Læsetid: 6 min.

Milosevic' jobskifte skal sikre grebet om magten

17. juli 1997

Milosevic prøver at fastholde sin magt ved at lade sig vælge til den - på nuværende tidspunkt - ceremonielle post som Jugoslaviens præsident. Åbent opgør i Montenegro truer dog føderationens sammenhold

Hvis nogen troede, at Slobodan Milosevic' greb om magten i Serbien var løsnet, blot fordi han ifølge forfatningen ikke kan stille op til en ny periode som serbisk præsident, når der senere i år holdes præsidentvalg, så må de tro om igen.
Ikke uventet lod den nu 55-årige hovedperson i Jugoslaviens blodige opløsning sig tirsdag vælge til en ny post, nemlig til det nu over-vejende ceremonielle embede som præsident for Forbundsrepublikken Jugoslavien, altså Serbien og Montenegro.
Det skete, da det jugoslaviske forbundsparlaments to kamre støttede udpegningen af Milosevic som eneste kandidat til den formelle afstemning, som finder sted d. 25. juli i de samme parlamentariske forsamlinger.
Udpegningen af Milosevic fandt i begge kamre sted med et stort flertal, bestående af Milosevic' eget Serbiske Socialistparti (SPS), fruen Mira Markovic' Jugoslaviens Forenede Venstre (JUL), det lille støtteparti Nyt Demokrati samt de Milosevic-tro dele af det montenegrinske regeringsparti, Det Demokratiske Socialistparti (DPS).
Den serbiske opposition boykotter fortsat parlamentets arbejde i protest mod manglende politiske reformer, men kunne i øvrigt hverken gøre fra eller til.
Milosevic afløser Zoran Lilic, der troligt har klippet de snore over, han blev stillet over for, og holdt de taler, han skulle, siden han blev valgt for fire år siden.

Men politiske iagttagere i Beograd er overbeviste om, at Slobodan Milosevic ikke vil nøjes med at klippe snore over, men at han tværtimod er fast besluttet på at beholde sit greb om serbisk og jugoslavisk politik.
Det kan han gøre på to måder: For det første ved at lade en nær politisk allieret vælge til posten som serbisk præsident.
Det kan selvfølgelig blive vanskeligt nok at finde en politiker, der er tilstrækkeligt farveløs til ikke at have egne magtambitioner, men alligevel er i stand til at slå oppositionens kandidater ved det serbiske præsidentvalg d. 14. og den 28. september. Men vel ikke umuligt i betragtning af, at oppositionen er splittet og i øvrigt endnu ikke ved, om den stiller op til valget.

Den anden - og vigtigere - politiske øvelse går ud på at tilføre posten som forbundsrepublikkens præsident reelle magtbeføjelser.
Milosevic tog allerede i foråret første skridt til denne magtoverførsel, da den serbiske indenrigsminister Zoran Sokolovic, en tro Milosevic-allieret, blev overflyttet fra den serbiske regering til forbundsregeringen - og med ham en stor del af kompetencen, blandt andet ledelsen af politistyrkerne.
Men Milosevic kan løbe ind i vanskeligheder, hvis han forsøger yderligere magtoverførsel. Dertil behøver han støtte fra et flertal på to tredjedele af parlamentet - og et sådant flertal har SPS og dets allierede ikke for øjeblikket.
Desuden risikerer han hård modstand fra det montenegrinske regeringsparti DPS, hvis partiledelse var dybt splittet i spørgsmålet om, hvorvidt de skulle støtte Milosevic' "jobskifte", men endte med at gøre det under den forudsætning, at forfatningen ikke bliver ændret.

Det er i det hele taget fra Montenegro, føderationens lillebror med 650.000 indbyggere mod Serbiens 10,5 mio., at modstanden mod Milosevic' fortsatte greb om magten skal komme - ikke fra den for øjeblikket dybt splittede serbiske opposition.
De spændinger, der hele tiden har været i det montenegrinske regeringsparti DPS mellem en pro-Milosevic-fløj og en reformfløj, har i de seneste uger udviklet sig til et åbent opgør, som sandsynligvis fører til en sprængning af partiet og - på lidt længere sigt - kan føre til en sprængning af forbundsrepublikken Jugoslavien.

Spændingerne nåede et klimaks fredag i sidste uge, da et flertal i partiets forretningsudvalg afsatte Montenegros præsident, Momir Bulatovic, som partiformand og opstillede den 35-årige reformorienterede ministerpræsident, Milo Djukanovic, til partiets kandidat ved det præsidentvalg, der skal finde sted i landet inden årets udgang.
Momir Bulatovic har været ved roret i Montenegro siden 1990, da præsident Milosevic - som led i sine bestræbelser på at sætte sig fuldstændigt på magten - foranstaltede et opgør mod den daværende montenegrinske præsident og indsatte sin egen mand: Bulatovic. Denne har takket for tilliden ved siden på det nærmeste at have fungeret som Milosevic' statholder i Montenegro.
Bulatovic' underdanige holdning har længe været en torn i øjet på andre montenegrinske politikere i og uden for regeringen, men kom tydeligt frem i februar i år, da ministerpræsident Djukanovic, en 35-årig reformorienteret politiker, lod forstå, at Milosevic' tid ved magten måtte nærme sig en afslutning.
Siden har Djukanovic' regering taget stadig mere selvstændige skridt uden om Beograd - blandt andet ved at indlede egne forhandlinger med Den Internationale Valutafond.

Modstanden mod Milosevic i det montenegrinske samfund bliver ikke mindre af, at den lille kystrepublik føler sig uretfærdigt ramt af de sanktioner og den internationale isolation, som forbundsrepublikken Jugoslavien fortsat lider under.
Montenegro har brug for en fuldstændig integration i verdensøkonomien, idet landets to hovedkilder til indtjening af udenlandsk valuta, turisme og skibsfart, er hårdt ramte af de sanktioner, der stadig er i kraft. Det gælder blandt andet den manglende adgang til kreditter fra Verdensbanken og IMF - sanktioner, som især USA har krævet skal fastholdes, indtil Milosevic-styret gennemfører demokratiske reformer og tillader Kosovo-albanerne en vis grad af selvstyre.
Hvad magtkampen i Montenegro ender med er fortsat uklart. Efter sin afsættelse som partiformand i fredags forlod Bulatovic mødet i partiledelsen og tog ca. en tredjedel af medlemmerne i forretningsudvalget med sig. Han har nu indkaldt til en ny partikongres til august med det formål at få smidt den oprørske reformfløj ud af partiet. Reformfløjen afviser at deltage i den ekstraordinære partikongres og siger, at Bulatovic i givet fald må stifte et helt nyt parti.

Også i Beograd og andre serbiske storbyer går bølgerne højt, men det skyldes - til alt held for Milosevic - den interne magtkamp i den serbiske opposition.
En magtkamp, der har stået på både under og siden vinterens store demonstrationer imod Milosevic, men nåede sin foreløbige kulmination i slutningen af juni.
Her havde to af oppositionens ledere, Beograd-borgmesteren Zoran Djindjic fra Det Demokratiske Parti (DS) og Vesna Pesic fra den mindre Borgeralliancen (GSS), indkaldt til forsoningsmøde i ledelsen af oppositionsalliancen Zajedno (Sammen), men alliancens tredje leder, den karismatiske Vuk Draskovic fra Den Serbiske Fornyelsesbevægelse (SPO), blev væk - hvorefter Zajedno-alliancen blev erklæret sprængt, i alt fald på topplan.
På det lokale plan fortsætter alliancen mange steder samarbejdet for at fastholde den ånd, der prægede de store demonstrationer i vintermånederne.

Det er især personlige magtambitioner og holdningen til deltagelse i præsident- og parlamentsvalget til september, som har splittet alliancen.
Vuk Draskovic, den moderat nationalistiske leder af SPO, har forlængst anmeldt sit kandidatur til præsidentvalget, fordi han netop nu ser gode chancer for et godt resultat for oppositionen, idet Socialistpartiet mangler en oplagt afløser for Milosevic.
Djindjic og Pesic derimod fastholder Zajednos oprindelige holdning: at oppositionen vil boykotte valget, medmindre det forinden sikres, at der ikke svindles med afviklingen og resultatet, og at oppositionen får lige adgang til medierne.
Oppositionen frygter en gentagelse af begivenhederne i november sidste år, da Milosevic-styret lod valgresultatet i 15 ud af Serbiens 18 største byer, hvor Sajedno-kandidater havde vundet, anullere.
Tonen - især mellem Djindjic og Draskovic - er nu så hård, blandt andet med gensidige anklager om et hemmeligt samarbejde med Milosevic, at det er svært at forestille sig en samlet opposition gå til valg i september.
Slobodan Milosevic, Balkans store politiske overlever, prøver at udnytte denne splittelse til nok engang at ride stormen af. Men lille Montenegro kan blive den kæp i hjulet, der spolerer hans planer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu