Læsetid: 6 min.

De gale køer rumsterer stadig i EU

19. juli 1997

To vidt forskellige affærer har nu igen fået de europæiske forbrugere til at mindes risikoen ved at spise oksekød

Der er nu gået mere end et år, siden den britiske sundhedsminister Stephen Dor-rell fra talerstolen i det britiske underhus hensatte både de europæiske forbrugere og politikere i en tilstand af panik. Meddelelsen om, at videnskabsmænd mente at have fundet en forbindelse mellem konsumering af oksekød fra gale køer og den menneskelige Creutzfeld-Jakob sygdom førte i starten af 1996 til et forbud mod enhver eksport af oksekød fra Storbritannien til andre lande udenfor den britiske ø.
I løbet af det seneste år er både de europæiske forbrugere, markedet for oksekød og de europæiske politikere langsomt kommet ud af den chok-tilstand, som Dorrells famøse tale til underhuset satte Europa i. Forbruget af oksekød er langsomt stigende, og politikerne konfronteres ikke længere dagligt med skrappe krav fra forbrugerene om hurtig handling over for kød, der måtte have den fjerneste forbindelse med gale køer.

Der er dog en del som tyder på, at freden nu igen er forbi, og at de gale køer igen har fået en plads på den europæiske dagsorden. Og denne gang er det to helt forskellige affærer, som har fået de europæiske medier til at fokusere på kogalskaben.
Den mest alvorlige affære er af-sløringen af, at 1.650 tons frossen britisk oksekød ulovligt er sluppet ud af Storbritannien. Det britiske oksekød blev sendt via Holland til Belgien. Firmaet i Belgien, som havde købt det ulovligt oksekød, solgte kødet videre til et fransk firma, som straks videresolgte det britiske oksekød til andre lande uden for EU. Men med eksportstøtte udbetalt fra EU-kassen.
770 tons af det ulovlige oksekød blev konfiskeret allerede i Holland. 698 tons nåede at blive solgt videre til Rusland, 21 tons til Polen, 84 tons til Bosnien og 142 tons til Egypten, inden EU's særlige kontor for bekæmpelse af svindel - UCLAF opdagede hele affæren.
Europa-Kommissionen har allerede taget kontakt til de britiske myndigheder og indledt en særlig procedure for at straffe de britiske myndigheder for ikke at foretage en tilstrækkelig effektiv kontrol, så ulovlig eksport af britisk oksekød kan forhindres.

Sideløbende med affæren om den ulovlige eksport af de 1.650 tons britisk oksekød, er der en helt anden diskussion i EU, som også har fanget mediernes - og derved forbrugernes - opmærksomhed.
Det handler om et forslag fra Europa-Kommissionen om at indføre et totalt forbud i hele EU mod at særligt udsatte dele fra både køer og får bruges til menneskeføde.
Egentlig er der tale om en gammel sag, som kom på banen allerede i starten af 1996, da verdenssundhedsorganisationen WHO anbefalede, at særlige dele af dyr, som indeholder det, der i fagsproget kaldes for TSE-agents, skulle fjernes fra både menneskers og dyrs fødekæder.
I praksis går forslaget ud på, at hjerne, rygmarv og øjne fra kvæg, får og geder, der er over et år gamle, samt milten fra får og geder over seks måneder skal fjernes fra fødekæden.
EU's særlige videnskabelige veterinærkomite gik et skridt videre og forslog, at også køernes hjerne og øjne samt rygsøjlen skulle fjernes.
Europa-Kommissionen fremsatte allerede sidste år et forslag om, at der skulle vedtages regler i EU, som betyder, at alle disse elementer fra køer, får og geder, skulle fjernes når dyrene blev slagtet. Men forslaget blev stemt ned. Først i EU's stående veterinærkomite og derefter at EU's landbrugsministre.

Nu har Europa-Kommissionen endnu engang fremsat det samme forslag. Og den stående veterinærkomite har endnu engang nedstemt forslaget. Hvilket betyder, at det kommer op igen, når EU's landbrugsministre mødes i Bruxelles tirsdag i næste uge.
En række lande inklusive Danmark er imod Europa-Kommissionens forslag. Modstanden skyldes, at lande hvor der ikke hidtil har været problemer med kogalskaben, ikke mener, at det er rimeligt, at deres landmænd og slagterier skal betale en ekstra pris i form af be-sværet med at fjerne de pågældende dele af dyrene, når der ikke hidtil har været problemer.
Problemstillingen bliver ikke mindre kompliceret af, at netop disse mindre appetitlige dele fra køer, får og geder i flere lande bruges som blandt andet minkfoder.
Ifølge Europa-Kommissionens forslag er det tanken, at øjne, hjerne, milt og så videre enten skal brændes, overhældes med farve eller graves ned.

Og som om denne anden halvdel af affæren ikke allerede var tilstrækkeligt kompliceret, så bliver den yderligere indviklet af et krav, som den nye britiske landbrugsminister Jack Cunningham har været på banen med flere gange.
Efter alle de initiativer, der blev sat i gang i Storbritannien for at få stoppet udbredelsen af kogalskaben, så har de britiske slagterier allerede i dag en ordning, hvor de pågældende dyre-dele fjernes.
Nu har den britiske landbrugsminister meddelt, at Storbritannien vil forbyde import af oksekød fra andre EU-lande, hvis disse lande ikke overholder de samme veterinære standarder som Storbritannien. Sagt med andre ord, så vil det ikke være muligt for danske slagterier at sælge oksekød til det britiske marked, hvis ikke danske slagterier fjerner rygmarv, hjerne og så videre fra det danske oksekød.
Jack Cunningham gentog sit krav, da han tidligere i denne uge som den første britiske landbrugsminister accepterede at møde op til udspørgning i det særlige udvalg i Europa-Parlamentet, som har spillet en central rolle i afdækningen af hele affæren omkring kogalskaben.
Jack Cunningham har hidtil kun truet med at ville bremse importen af oksekød til det britiske marked fra andre EU-lande. Men hvis ikke EU's landbrugsministre på deres møde tirsdag bliver enige om Europa-Kommissionens forslag om, at samtlige europæiske lande skal fjerne de uappetitlige dyredele fra fødekæden, så truer den britiske landbrugsminister med at gøre alvor af planerne om et importforbud.
Det er uklart om et sådant forbud vil være i overensstemmelse med EU-reglerne og det er stærkt sandsynligt, at det vil føre til en ny sag ved EF-Domstolen. I forvejen har Storbritannien allerede anlagt en sag, for at få EF-Domstolen til at underkende EU's nuværende forbud mod, at Storbritannien kan sælge sit oksekød på det det europæiske fastland.

I går håbede Europa-Kommissionen stadig, at den kunne overbevise nogle af EU-landene til at stemme for sit forslag på tirsdag. Kommissionens forslag har hidtil fået støtte af Spanien, Storbritannien, Frankrig, Irland, Luxembourg, Sverige og Holland. Der er tre lande, som Europa-Kommissionen har udset sig som potentielle kandidater til overtalelse. De tre er Finland, Portugal og Belgien.
Der er ikke lang vej, før Europa-Kommissionen kan samle flertal for et generelt krav i alle EU-lande om at rygmarv, øjne, hjerne osv. helt skal fjernes fra fødekæden både hos mennesker og dyr. Men indtil videre tyder det på, at forslaget vil blive stemt ned nøjagtig som det blev for et halvt år siden.

Men uanset hvordan det går med forslaget skæbne, så er der en ting, som er ganske sikkert. Nemlig at med de nuværende stridigheder og med af-sløringen af, at britisk oksekød er sluppet ud af Storbritannien på trods af eksportforbudet, så er affæren omkring kogalskaben igen dukket op i den europæiske presse og dermed i de europæiske forbrugeres bevidsthed.
Og når Europa-Kommissionen i slutningen af dette år eller i starten af 1998 fremlægger sit forslag til, hvordan brugen af affaldsstoffer fra døde dyr totalt skal forbydes i foder til drøvtyggere, så vil hele debatten om kogalskaben formentlig begynde at rumstere endnu engang i den europæiske offentlighed.
Derfor kan producenterne af oksekød se frem til en del år endnu, inden de europæiske forbrugere igen med sindsro og uden tøven sætter tænderne i alt fra bøffer til hamburgere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu