Læsetid: 6 min.

Jospin indvarsler den etiske republik

21. juni 1997

De centrale økonomiske spørgsmål blev udskudt i Jospins programtale til fordel for moralske reformer - de koster ikke så mange penge

Når Frankrig får en ny regering, markeres det med oratoriske fanfarer, og det ligger i luften, at "en ny dag er oprunden", vi går ind i en ny æra, nu skal alt - eller i hvert fald meget - være anderledes. Ideen om revolution, omend for det meste i fredelig forstand, er aldrig langt borte.
Da den nye regeringschef Lionel Jospin torsdag eftermiddag holdt sin store programtale i Nationalforsamlingen, respekterede han denne tradition. Det var ikke Mitterrands budskab anno 1981 om det nye, socialistiske Frankrig og brud med kapitalismen. På den anden side var det heller ikke en efterligning af Tony Blair - der i Frankrig lidt forenklet opfattes som en "Mr. Business As Usual" uden vilje til et egentligt brud med thatcherismen.
Jospins Frankrig, som han indvarsler det, er først og fremmest et moraliseret Frankrig, hvor regeringen ikke lover mere end den kan holde, men holder hvad den lover. Hvor åbenhed, dialog og beskedenhed skal afløse fortidens hemmelighedskræmmeri, arrogance og pompøse afstand til folket. Et Frankrig, der går til kamp mod korruptionen og lader et uafhængigt retsvæsen udføre sit arbejde. Et Frankrig, der betragter indvandring som et naturligt fænomen og løser de dermed forbundne problemer med respekt for menneskerettighederne og uden fremmedfjendske motiver. Man kunne kalde det "den etiske republik" - hvad Jospin dog ikke gjorde. Hvad han lovede var at "genindføre den republikanske etiks regler". Han definerede en "ny republikansk pagt".

De republikanske værdier og republikkens "dyder" er et traditionelt tema i Frankrig, lige så gammelt som republikken. De svarer til, hvad man i mange lande betragter som principperne for demokrati og retssamfund. Når de i dag placeres centralt i en ny regerings programerklæring, siger det noget om det "moralske underskud", der har kendetegnet ikke blot det foregående højrestyre, men også det 14 år lange Mitterrand-regime, der navnlig mod slutningen prægedes af kynisme, korruption og pengekult på en baggrund af arbejdsløshed og eksklusion - vigtige grunde til det knusende nederlag socialisterne led ved valget i 1993.
At de etiske principper - og nogle initiativer, der direkte refererer sig til dem - udgør hovedtemaet i en ny regerings programerklæring, kan måske opfattes som et tegn på en fransk forkærlighed for det filosofiske. Men i Jospins tilfælde er der også den jordnære forklaring, at han har valgt at give dette tema den centrale plads, fordi han endnu ikke har nået at udforme sin politik i alle de økonomiske og sociale spørgsmål, der råber på svar, men hvor hans handlefrihed er yderst begrænset. Det er betegnende, at han var 35 minutter inde i sin 60 minutter lange tale, før han nævnte ordet "arbejdsløshed"...
Dette etiske program har den store fordel i dagens politiske situation, at det ikke koster statskassen ret mange penge, og at det er helt uafhængigt af de europæiske partnere og den europæiske politik, der på tvingende måde griber ind i beslutningerne på de centrale områder af den økonomiske politik.
Blandt hovedpunkterne i programmet er en reform, der skal sikre retsvæsenets uafhængighed. Anklagemyndigheden skal frigøres fra justitsminsterens kontrol, og ministeren vil fra nu af aldrig give anklagemyndigheden direktiver i nogen specifik sag. Både dommernes og anklagernes karrierer skal gøres uafhængig af den politiske regeringsmagt, således at de er hævet over pression. Disse reformer kan læses som en næsten direkte kritik af de indgreb og pressionsforsøg, hvormed den foregående regering har søgt at bremse retsforfølgelsen af korruptionsaffærerne i Paris, hvor Jacques Chirac var borgmester i 18 år, før han blev valgt til præsident.
I indvandringspolitikken bebudes en ophævelse af de strammede love, som to højre-indenrigsministre har gennemført siden 1993, og som har været genstand for omfattende demonstrationer, fordi de bragte tusindvis af papirløse indvandrere i en håbløs situation. Der skal udarbejdes et helt nyt lovkompleks, og regeringen Jospin lover at udstede regulær opholdstilladelse til et stort antal papirløse indvandrere efter individuel behandling af deres sager.
Blandt de mere opsigtvækkende beslutninger på miljøområdet er standsningen af to store og omstridte projekter, hvis miljømæssige ulemper eller sikkerhedstrusler vejer tungere end deres økonomiske fordele. Det gælder det massive kanalprojekt mellem Rhinen og Rhône og den avancerede plutonium-atomreaktor Superphénix. Sidstnævnte er længe blevet fordømt som en alvorlig sikkerhedsrisiko og en økonomisk skandale - den har kostet ca. 70 mia. kr. og har kun i en meget kort periode kunnet udnyttes produktivt, hvorefter den er blevet reduceret til forskningsreaktor.
Jospin bebudede et konkret skridt til at sikre ligetilling for kvinder og mænd, nemlig et forslag til en forfatningsændring, der skal knæsætte dette princip. Gennemførelsen forudsætter dog, at hverken præsident Chirac eller højreflertallet i Senatet modsætter sig det.

Hvad angår alle de centrale spørgsmål på regeringens bord - den økonomiske politik, arbejdsløsheden, skattereform - havde Jospin intet konkret eller definitivt at meddele, men henholdt sig til tidsfrister senere i år, til næste år eller senere. Nedsættelsen af arbejdsugen fra 39 til 35 timer - uden lønnedgang - skal gennemføres "i løbet af parlamentsperioden", d.v.s. fem år. Skabelsen af 700.000 arbejdspladser for unge - 350.000 hos det offentlige, 350.000 i det private erhvervsliv - skal strække sig over to år.
Den politik for økonomisk vækst gennem øget efterspørgsel, som socialisterne gik til valg på, blev ikke konkretiseret i Jospins programtale. Et af hovedpunkterne, en momsnedsættelse, overvejes, men der er ikke truffet nogen beslutning. En indkomstpolitik med henblik på almindelig hævelse af lønniveauet skal være genstand for en stor national konference mellem abejdsmarkedets parter til efteråret. Den lovbefalede mindsteløn forhøjes med fire pct., hvilket er mindre end fagforeningerne - og kommunistpartiet, der er repræsenteret i regeringen - havde krævet.
Jospin henholder sig til, at man ikke kender statsfinansernes nøjagtige stilling, og han har beordret en stor revision, hvis resultat vil foreligge i næste måned. Først til efteråret vil regeringen redegøre for sine budgetplaner. Det er almindeligt antaget, at revisionen vil afsløre en finansiel situation, der ikke levner mulighed for øgede statsudgifter, så meget mere som Frankrig har forpligtet sig til at respektere EU's grænse på et tre-procents underskud ved indgangen til valutaunionen 1. januar 1999, og Jospin har lovet ikke at opkræve nye skatter eller afgifter.
Oppositionen har allerede beskyldt Jospin for med sine løfter i programtalen - bl. a. forhøjelse af mindstelønnen, forhøjelse af det årlige familietilskud ved skoleårets begyndelse, oprettelse af 35.000 poster til forbedring af den offentlige sikkerhed - at have overskredet grænserne. Men regeringen hævder, at det kun drejer sig om ca. 12 mia. kr., svarende til bevillinger, der er blevet indefrosset af den foregående regering.

I det omstridte spørgsmål om privatiseringer undgik Jospin at tage klar stilling. Han skelnede mellem offentlige tjenester og den offentlige sektor, idet han udelukkede privatiseringer i den første kategori, d.v.s. jernbanerne, elektricitetsproduktionen og postvæsenet, men lod døren stå åben for at privatisere foretagender som France Télécom og Air France - eller åbne dem for privat kapital - hvis "den nationale interesse" krævede det.
I reaktionen på Jospins programtale har man heftet sig ved udskydelsen af alle de centrale afgørelser på det økonomiske område, og den store debat om arbejdsløsheden ligger stadig forude. Jospin siger åbent, at han har brug for tid. I mellemtiden har man bemærket Jospins stærke offensiv på det etiske plan. Man har sammenlignet hans mentalitet med Pierre Mendès France, der i 1950'erne blev kendt som en hæderlig, ubestikkelig og sandhedskærlig regeringschef, og som i årtier var en inspirationskilde for det franske venstre. Et smukt forbillede - bortset fra, at hans regeringstid blev en af de korteste i Frankrigs historie...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu