Læsetid: 5 min.

Socialdemokratiets vej til middelklassens hjerte

10. juni 1997

Socialdemokrater i hele Europa gør med ny, stram politik og appel til social ansvarlighed kur til de samme vælgere som de borgerlige partier. Middelklassen afgør europæisk politik

Socialdemokraterne, tampet til ukendelighed og stemplet som kustoder, er ved at ryste betonfundamentet af sig. Overalt i Europa taler de om den tredje vej som deres come-back til magtens taburetter i europæisk politik.
For at opnå deres mål er de klar til et hårdhændet opgør med arven fra arbejderbevægelsens historie. Men med engelske Tony Blairs ord er de ikke indstillet på at "udkæmpe gamle slag", hvor arbejderbevægelsen samler sig til det endelige opgør mod arbejdsgivere og borgerlige partier.
"Vi vil vise, at der er en tredje vej, at vi kan forbinde en åben, konkurrencedygtig og succesfuld økonomi med et retfærdigt, anstændigt og humant samfund. Hvis vi kan gøre det, vil vore ideer blive vor tids 'common sense'," sagde engelske Tony Blair under stort bifald til sine partifæller på kongressen i Det europæiske Socialdemokrati i Malmø i sidste uge.
De reformorienterede socialdemokrater har med andre ord opgivet kampen mod markedsøkonomien. Opmærksomheden er flyttet.
"For at skabe jobs må vi være konkurrencedygtige. Nøglen er viden, færdigheder, teknologi og foretagsomhed og ikke stiv regulering eller gammeldags interventionisme i økonomien. Det gamle venstre troede blot, det handlede om flere penge eller mere regulering," sagde Tony Blair.
Men det handler ikke om flere penge og mere lovgivning. Efter årtier med velfærd efter den traditionelle europæiske opskrift peger Tony Blair på, at der stadig er problemer med fattigdom og ulighed.
Den traditionelle velfærdsstat i de nordeuropæiske lande har altså ikke kunnet levere varen. Tony Blair spørger så, hvorfor bevare og forsvare velfærdsstaten?

Det spørgsmål og den erkendelse er i fuld fart på vej ind i de nationale tænketanke hos socialdemokraterne i de forskellige europæiske lande.
Erkendelsen betyder ikke, at socialdemokraterne er tilfredse med markedsmekanismen, "markedet er ikke gud", som Tony Blair sagde. Men opskriften på, hvordan velfærdsstaten skal regulere markedet, er ny.
I Holland har den socialdemokratisk ledede koalitionsregering gjort op med den type velfærdsstat, der ikke finder nåde for Tony Blairs analyse. Resultatet, en rekordlav arbejdsløshed, taler for sig selv.
Socialdemokraten Ad Melkert, der er minister for sociale forhold og beskæftigelse, udpegede i sit på Malmø-kongressen tre elementer i den succesfulde hollandske strategi.
For det første skal det nye velfærdssamfund levere ydelser til alle og ikke kun til den dårligst stillede tiendedel. I Danmark arbejder Poul Nyrup Rasmussen med nøjagtig den samme strategi og bliver beskyldt for at ville købe sig til middelklassens stemmer.
Ad Melkert opfatter middelklassens støtte som selve fundamentet for den socialdemokratiske strategi. Uden den støtte falder projektet sammen.
"Støtte og adgang til sociale ydelser skal tilbydes til borgere på et niveau langt over for mindstelønnen. Vi beder ikke kun middelklassen om at bære omkostningerne ved velfærdsstaten, de skal selv have interesse i at bevare den," sagde Ad Melkert.
Det var det første element i den hollandske strategi.
Det andet element hedder ganske enkelt tvang. Ikke overtalelse, ikke kombinationen af rettigheder og pligter, som en dansk socialdemokrat ville formulere det, men tvang.
"Vi leverer ingen frie ydelser, men kun ydelser sat sammen med muligheden for at vinde eller genvinde en plads på arbejdsmarkedet. Vi forventer, at der bliver arbejdet for at opnå den plads på arbejdsmarkedet og er klar med alternative tilbud, hvis det skulle blive nødvendigt," sagde den hollandske minister.
Ad Melkert vil ganske enkelt ikke acceptere, at forbindelsen mellem arbejde og indkomst brydes. Ingen fribilletter her. Han er klar til at gå langt for at opnå sit mål. Et eksempel er at sætte skatten ned for de lavtlønnede.
"Jeg er en stor tilhænger af at nedsætte minimumslønnen, men på en socialt ansvarlig måde," sagde Melkert.
I Holland indebærer det, at staten dropper arbejdsgiverafgifter på lavtlønnede jobs, i Danmark ville det svare til skattelettelser for lavtlønnede.

Det tredje element i den kontante hollænders strategi handler om solidaritet, men i en ganske speciel betydning af ordet. Der er ikke tale om solidariteten fra traditionens arbejdertaler, men om den solidaritet, private virksomheder skal udvise over for samfundet.
Ad Melkert vil ikke udstede fribilletter til private virksomheder lige så lidt, som han ville udstede fribilletter til modtagere af overførselsindkomster. Det private erhvervsliv skal bidrage til løsningen af samfundsopgaverne.
Staten skal godt nok give en hjælpende hånd og sikre, at arbejdskraften har de nødvendige kvalifikationer, hele tiden og uanset, hvad den teknologiske udvikling måtte byde på.
Den hollandske minister talte her om den livslange uddannelse og om en aktiv anvendelse af forskellige ordninger.
Poul Nyrup Rasmussen kunne næsten have sagt det samme som Tony Blair og Ad Melkert. For den nye socialdemokratiske reformvej, den tredje vej, består i de fleste nordeuropæiske lande af:
*en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor krav som i Danmark eller tvang som i Holland afgør om man har ret til at modtage understøttelsen,
*en skattereform, der letter beskatningen for lavtlønnede og
*en storstilet satsning på uddannelse.
Dermed er der sket det skift fra den traditionelle socialdemokratiske tyrkertro på, at løsningen blot handlede om flere penge eller mere regulering.
Det er ikke kun politikken, der er ved at blive skiftet ud. Socialdemokraterne ved, at traditionel arbejderpolitik ikke vil bringe dem sejren og appellerer til den middelklasse, der i dagens Europa også tæller millioner af arbejdere.

Derfor ender Poul Nyrup Rasmussen i in-fight med Uffe Ellemann-Jensen, fordi de to partier henvender sig til næsten identiske vælgergrupper. Herhjemme har socialdemokraterne ikke glemt, at Ugebrevet Mandag Morgen i en vælgeranalyse kunne udråbe Venstre til Danmarks største arbejderparti.
Magthaverne sidder med andre ord på middelklassens nåde.
Det ved Venstres Uffe Ellemann-Jensen bedre end nogen anden dansk politiker. Han gennemførte det samme opgør med sit partis traditionelle bagland, som Nyrup Rasmussen og de europæiske socialdemokrater nu er i gang med. Med en ny liberal profil gjorde Ellemann-Jensen det gamle bondeparti i stand til at appellere til middelklassen. Det skete ved at tage udgangspunkt i markedsøkonomien, ved at tale om det nære samfund og familien og ved at satse hårdt på en traditionel retspolitik.
Det udgangspunkt er socialdemokraterne nu ved at gøre til deres, mens Ellemann-Jensen beskylder dem for tyveri. Men også Venstre-formanden mestrer tyvekunsten.
Venstre har sammen med de fleste andre borgerlige partier ikke haft en miljøpolitik, der appellerede til middelklassen. Det er Venstre nu ved at få.
"En spegepølse kan være mange ting, et æg er ikke bare et æg, sojabønner kan være gensplejsede. Og tilsætningsstoffer er utallige. Det er bare lidt af det, der er virkeligheden for dagens forbrugere. Derfor må vi forholde os til det. Markedsmekanismerne kan ikke alene sikre forbrugerne det bedste," skriver Venstre i sit seneste debatoplæg om partiets forbrugerpolitik.
Dermed har Venstre bevæget sig på tyvetogt ind på socialdemokraternes område og stjålet dele af deres succesfulde miljøpolitik.
Sådan vil det fortsætte. Socialdemokraterne og borgerlige partier over hele Europa henvender sig i dag til de samme vælgergrupper. De vil gå på tyvetogt i hinandens programmer, hver gang de øjner en succes.
Med Blair, Nyrup Rasmussen og Ad Melkert har socialdemokraterne for første gang chancen for at udfordre de borgerlige partier, der med succes erobrede magten i et helt ti år.
Fordi socialdemokraterne har erkendt, at den lunefulde middelklasse ikke er til at komme uden om.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu