Læsetid: 5 min.

En bestilt debat

12. juni 1997

Der er masser af blus på den rent dokumentaristiske side af EU-debatten. Det, der står tilbage, er det politiske input

EU-oplysning er blevet en hel lille industri. Mens de EU-pro politikere prøver at få såret fra den 2. juni 1992 til at danne sårskorpe, hældes der store beløb og meget knofedt i den folkelige EU-debat.
"Vi må have en folkelig debat om EU," er et udsagn, man kan citere mindst to eller tre EU-politikere fra hvert eneste parti for. Det er et af den slags udsagn, som alle i virkeligheden støtter. Men i praksis er den folkelige debat svær at definere.
Lige meget hvor meget man råber på debatten, så er og bliver EU et meget kompliceret emne. Derfor kommer der først for alvor blus på debatgryden, når den enkelte vælger skal lukkes ind i en stemmeboks med sin egen tro og samvittighed og en blyant. Statsministeren afgør på tirsdag, om Danmark igen skal igennem en lang og intens debat om det europæiske samarbejde.
I mellemtiden er der blevet gjort en meget, meget stor indsats fra officielt hold for at fremme debatten. Og i forhold til situationen før sidste EU-afstemning er det nærmest blevet en barneleg at hente EU-information.
Folketinget slog telefonlinierne til Folketingets EU-Oplysning op for godt tre år siden. Formålet var og er enkelt. Der skal være et sted at ringe hen, hvis man - som almindelig borger - er i tvivl om et EU-problem eller spørgsmål.
Telefonen bliver løftet i et veludrustet dokumentationscenter, hvor der er adgang for spørgerne til de nyeste offentlige papirer - og et center, der leverer ufarvet dokumentation. EU-Oplysningen leverer skyts til begge sider i EU-debatten.

Men Folketingets EU-Oplysning er ikke alene på sit marked.
Europa-Kommissionen har en dokumentationsafdeling, der også gerne svarer på almindelige borgeres spørgsmål. Hele dokumentationsafdelingen er dog ved at blive lagt om, så de hellere svarer på spørgsmål fra journalister, bibliotekarer og andre videreformidlere.
Også Europa-Parlamentets kontor tager telefonen og vil gerne svare på mere specialiserede spørgsmål om Europa-Parlamentets arbejde. Europa-Parlamentets service er dog notorisk tilfældig.
Ude blandt de mere politiske tjenester kan man altid ringe til JuniBevægelsens dokumentationsafdeling, og der er heller intet til hinder for en sludder med Europabevægelsen, hvis man foretrækker den modsatte farvning på sine informationer.
Fra Europabevægelsen lyder det erklærede mål med dokumentationen, at man finder de folk eller argumenter, der ser hele EU-debatten fra den positive side.

Og selvfølgelig er der bunker af guf at hente på Internettet. Udenrigsministeriet har lavet gode EU-oplysningsmaterialer og lagt hele molevitten ud på deres hjemmeside. Kommissionens lidt mere glittede brochurer ligger på egen hjemmeside, og i en opsigtsvækkende kombination har Dansk Industri slået pjalterne sammen med CO Metal og lavet en ungdomsdatabase med den ungmundrette titel Zapp.
Selvfølgelig har nettet også et par modstander-masker ved de to Nej-bevægelser, og selvfølgelig har Ja-siden også lavet en parkeringsplads, nemlig Europabevægelsens hjemmeside.
Men den offentligt støttede debat stopper langtfra her.
På den mere stilfærdige papirfont har folkebibliotekerne oprustet deres EU-dækning i de sidste par år.
Der ligger, på udvalgte biblioteker landet over, komplette samlinger af både EU's lovgivning, og af Folketingets Europaudvalgs mødepapirer.
Bibliotekerne og nettet bliver bakket op af en stort anlagt omgang offentlige tilskud til de store Europabevægelser, partierne, og til såkaldt folkelige oplysningsaktiviteter.
Den sidste pulje bliver uddelt af Nævnet vedrørende EU-Oplysning, nedsat af undervisningsminister Ole Vig Jensen. Nævnet vedrørende EU-Oplysning har i år 14,5 millioner kroner i kassen, hvoraf halvdelen blot uddeles til partierne og Juni-, Folke- og Europabevægelsen, mens den anden halvdel frit kan søges. Det giver sig udslag i ansøgninger fra Turistforeningen i Egtved Kommune, Hammershøj Landboungdom, Nødvendigt Forum, Grundlovskomité 93, Fælles Kurs, Landsforeningen Værn om Danmark Ungdom og mange, mange flere.
Eneste betingelse er, at pengene bruges til forskellige former for folkelige EU-oplysningsarrangementer.
Et kendt eksempel er Sønderjyllandskomiteen, der fik næsten 100.000 kroner til en demonstration i Sønderjylland mod Euroregion Slesvig.

For yderligere at styrke den folkelige debat har regeringen nedsat Rådet for Europæisk Politik, en meget bred forsamling fyldt op med prominente deltagere i EU-debatten herhjemme. Både modstandere og tilhængere. Rådet for Europæisk Politik har holdt det ene stormøde efter det andet og debatteret de væsentlige EU-forhold. I starten med en vis mediedækning, men efterhånden, over de sidste par år, mindre og mindre.
Rådet har udover debatterne fået produceret en række debatindlæg, som folk har kunnet snakke ud fra.
Det er med andre ord ikke initiativer for at fremme debatten, der har manglet. Alligevel er det stort set de samme aktører, der igen og igen skriver indlæg i aviserne, og gentager de gamle standpunkter.
"Det er specialisterne, der kører debatten", siger Peter Juul Larsen, informationschef i Folketingets EU-Oplysning.
"Men man må spørge, hvad en folkelig debat egentlig er. Er det for eksempel, når de fremmede bliver diskuteret i Ekstra Bladet? Og jeg bliver imponeret af og til, når der er en, der ringer fra Hjørring og vil se det seneste udkast til en ny EU-traktat. Ligesom der faktisk hver dag er læserbreve fra folk, jeg ikke kender. Man skal bestemt ikke undervurdere folk. Det går ikke SÅ dårligt med den folkelige debat, og samtidig véd vi ikke, hvad der skal til, før man kan sige, at det går godt", siger informationschefen.

I løbet af regeringskonferencen har Folketingets EU-Oplysnings nye regeringskonference-hotline sendt måske 500 traktatudkast ud til folk. Det er bestemt ikke alverden.
Alligevel er Peter Juul Larsen fortrøstningsfuld.
"Det ville være skrækkeligt, hvis man var interesseret, og så IKKE kunne få et traktatudkast. Med vores oplysning, og med Rådet for Europæisk Politik, er der en meget mere varieret og neutral informations-infrastruktur end før sidste traktat-folkeafstemning. Det nye i det er, at vi er neutrale. For når en afstemning om en ny traktat nærmer sig, så bliver politikere til sælgere. De har en vare, de skal af med. Det SKAL de være, men denne gang er der både Rådet og os, hvor folk kan få de basale tekster. Og det gør en meget stor forskel," siger Peter Juul Larsen.
Der er med andre ord masser af blus på den rent dokumentaristiske side af EU-debatten.
Det, der står tilbage, er det politiske input. Det hæmmer naturligvis debatten, når de politiske aktører konstant diskuterer EU taktisk, og en diskussion om forbeholdene for eksempel munder ud i, at Danmark gerne deltager i det praktiske arbejde omkring et europæisk politisamarbejde, men ikke vil af med forbeholdet på området. Altså en diskussion, der går langt ved siden af, hvad man gerne vil, men snarere drejer sig om, hvordan man gør det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu