende: 46 mio. amerikanske rygere vil sammen med skatteborgerne betale gildet. Herudover vil et lovende marked for nye unge rygere i Rusland, Østeuropa, Kina og andre lande i den tredje verden bidrage, efterhånden som flere amerikanere aflægger sig den dødelige uvane.
Prisstigninger vil dække størsteparten af summen. I dagens USA koster en pakke på tyve gennemsnitligt 1,90 dollar. Det er en pris, som vil blive sat op med 50 cents, hvis præsident Clinton og Kongressen godkender tobaksforliget til efteråret. Eksperter kalkulerer, at en så heftig pristigning vil tvinge 15 pct. af de mindrebemidlede amerikanske rygere til at stoppe i de næste fem år. Forliget stiller desuden gratis afvænningskurser til rådighed. Men uagtet den forudsete nedgang i antallet af rygere regner tobaksbranchen med betydelige ekstra indtægter som følge af prisstigningen.

Skatteborgerne skal også holde for. Det skyldes, at den totale sum på 368 mia. dollar kan trækkes fra på selvangivelsen. Dersom tobaksindustrien fortsætter med at være profitabel i samme omfang som tidligere, betyder det, at en del af selskabernes indtjening vil gå til forligets vindende part, delstaterne, i stedet for til det føderale skattevæsen. Mankoen i budgettet vil blive betalt af skatteborgerne.
Den tredje betaler bliver købere af amerikanske cigaretter i udlandet. I 1996 blev der solgt for 300 mia. dollar cigaretter verden over, af hvilket amerikanske tobakskoncerner stod for en fjerde del, altså 75 mia. dollar. Samme år omsatte branchen for 47 mia. dollar på sit hjemmemarked og hvis indtægterne skal stige i fremtiden, må de komme fra oversøiske markeder, hvor reklame og marketing af tobaksprodukter (endnu) ikke er reguleret. Det gælder for Østeuropa og Rusland, det fjerdestørste cigaretmarked efter Kina, USA og Japan.
Set i det lys har kun politikere fra amerikanske tobaksstater turdet hævde, at branchen bringer ofre. Ellers er forliget blevet modtaget med sund skepsis af politikere og presse. Det kan ikke undre, når man betænker, hvorledes magtfulde og snedige koncerner som Philip Morris, R.J. Reynolds, Brown & Williamson, Liggett o.a. i årtier har været i stand til at holde forbrugerorganisationer og statslig regulering på behørlig afstand. Tobaksbranchen er én af de mest profitable erhverv i USA.
Koncernernes interne politik har indtil fornylig været forbudt område for journalister og offentlige myndigheder. Men i det sidste års tid er klimaet skiftet brat . Tidevandet vendte, da en mangeårig forskningsmedarbejder hos Liggett Group gik til tv-kæden CBS og fortalte, at tobaksbranchen siden 1950'erne har vidst, at nikotin i cigaretter er vanedannende og at langtidsrygere løber en meget høj risiko for at dø af lungekræft.
Det chokerende udsagn blev transmitteret på USA's mest populære ugentlige dokumentarprogram 60 Minutes for nogle år siden, og set af millioner. Liggett nægtede imidlertid pure anklagerne og lagde sag an mod den tidligere medarbejder. I slutningen af 1996 tabte koncernen tvisten.

Gang på gang har branchens lobbyister i Washington hævdet, at cigaretrygning ikke bevisligt er vanedannende og sundhedsfarligt. Ledende politikere, herunder tidligere præsidentkandidat og senator Robert Dole, har modtaget anseelige pengebidrag fra tobakskoncernerne. Under sidste års valgkamp hævdede Dole, at cigaretrygning ikke er vanedannende og blev latterliggjort i medierne og på samtlige satiriske tv-shows.
Nu kan politikerne i Washington imidlertid drage et lettelsens suk. Ifølge forligsaftalen vil den magtfulde lobbyorganisation The Tobacco Institute, der siden sin grundlæggelse i 1958 har strøet om sig med penge i hovedstaden, blive nedlagt. Samme skæbne vil overgå Council for Tobacco Research i Washington, der har været figenblad for tobaksbranchens pseudovidenskabelige arbejde. Hvis tobaksindustrien ønsker at starte en ny brancheforening, vil den blive underlagt en streng overvågning af offentlige myndigheder.
Et interessant aspekt ved den offentlige debat om tobaksrygning i USA er den vægt, politikere og medier har lagt på de unges sundhed og velfærd. De folkevalgte har for alvor opdaget, at det giver stemmer, hvis de fokuserer på børnenes tarv. Clinton er utvivlsomt blevet mesteren i denne kunst. Præsidenten ytrer sig snart ikke offentligt uden at indflette ordene "our childrens' future" i sin tale.
I årevis har lobbyister for tobaksbranchen argumenteret, at cigaretrygning i bund og grund er et individuelt valg. Ingen kunne komme og hævde, at 45 mio. cigaretrygende amerikanere var uvidende om vanedannelsen og sundhedsfaren. Det står på hver pakke. Alle taler om det. Det er ingen hemmelighed, at 425.000 amerikanere hvert år dør af lungekræft forårsaget af tjære i cigaretter.
Men så skiftede fokus fra voksne til børn og unge - en gruppe, som tobakskoncernerne helt bevidst forsøger at indoktrinere fra en tidlig alder med deres magtfulde marketingsapparat. Hvis man kan få en 13-årig til at identificere cigaretrygning med et idol, en livsstil eller blot det at være smart, er et første vigtigt skridt mod en livslang vane blevet taget.

Da det gik op for forbrugere og politikere, at denne kyniske reklamekampagne overfor følsomme og uskyldige mindreårige kunne bruges som et effektivt skyts mod tobakskoncernerne, var striden om offentlighedens gunst allerede vundet. Branchen vidste det og måtte krybe til kors. Hvor de multinationale tobaksselskaber en gang var urørlige, er de i dagens USA kommet ud på en glidebane, der nødvendiggjorde hurtig og beslutsom handling. Ellers ville aktiekurserne rasle ned.
Det forklarer, hvorfor tobaksselskaberne gik med til en plan, der sigter mod at nedbringe ungdomsrygning med 60 pct. i løbet af ti år. Midlet bliver finansiering af en antirygningskampagne for amerikanske teenagere og bødepålæg, hvis målet ikke opfyldes. Dersom det lykkes, kan man roligt gå ud fra, at selskaberne må ekspandere det oversøiske cigaretsalg betydeligt for at opveje tabet på det amerikanske marked.
Andre omstændigheder tvang tobaksbranchen til at indgå forlig. Fyrre delstater havde tilsammen lagt sag an mod tobaksbranchen med krav om erstatning for de enorme sundhedsudgifter, de årligt må bære. Herudover ligger der 600 individuelle sagsanlæg og venter på at komme for en domstol.

Forligsaftalen indebærer, at delstaterne frafalder og at gruppesagsanlæg, det mest effektive middel til at vinde store erstatningssummer i amerikansk retspleje, ikke vil blive anvendt i fremtiden. Endvidere vil selskaberne øremærke en stor sum penge til dækning af sygdomsramte tobaksrygeres helseudgifter i håb om at kunne afværge individuelle sagsanlæg.
Det mest stridbare emne under forhandlingerne gjaldt nikotins status som et narkotikum. Her vandt delstaterne, eller om man vil forbundsstatens regulerende myndighed Federal Drug Administration, en halv sejr. Tobaksbranchen gik med til at lade FDA regulere nikotinindholdet i cigaretter, men selskaberne kan ved hjælp af ankemuligheder gøre tilværelsen ulidelig for FDA. Den overvejende opfattelse er, at de juridiske hindringer vil blive fjernet i den kommende lovgivning.
Det betyder, at vanedannende nikotin en dag kan forsvinde helt fra amerikanske cigaretter. Som følge heraf forventes det, at tobaksselskaberne vil satse mere end tidligere på at udvikle alternative og forhåbentligt ufarlige cigaretter. Det kunne de naturligvis have gjort for længe siden, men et sådant initiativ ville have være ensbetydende med at indrømme, at cigaretrygning er dødeligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu