Læsetid: 6 min.

Hvem har retten til patent på dig og mig

5. juni 1997

Genteknologien kan frembringe dyr med helt nye egenskabet. Men hvem skal have retten til generne?

Det klonede får Dolly blev skabt af et yver. Deraf fik hun sit navn. Opkaldt efter countrysangerinden, der også blev hjulpet godt på vej i verden af sine mælkekirtler.
Countrysangerinden Dollys attributter udmærker sig ved at være ægte og unikke. De eksisterede længe før de serieproducerede silicone-ditto kom på mode. Dollys sang er også unik. Kun hun synger præcis, som hun gør. Derfor har hun rettighederne til de indspilninger, hun har lavet. Hver gang en hengiven fan køber en plade, får Dolly penge for det.
Fåret Dolly har ikke lavet meget andet end at gumle græs og bræge på en måde, som ingen vil betale penge for at høre. Aligevel er hendes blotte tilstedeværelse unik. Hun er det første dyr, der er skabt fra en celle fra et andet voksent dyr. Sensationen er skabt af videnskabsmænd på Roslin Institute i Edinbourgh. Derfor søger de nu om at få verdens-patent på den måde, fåret Dolly blev skabt på. De ønsker som countrysangerinden at blive betalt, hver gang nogen bruger deres værk.
Foreløbig ser de ud til at have heldet med sig. De har været fremsynede og har begrænset sig til at søge om patent på klonings-metoden og ikke på Dolly selv. For fåret Dolly er jo ikke unik. Hun udmærker sig derimod netop ved at være en kopi. Og en kopi kan man ikke få patent på.
Men omkring Dolly lever en række af Roslin Institutes andre skabninger. De såkaldt transgene dyr. Dyr, der har fået ændret deres genetiske kode, så de har helt specielle egenskaber, der kan udnyttes i medicinalindustrien eller landbruget.
De er unikke (eller næsten unikke), og dem ville Roslin Institute eller det tilknyttede selskab PPL Therapeutics gerne tage patent på. Det kan de bare ikke.
Ikke fordi det direkte er forbudt. Men fordi ingen rigtigt ved, om man må.

Siden 1988 har EU forsøgt at lave ensartede regler om patenter inden for bioteknologien. Men selv om alle parter ønsker faste regler på området, er diskussionen endt i et dødvande.
På den ene side står den bio-teknologiske industri og EU-Kommissionen. De mener, det er nødvendigt at kunne tage patent på levende væsner og på gener.
Deres argumenter er,
*at forskningen på området er for dyr til, at noget selskab vil binde an med den, hvis de ikke kan få patent på deres opfindelser;
*at det i USA er muligt at tage patenter på dyr - det giver USA et forspring frem for Europa;
*at forskning bliver åben og offentlig tilgængelig, når der skal tages patenter og
*at de etiske overvejelser om genteknologiens brug ikke har noget med patentret at gøre. Det skal reguleres af særlige videnskabsetiske regler.
På den anden side står dyreværnsbevægelser og dele af Europa-Parlamentet.
De argumenterer for
*at der findes et bredt folkeligt ubehag mod "patent på liv"
*at etiske overvejelser omkring genteknologi ikke kan skilles fra patentdebatten - et patent vil være en anerkendelse af teknologiens brug. Og det kræver langt dybere overvejelser.
Sidst i denne måned eller midt i næste skal Europa-Parlamentet have endnu et udkast til et EU-direktiv til afstemning. Der er forhåbninger om, at den kan trække Europa ud af det bioetiske dødvande. For som tiden går, nærmer det sig det groteske.

Hidtil har patent-spørgsmål i EU været afgjort af Det Europæiske Patentkontor (EPO), som ikke er en EU-organisation, men en uafhængig instans, der administrerer Den Europæiske Patentkonvention. Men alle EU-lande har ratificeret konventionen .
Den Europæiske Konvention er kritiseret for at være utidssvarende og utilstrækkelig til at håndtere de komplicerede spørgsmål om patenter på livet.
Et eksempel på problemerne i det europæiske patent-system er onko-musen.
Onko-musen er et lille kræ, der har den egenskab, at den er overordentligt god til at få kræft. Træls for den måske. Men uhyre nyttigt i kampen mod sygdommen.
Onko-musen blev udviklet på Harvard-universitetet i USA i 1984. Og i 1987 fik forskerne bag musen det første patent i USA på et genetisk ændret dyr. I Europa tog det væsentligt længere tid for patentansøgningen at blive anerkendt. I 1989 afslog Det Europæ-iske Patentkontor at give patentet. Den Europæiske Patentkonvention giver ikke mulighed for at tage patent på dyr, sagde man.
Men Harvard ankede afgørelsen og vandt i anden omgang.
I Den Europæiske Patentkonvention (EPC) står der nemlig, at man kan tage patent på dyr og planter, der er modificeret for eksempel gennem genmanipulation.
Men afgørelsen blev anket igen af Harvards modstandere.
I EPC står der nemlig også, at man kan ikke tage patent på nye dyre- og planteracer.
Og hvordan skal det så forstås? Hvordan er noget et dyr, og hvor specielt eller hvor mange skal der være, før det bliver til en dyrerace? Ja, det er der faktisk ikke rigtigt nogen, der ved. Sagen om onko-musen kører stadig ved EPO's øverste ankeinstans.
Og da musen er den allerførste sag af denne type, venter alle på afgørelsen i håb om at få nogle retningslinjer for fortolkning.
Indtil afgørelsen falder, er alle sager om patenter på genmodificerede dyr sat i stå i EPO. Til stor fortrydelse for den europæiske bioteknologiske industri.
De nødvendige retningslinjer for fortolkning håber man, at EU-direktivet kan bringe. I direktivets nuværende form vil det tillade patenter på genmodificerede dyr. Man kan stadig ikke tage patent på naturen, den er allerede opfundet.
Det betyder, at vi i Danmark må fjerne vores forbud mod dyrepatenter. Tilbage står dog stadig at præcisere, hvornår et dyr er ændret så meget, at man må tage patent på det.

Men ét er patentretten til nye genmodificerede dyr og planter. Noget andet er retten til at tage patent på dele af mennesker, eller af allerede eksisterende menneskelige gener. Skal det være muligt at tage patent på genet for øjenfarve? Og ville det betyde, at countrysangerinden Dolly for fremtiden skal betale afgift for sine øjne, når hun blinker til publikum?
Der er stor modstand fra forskere mod at patentere dele af mennesker eller deres gener. De frygter, at den frie forskning vil dø ud, hvis der er patent på forskningsobjekterne.
Det amerikanske selskab Biocyte Corporation fik i 1996 patent på at udtage og nedfryse blod fra navlestrenge. Blodet kan bruges til at behandle leukæmi og andre kræftformer ved at sprøjte celler fra blodet ind i marven på patienter. Blod fra navlestrenge er nemmere at håndtere og mere effektivt end knoglemarv, som hidtil er blevet brugt.
Men en række europæiske forskere har anket patentet. De har også arbejdet med celler fra navlestrengsblod og frygter, at deres forskning nu vil blive standset af Biocyte's patent.
Men meningerne er delte også på dette område. Da et andet amerikansk selskab, Myriad Genetics, ville tage patent på et menneskeligt gen, der er knyttet til udvikling af brystkræft, fik selskabet støtte ikke bare fra flere forskere, men også fra flere organisationer, der bekæmper kræft.
Hvis Myriad ikke kunne tage patent på genet, ville de ikke have brugt penge på at finde det, var argumentet fra Myriads støtter. Og de ville især ikke have brugt penge på at udvikle en ny screenings-metode for brystkræft.
Spørgsmålet er, om patentret til dele af menneskekroppen vil virke som en krukke guld for enden af regnbuen for den biotekniske industri. Eller om den vil bremse forskningen, fordi selskaberne nidkært vil vogte over deres patenter, uden at udnytte dem.

EU-Kommissionens direktivforslag forsøger at finde en middelvej.
Dele af et menneske, f.eks. blod, der blot er fjernet fra en krop, kan man ikke tage patent på. Man kan heller ikke tage patent på et helt sæt gener. De arveanlæg vi alle bærer rundt på er vores egne.
Men enkelte gener kan patenteres, når de bliver brugt til noget. Et selskab kan kun kan tage patent på et bestemt gen, hvis de behersker en teknik, der kan bruge genet til for eksempel af producere de enzymer, som patienter med cystisk fibrose mangler.
Genet og processen kan man få patent på. Men foreløbig ser det ud til, at generne vil være frit tilgængelige for andre forskere.
Hvis EU-Parlamentet godkender direktiv-forslaget, mangler det endnu at blive accepteret af EU´s ministerråd. Sker det, mangler vi "kun" at finde ud af, hvad vi overhovedet vil tillade i bioteknologien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu