Læsetid: 5 min.

Befolkningsbombe tikker langsommere

4. juni 1997

Prognoserne for klodens fremtidige befolkningstal er reduceret dramatisk

Udtryk som den globale befolknings-eksplosion eller befolkningsbomben har altid været kritisable. Uanset hvor mange børn kvinder får, og uanset hvor hastig befolkningstilvæksten er, så er det en langsomt fremadskridende proces. Det har intet med en bombe at gøre.
Alligevel har billedet stået meget stærk i al global oplysning. Det er både stærkt og skræmmende, og det rummer en sandhed.
Indtil år 1900 var vi under halvanden milliard mennesker på jorden. I dag er vi næsten seks milliarder eller tæt ved fire gange så mange. Og alle, der er født før år 1960, har oplevet, at vi er blevet dobbelt så mange i verden.
Man har skønnet, at jorden kun havde omkring 250 millioner mennesker omkring Jesu fødsel. I år 1650 sættes skønnet til 545 millioner. Det tog altså over 1.600 år at fordoble jordens befolkningstal. Men vi har i vor levetid oplevet, at befolkningstallet er blevet fordoblet i løbet af 37-38 år.
Tilvæksten har været hastigere og hastigere.
Da den danske befolkningsekspert, P. C. Matthiessen, i 1965 skrev om disse ting, forudså han, at vi ville være knapt syv milliarder mennesker i år 2000, og "hvis befolkningsudviklingen fortsætter i de samme baner efter år 2000, vil vi i år 2075 have 32 milliarder mennesker på jorden, og i år 2200 vil der være 500 milliarder mennesker".
Han fastslog derefter, at det naturligvis vil være en umulighed. Men tallene viste dramatikken. Det er ikke så underligt, at man har talt om en befolkningsbombe.

Vi er imidlertid ikke syv milliarder mennesker i år 2000, ej heller 6.907 millioner, således som FN's prognose fra dengang fortalte. Ifølge den seneste prognose fra FN's befolkningsfond (UNFPA) vil vi i år 2000 være omkring 6,1 milliarder mennesker.
Set på decimalen ser det måske ikke ud af så meget, men forskellen er 800 millioner globalborgere.
I 1965 talte prognosen om en forventet befolkningstilvækst på omkring to procent om året. I den seneste netop offentliggjorte statistik fra UNFPA taler man om en vækst på 1,4 procent om året, fordelt med omkring 0,3 procent i de rige lande, 1,7 procent i mellemindkomstlandene og 2,6 procent i de fattigste lande.
De sidste skøn over befolkningstal reducerer i øvrigt tidligere tal i omkring et dusin afrikanske lande. Der er væsentlig større stigninger i resten af Afrika, og Afrika har stadig en samlet tilvækst på 2,6 procent årligt, men for bare fem år siden skønnede man den årlige afrikanske tilvækst til 2,9 procent årligt.
Der sker noget.

I 1993 skønnede man endnu, at verdens samlede befolkningstilvækst var på 1,7 procent årligt. I 1996 var skønnet 1,5 procent. I år er det altså 1,4 procent. En meget hastig reduktion i verdens årlige tilvækst.
I 1993 UNFPA-rapporten vurderede man, at klodens befolkningstal i år 2025 ville være 8,5 milliarder mennesker.
Nu siger skønnet 8,05 milliarder - en reduktion i prognosen på 450 millioner i løbet af kun fire år. Ifølge P. C. Matthiessens prognoser fra 1965 ville jordens befolkningstal i år 2025 formentlig have været tæt omkring 11 milliarder mennesker.
I løbet af godt 30 år er skønnet altså reduceret med adskillige milliarder mennesker. Måske er befolkningsbomben ved at blive demonteret.
Da UNFPA i slutningen af maj lagde sine nye tal frem, var dette fald ikke noget, man gjorde noget ud af, og det er der gode grunde til. En grund er naturligvis, at tallene er usikre. Men det er dog ikke det vigtigste. Usikre har de altid været, og der er ingen grund til at tro, at dagens reducerede prognoser over tilvæksten skulle være mindre pålidelige end tidligere tiders. Tværtimod. Vigtigere er det derimod, at man i dag ikke på samme måde som tidligere snakker om bestemte talmæssige målsætninger i det internationale befolkningsarbejde.

I gamle dage talte man familieplanlægning, og for mange eksperter var det alene ensbetydende med fastsættelsen af mål for antallet af kvinder, der blev steriliserede eller begyndte at bruge præventive midler. Sådan er det stadig nogle steder, og befolkningstilvæksten i kæmpelandet Kina er ifølge de seneste (måske lidt tvivlsomme tal) nået ned på 0,9 procent årligt.
Internationalt taler man imidlertid i dag om seksuel og reproduktiv sundhed. Fokus er sundhed i forbindelse med fødsler, fokus er både på mor og barn og - når det handler om ansvar - også på faren. De steder, hvor man følger FN-parolerne, handler det ikke blot om at hindre uønskede graviditeter og børnefødsler, men også om at hjælpe kvinder til at undgå barnløshed.

Mennesket er vigtigere end talmæssige mål. Men derudover viser al forskning, at når menneskers sociale og sundhedsmæssige standard forbedres, så falder fertilitetsraten, det vil sige det gennemsnitlige antal fødsler pr. kvinde.
Og sådan er det faktisk gået alle de steder i verden, hvor der har været en social og sundhedsmæssige og økonomisk udvikling.
De mange fødsler er ofte svaret på et elendigt liv. Kan livet forbedres, falder fødselstallene.
Virkeligheden er både meget forskellig og kompliceret. Nogle steder i verden ses fald i fødselstal som følge af en sundhedsmæssig og social udvikling. Men der er også - som i Kina - eksempler på fald i befolkningstal som følge af en barsk familieplanlægningspolitik, der er i strid med menneskerettighederne og som blandt andet indebærer en abortpolitik, som også fører til drab på færdigudviklede fostre.
En mere eller mindre tvungen fødselsbegræsning fører også både i Kina og Indien til mord på pigebørn, født i familier der vil have drenge. Der er megen gru at hente i tal, der viser en overordnet positiv udvikling. Der er også Afrika, som et kontinent, hvor tilvæksten stadig er skræmmende stor, omend tilsyneladende for nedadgående.
Samlet viser tallene imidlertid alligevel, at der er grund til at arbejde med sociale og sundhedsmæssige målsætninger og ikke bare med firkantede statistiske mål. Får mennesker en rimeligere tilværelse, så kommer det andet - næsten - af sig selv. Således som det kom i Europa omkring århundredeskiftet, hvor fødselstallene faldt, længe inden moderne prævention blev udbredt.

Retten til sundhed i forbindelse med reproduktion handler også om retten til liv på en helt anden måde end den store befolkningstal kan antyde.
UNFPA oplyser i sin sidste rapport, at der stadig hvert år dør mere end 500.000 kvinder i forbindelse med svangerskab eller fødsel. Det er næsten udelukkende u-landskvinder, og mange dør reelt på grund af fattigdom. Seksuel og reprodukttiv sundhed handler derfor også om fattigdomsbekæmpelse.
Men retten til sundhed er også retten til at undgå graviditet. Mange kvinder vil ikke være gravide. Alene omkring 70.000 dør hvert år som følge af usikker abort, og baggrunden er blandt andet, at millioner af graviditeter ikke er ønskede. Ifølge UNFPA's skøn er 75 millioner af de cirka 175 årligt registrerede graviditeter uønskede af kvinderne
Seksuel og reproduktiv sundhed handler også om retten til at undgå uønsket graviditet, og dermed dødsfald blandt kvinder og aborter under usikre og uhygiejniske forhold. Målet er sundhed både for mødrene og for de børn, der bliver født.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu