Læsetid: 6 min.

Mois magtfulde manipulationer

18. juli 1997

Med intern under-trykkelse og årelang manipulation af donorlande holder Kenyas stærke mand oppositionen fra livet

Endnu en gang kræver studenterne i Nairobis gader Kenyas præsident Daniel Arap Mois afgang. Endnu en gang fører demonstrationer til politi-overgreb og drab på studenter. Endnu engang protesterer Amnesty International og Human Rights Watch og modige nationale organisationer - herunder kirke og opposition - mod overgreb, mod ulovlige fængslinger og mod tortur, og endnu engang udtrykker det internationale samfund og Kenyas donorer bekymring over den ken-yanske regerings fremfærd og manglende respekt for menneskerettigheder og demokrati.
Og endnu overlever Daniel Arap Moi som Kenyas næsten enerådende og magtfulde præsident på 19. år. For 30 år siden blev han udnævnt til vicepræsident, og han blev betragtet som et ideelt og ufarligt valg. Han kom fra den lille kalenjin-stamme, og kunne derfor ikke true magten eller magtkampen mellem Kenyas to dominerende etniske grupper; luoerne og kikuyuerne. Troede man.

Men da nationens fader, kikuyuen Jomo Kenyatta, i 1978 døde 86 år gammel, lykkedes det alligevel vicepræsidenten at erobre præsidentposten. Siden har han vist sig stærkere, end nogen havde troet. Han har kunnet spillet modstandergrupper ud mod hinanden, mens han har opbygget sin egen magtbase. Han har skabt dyb frustration og intern splittelse i den tidligere dominerende og reelt regerende kikuyu-gruppe.
Og han har benyttet alle de formelle og uformelle magtmidler, som præsidentembedet i Kenya er tillagt. Blandt disse magtmidler er den såkaldte Public Order Act, der blev indført af briterne i kolonitiden, og som giver udstrakt bemyndigelse forbyde møder og offentlige forsamlinger.
Det er en af de mange anstødssten i Kenya netop nu. Kenya skal have valg senest omkring slutningen af dette år, men datoen er ikke fastlagt, og myndighederne gør alt for at hindre oppositionen i at markere sig.
Der er ingen reel forenings- eller forsamlingsfrihed, møder og demonstrationer forhindres eller afbrydes - ofte blodigt.
Der er ikke reel adgang til de elektroniske medier for oppositionen. Og nye partier chikaneres blandt andet ved, at registreringen af dem trækkes ud i det uendelige. En af oppositionslederne Richard Leakey er også leder af oppositionspartiet Safina, der nu i et par år har søgt registrering, men uden held.

Situationen eksploderede i begyndelsen af juli, således som den også gjorde det i april og maj, og som den har gjort det flere gange tidligere.
Studenterdemonstrationer udløst af lokal utilfredshed med undervisningsafgifter blev den 7. juli slået ned på en sådan måde, at mindst ni blev dræbt under kampene mellem politi og studerende. Derefter er protesterne fortsat og eskaleret. Den store havneby Mombassa er udset som centrum for den næste store manifestation.
I denne situation har Moi så - som ofte før - tilsyneladende vist en vis vilje til fleksibilitet. Han holdt møde med de religiøse ledere tirsdag i denne uge, og han mødtes onsdag med oppositionens parlamentsleder Michael Wamalwa og gav tilsagn om et møde med oppositionens vigtigste ledere i næste uge. Oppositionen er via National Convention Executive Committee (NCEC) forenet i kravet om reformer.
Moi har også erklæret, at der er behov for politiske reformer, og han har tilsyneladende gentaget et tidligere halvt løfte om at ophæve den forhadte Public Order Act. Men det er understreget "at tidspunktet for og mekanismerne til at gennemføre ændringerne skal diskuteres senere". Måske er det bare forhaling.

Daniel Arap Mois stil fornægter sig ikke. Han har brugt samme manipulerende metode tidligere. Overfor den interne opposition og overfor det internationale samfund.
I 1991 måtte Moi således modstræbende bøje sig for internationalt pres om at tillade en organiseret opposition og flere politiske partier, men han understregede risikoen for, at det ville føre til splittelse i Kenya. Siden har han lagt så mange hindringer i vejen som han kunne for at hindre reel opposition.
Parlamentet er nærmest et gummistempel, og virkelige oppositionspolitikere lever livet meget farligt. Der er utallige beretninger om forsøg på at bestikke eller true folk til tavshed. Og der er uberettigede fængslinger.
Men dert må også indrømmes, at den opposition der via sammenhold måske havde haft mulighed for at vælte Moi, selv hurtigt splittedes op i indbyrdes stridende grupper. Til dels som følge af præsidentens strategi, men også på grund af personlige og etniske uenigheder.
Med i billedet af den ken-yanske udvikling hører mord på politiske afvigere og opponenter. Der er flere uopklarede mordsager på ledende politiske figurer. Og der er klart lagt låg på sager, der - bl. a. med bistand fra Scotland Yard - kom tæt på opklaring.
Men den kenyanske udvikling er samtidig modsætningsfyldt. De trykte medier er i de sidste år igen blevet mere kritiske og åbenmundede.
Det samme er debatten mand og mand imellem, som for nogle år siden nærmest var gået i stå af frygt for civilklædte hemmelige overvågere. Mange er parate til at løbe meget store risici. De har fået nok.

Kenya har været et af de økonomisk set relativt velfungerende afrikanske samfund. I de sidste mange år har udviklingen imidlertid været præget af en voldsomt voksende ulighed. Der er mangel på god landbrugs-jord, og behov for jordreformer. (De rigeste har rigtig meget jord).
Der er et voldsomt befolkningspres, som øger de sociale og økonomiske spændinger. For nogle år siden blev Kenya udråbt til det land i verden, der havde størst befolkningstilvækst (3,3 pct. om året). De seneste skøn siger 2,2 pct., og der er ingen tvivl om, at familiemønstret er under hastig ændring. Alligevel vokser både befolkningstal, fattigdom og arbejdsløshed dramatisk.
De seneste år har Kenyas økonomi klaret sig bedre med vækst-rater på 5-6 pct., og det vil i princippet sige, at der er noget at fordele, men målt over et tiår er de fattige blevet fattigere, og ind-komstforskellene øget. Og der skal ikke meget til at gøre forholdene endnu vanskeligere. Det sidste år har det nordlige Kenya været præget af tørke.

Kenya har et potentiale til en positiv udvikling. Efter afrikanske forhold er der en rimelig veludviklet industri, dele af landbruget er meget velfungerende, og når uro ikke skræmmer turisterne væk udgør turisterne også en meget stor indtjeningskilde.
Der er også en veluddannet og dygtig ken-yansk middelklasse. Kan de positive kræfter kanaliseres ind i en politisk opposition som får lov til at arbejde for et mere åbent og demokratisk samfund har Kenya muligheder.

Men der er også skeptikere som frygter, at Kenya kan stå overfor et stort sammenbrud. Hvis uligheden og de sociale spændinger får lov til at udvikle sig yderligere i et samfund som består af mange forskellige etniske grupper med stærke minoritetsinteresser kan det i værste fald føre til uoverskuelige og eksplosive blodige opgør.
Donorerne står på sidelinjen. Der har været lidt ros til økonomiske reformer. Der har været megen kritik af den politiske udvikling, og Kenya er blevet straffet med reduceret bistand fra en række lande, herunder Danmark.
Efter politiovergreb på oppositionen i april og efter drabene på studenter 7. juli, har donorkredsen protesteret officielt. I den seneste fælleserklæring, der omfatter såvel EU-landene og EU-kommissionen som Japan (der er største enkeltdonor) siges det, at man er chokerede over dødsfaldene. Det understreges, at man er stærkt bekymret over den øgede politiske vold, og at Kenyas regering har pligt til at sikre, at befolkningen kan udøve deres demokratiske rettigheder.

Kenya var et af de første programsamarbejdslande i dansk udviklingsbistand. Danmark har nu skåret sin bistand meget ned, således at kun meget fattigdomsorienteret bistand er fastholdet. I 1997 er niveauet planlagt til 130 millioner kroner, men det var stillet i udsigt at bistanden igen kunne stige, hvis der sker fremskridt på det politiske område og menneskerettighedsområdet. Lige nu går det den modsatte vej.
Det næste halve år - indtil valget senest i januar 1998 - bliver dramatisk i Kenya. Det kan gå begge veje.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu