Læsetid: 5 min.

EU-dom: Verfehlt, failure, échec, decepción

20. juni 1997

Fra Helsingfors til Madrid er bedømmelsen af den nye EU-traktat enslydende. Et skuffende resultat

EU-Gipfel verfehlt grundlegende Reform. Echec de Quinze au sommet d'Amsterdam. Decepción y pesimismo entre los lideres de la UE por el frenazo a la unión politica en la Cumbre de Amsterdam. Solo un mini-accordo per la nuova Europa. Politisk stiltje utan visioner.
Overalt i den europæiske presse vender tommelfingeren den samme vej i mediernes bedømmelse af den nye EU-traktat, der natten mellem tirsdag og onsdag blev vedtaget i Amsterdam. Tommelfingerens retning er nedad.
Enhver der måtte være interesseret i et kursus i de forskellige europæiske sprogs brug af ord som mislykket, fiasko og skuffelse, behøver blot at gå til den nærmeste kiosk, der sælger internationale aviser. Slå op og led efter artikler skrevet af de flere tusinde journalister, der tilbragte den første del af ugen i pressecentret på Fredriksplein i Amsterdam.
Der findes de negative ord i alle mulige forskellige bøjninger. En samlet presses negative bedømmelse af de 15 EU-landes stats- og regeringschefers totale mangel på evne og især vilje til at enes om den reform af EU's institutioner, som EU-toplederne selv forud for Amsterdam-topmødet havde sagt var det vigtigste emne i traktat-forhandlingerne. Den reform som skulle sikre, at EU fortsat kan fungere effektivt, når en række nye medlemslande fra Central- og Østeuropa er blevet medlemmer af EU-klubben.
I Finland skriver den uafhængige Helsingin Sanomat, at mødet i Amsterdam blev "et dårligt tegn for udvidelsen af EU."
I nabolandet Sverige går lederskribenten på Svenska Dagbladet stærkt i rette med den svenske statsminister Göran Persson, der ligesom den danske statsminister var tilfreds med, at EU-topmødet enedes om bedre regler for miljø og beskæftigelse.
"Formålet med regeringskonferencen som blev afsluttet i Amsterdam var ikke at diskutere beskæftigelse eller ligestilling, men at gennemføre forandringer i EU's traktat, som er nødvendige for at en udvidelse kan gennemføres. Resultatet af Amsterdam-mødet blev, at disse spørgsmål blev udskudt til fremtiden," skriver Svenska Dagbladet. Den konservative avis bakkes op af den liberale konkurrent Dagens Nyheter.
"Ordet fiasko kan ikke undgås," skriver DN.
En anelse længere sydpå konstaterer den knastørre tyske presse på sin egen facon, at den tyske forbundskansler Helmut Kohl var en af årsagerne til, at det ikke lykkedes at få lavet den nødvendige grundlæggende reform.
"Minimal-koncensus efterlader centrale spørgsmål ubesvaret," skriver Frankfurter Rundschau. Og tysklands mest centrale avis Frankfurter Allgemeine Zeitung er kun en kende mere positiv i sin bedømmelse af EU-topmødets resultat.

I Storbritannien, hvor medierne under den konservative regering var fyldte med historier om britiske sammenstød med de øvrige EU-lande, har Amsterdam-traktatens fødsel ikke fået megen plads. Selv ikke Financial Times har vedtagelsen af traktaten på forsiden. Og i avisens leder betegnes den nye traktat med en bemærkning om, at "selv de laveste forventninger blev skuffet."
The Guardian har kun en enkelt historie på side syv om den nye EU-traktat og avisen fokuserer som alle andre på EU-landenes "manglende beslutning om, hvordan man skal beslutte."
I Irland, som formentlig er det eneste EU-land udover Danmark, hvor den nye EU-traktat skal til folkeafstemning, er dækningen af Amsterdam-traktaten mere omfattende. Men Irish Times følger fint med hovedstrømmen i den europæiske presse og konstaterer, som alle andre aviser, at topmødet var en "fiasko."
I Frankrig kalder Le Monde Amsterdam-topmødet for en "skuffelse", og den vurdering deles både af den konservative Le Figaro og venstreavisen Libération. De franske aviser er fælles om at bemærke sig, at den normale fransk-tyske motor, der hidtil har spillet en afgørende rolle i den europæiske integrationsproces, ikke fungerede i Amsterdam.
I Belgien skriver La Libre Belgique, at Europa mangler "store arkitekter." En slet skjult henvisning til, at de 15 stats- og regeringschefer, der deltog i topmødet i Amsterdam, ikke selv var i stand til at enes om en løsning på EU's institutionelle problemer.
Den hollandske avis De Volkskrant konstaterer, at EU-lederne "afklædte traktaten" og Trouw og Algemeen Dagblad kalder den nye EU-traktat for "mager."
Længere mod syd taler Spaniens ledende aviser El Pais og El Mundo begge om skuffelse, og El Pais bemærker sig, at den europæiske integration blev bremset i Amsterdam.
I Italien skriver Corriere della Sera, at topmødet i Amsterdam kun førte til en "mini-aftale for det nye Europa."
Og den konservative græske avis Apogevmatini skriver, at "resultaterne er negative - ikke kun for Grækenland men for hele Den Europæiske Union."
Ingen af de europæiske aviser har en dækning af den nye EU-traktat, som er bare tilnærmelsesvis så omfangsrig som de danske avisers.

Med irske medier som den eneste undtagelse, har de fleste europæiske aviser maksimalt brugt en enkelt side til at beskrive indholdet i den nye EU-traktat. Og en lang række aviser har vurderet, at vedtagelsen af den nye Amsterdam-traktat ikke er så stor, at det var værd at markere med en artikel på avisernes forside. Dækningen er i stedet blevet begrænset til en note på forsiden, som henviser til en eller to artikler inde i aviserne.
I dele af den europæiske presse bemærkes det, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen allerede i Amsterdam gjorde det klart, at den nye EU-traktat skal til folkeafstemning i Danmark. Men hovedfokus er overalt stats- og regeringschefernes manglende enighed om at gennemføre en mere grundlæggende reform af EU-institutionerne og de konsekvenser, dette får for EU's udvidelse.
Den europæiske presse er generelt enig i vurderingen af, at EU-landene nu vil starte forhandlingerne om optagelsen af nye medlemslande.
Pressen vurderer, at topmøde-kompromisset betyder, at der i første omgang kun vil blive optaget fem nye medlemslande og at udvidelsen nu risikerer at begrænse EU's handlingsevne.
Dermed står den internationale presses bedømmelse af Amsterdam-traktaten også i skærende kontrast til de slogans for den kommende EU-folkeafstemning i Danmark, som de danske EU-modstandere straks efter folkeafstemningen kørte i stilling. Her var temaet, at den nye EU-traktat betyder mere union, mens store dele af den udenlandske presse vurderer, at Amsterdam-traktaten vil bremse den europæiske integrations-proces.
Den europæiske presses dækning af topmødet i Amsterdam afspejler billedet hele vejen fra starten på traktat-arbejdet for mere end to år siden. Den udenlandske presse beskæftiger sig især med EU's planer for en økonomisk- og monetær union, mens det kun er den danske presse, som har brugt store mængder spalteplads på arbejdet op til den nye Amsterdam-traktat.

Forklaringen på den enorme forskel på dansk og udenlandsk presses prioritering i dækningen af Amsterdam-traktaten skal formentlig findes i den danske indenrigspolitik. Ændringer i EU-samarbejdet er kontroversielt i den danske indenrigspolitik, og med en folkeafstemning forude, som risikerer at ende med et nej, vil danske medier formentlig bevare den gule førertrøje som EU's mest plads-forbrugende traktat-skribenter. Mens øvrige europæiske medier allerede har dømt Amsterdam-traktaten som mager og uinteressant og derfor vil bruge pladsen i spalterne på noget andet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu