Analyse
Læsetid: 5 min.

En bowlingkugle med fuld kraft

28. juni 1997

Både i ja- og nej-lejren ruster man sig til debatten forud for folkeafstemningen om EU-traktaten, der blev underskrevet i Amsterdam

Det var en rigtig dårlig dag for modstanderne af Amsterdam-traktaten i går. Flere fremtrædende SF´ere meldte ud med et Ja til traktaten, og dermed bliver det største af de EU-skeptiske partiers Nej-slagkraft voldsomt reduceret.
Og i Østre Landsret blev grundlovs-sagsøgerne, 10 unionsmodstandere, kastet på gaden i vanære. Flere måneders heftig polemiseren blev fejet meget brutalt af bordet i retsbygningen. Til overflod kunne B.T. meddele at der tegner sig et solidt folkeligt flertal for Amsterdam-traktaten.
Men det er kun en beskeden del af de ulykker der truer med at vælte ned over modstanderne.
For som en bowlingkugle kastet af sted med stor kraft er Ja-sidens kampagner ved at løbe af stabelen.
Og der er blevet brugt solidt med kalorier for at sende kuglen i spil.
Der lurer en frygt i EU-tilhængerkredse for at komme til at gentage nederlaget fra 1992. Derfor mangler der hverken penge eller organistoriske kræfter, når det gælder om at vinde den næste folkeafstemning.
Den synlige del af kampagnerne, plakater, reklamer, busser, happenings og så videre, dukker først op til efteråret. Indtil da skal baglandene mobiliseres og uddannes, og der skal tænkes taktisk i de forskellige organisationer.
De store spillere i efterårets Ja-kampagner bliver de helt sædvanlige.
Ligesom ved sidste afstemning går Dansk Industri sammen med CO Industri om en kampagne. De forskellige fagforbund er mobiliseret. Europabevægelsen vil hamre løs det bedste, den har lært. Og de politiske partier, fra Socialdemokratiet og til og med Venstre, vil slå på deres ja-budskaber.

Allerede få dage efter Amsterdam-traktatens fødsel begyndte Europabevægelsen at uddanne deres tillidsfolk rundt om i landet. Inden en uge efter traktaten var underskrevet, havde over 300 været til orienteringsmøde om den nye traktat med god hjælp af den tidligere europa-parlamentariker og SF´er, Jens Mai-gaard.
"Vi ville sørge for at Europabevægelsens medlemmer kendte til traktaten og havde et politisk forhold til den. Inden for en uge, blandt andet på normalt umulige tidspunkter som om søndagen, fik vi folk i tale. Mine overheadplancher tegnede jeg blandt andet ved hjælp af underkoppen til et mågestel på et hotel i Viborg. Det skulle gå stærkt", siger Maigaard.
Efter mødet med baglandet er Maigaards konklusioner klare.
"Der kører en dobbeltstrøm. Aldrig har man haft så godt et produkt at sælge. Det er en udmærket traktat, og det er indtrykket, at regeringen har gjort et godt arbejde for at få resultatet i hus.

Men samtidig kører der en understrøm, hvor det synes at lykkes for Nej-bevægelsen at gøre traktatdiskussionen til en diskussion om de fremmede og om grænsekontrol. Som når Drude Dahlerup pludselig taler om de 50 millioner polakker der nu bliver sluppet løs i et åbent Europa uden grænser", siger Mai-gaard.
Europabevægelsen er langt fra den eneste spiller på Ja-siden, der har sat gang i forberedelserne.
De traditionelle Ja-partier har sat deres apparater i gear. Således har de konservative brugt næsten to år allerede, på at informere baglandet, holde kurser for folketingskandidater og tillidsmænd og forsøge at indarbejde EU-stoffet i det almindelige politiske arbejde. Ligeledes har de radikale allerede afholdt tillidsmands-kurser med traktatlæsning og politiske diskussioner.
Men størst aktivitet er der i Socialdemokratiet. Allerede i det tidlige forår rejste de socialdemokratiske ministre rundt i landet og talte EU-dunder. Den socialdemokratiske EU-modstand er blevet bearbejdet intenst. Og i går modtog tillidsfolkene i socialdemokratiet et såkaldt Politisk Brev, hvor Amsterdam-traktaten bliver gennemgået grundigt. På side efter side bliver det opregnet hvor Danmark fik sin vilje, og hvor EU blot fortsætter som hidtil.
Det politiske brev indeholder overskrifter som Amsterdam-traktaten med store danske fingeraftryk, forbeholdene står før, under og efter, og En klar, grøn og menneskelig Amsterdam-traktat.

Det er bestemt ikke det sidste, socialdemokraterne kommer til at høre til Amsterdam-traktaten. Traktaten bliver fremstillet som et hovedsageligt socialdemokratisk projekt, og det faktum at Poul Nyrup Rasmussen dygtigt forhandlede den på plads vil blive brugt til ulidelighed overfor de socialdemokratiske fodsoldater.
Hvis da ikke de socialdemokratiske fodsoldater har hørt lektien på det store LO-kursus, der afholdes over fem dage i denne uge. Og hvor diverse socialdemokratiske spidser udlægger EU-traktatteksterne.
De store spendérbukser kan man finde på den anden side af hegnet fra fagbevægelsen, nemlig hos Dansk Industri. I sidste afstemningsforløb brændte CO Industri og Dansk Industri i fællesskab syv millioner kroner af på en ja-kampagne, og også denne gang vil industrien på banen. Formentlig hånd i hånd med partnerne fra CO Industri.
Ihvertfald har de to organisationer gennemført et nordjysk pilotprojekt, hvor man overfor nordjydske virksomheder forsøger at skabe en dialog med de ansatte for at forklare betydningen for den enkelte virksomhed af at Danmark er medlem af EU.

Hvis projektet bliver bedømt som positivt ved en kommende evaluering, vil det formentlig blive udbredt til at omfatte alle landets industrivirksomheder.
Og det er ikke gjort med det.
Informationschef i Dansk Industri, Poul Scheuer, kan fortælle, at Industrien ikke normalt blander sig i dansk politik.
"Men vi har været meget aktive og synlige i debatten de fire EF- og EU-afstemninger Danmark har været igennem siden 1972. En af de væsentligste forudsætninger for at have industrivirksomheder herhjemme er markedsadgang, og dermed det danske EF- og EU-medlemsskab.
Jeg ved ikke, om vi kører en decideret informationskampagne denne gang, men jeg opfatter det som sandsynligt", siger Scheuer.
Dog håber Dansk Industri på en overvejende politisk drevet EU-kampagne.
"Det er politikernes job. Nu må vi se, hvordan det går, og se på det brogede billede om der er brug for vores stemme. Jeg tror vi vil være involveret i debatten med en høj profil, men det er klart at hvis vi syntes at det udvikler sig farligt vil vi nok overveje om man skal sætte ekstra ind", siger Poul Scheuer.
EU har traditionelt også haft fuld opbakning fra landbrugets organisationer, og det bliver heller ikke denne gang at de modarbejder den europæiske union.
Kampagnerne og den politiske agiteren vil accelerere og accelerere over sommeren og efteråret.
Alt i alt er der lagt i kakkelovnen til en massiv indsats, og Nej-bevægelsens soldater kan begynde at forberede sig til et massivt stød, når Ja-sigernes bowlingkugle når keglerne for enden af banen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her