Læsetid: 6 min.

Det sidste imperium består

3. juli 1997

Det britiske imperium er borte, men den magtfulde, globale treenighed mellem militærmagt, handelsbehov og idealer stortrives

Det britiske imperium er væk, med Hong Kong forsvandt den sidste af kronens 'juveler'. Nu kan historikerne tage over og dissekere dets spor.
Imperietænkningen består langt længere end imperiet - det britiske imperium bestod kortere end alle tidligere.
Det begyndte at miste sine kolonier allerede før det rigtigt havde etableret sig. I 1776 tilkæmpede amerikanerne sig hovedparten af den amerikanske koloni (tilbage var dele af det nuværende Canada). Først i de følgende år, 1800-tallets første tiår, annekterede Storbritannien sin vigtigste besiddelse, Indien (som dengang omfattede det nuværende Pakistan og Bangla Desh).
Så gik det ellers slag i slag, indtil så store dele af datidens verdenskort var markeret med det britiske lyserøde, at der for alvor kunne tales om et imperium - et verdensherredømme.
Forbløffende hurtigt gik det ned ad bakke igen. I 1898 blev Hong Kong udvidet med De Nye Territorier til den størrelse vi idag kender. 14 år senere, i 1912, blev nedbygningen af imperiet indledt med de facto afståelsen af Sydafrika til de lokale indbyggere. Så fulgte det slag i slag: Indien i 1947, Ghana i 1957, Tanganyika i1961 hvorefter det for alvor gik hurtigt med at afvikle kolonierne. Så kort en levealder er intet for et imperium sammenlignet med Romerrigets mange hundrede år, for slet ikke at tale om de ægyptiske og kinesiske imperiers årtusinder.

Britiske medier - og udenlandske, amerikanske især - har haft travlt med at evaluere, hvilke globale spor imperiet har sat sig.
Værdierne har især været i fokus. En af de hyppigst nævnte, når det britiske imperiums gaver til menneskeheden opremses - også i skåltalerne i Hong Kong - var "the rule of law". Det væsentlige princip, at borgeren er beskyttet mod overgreb fra magtens side, i kraft af loven. Et princip, som ikke bare beskytter borgeren i hans privatliv, men som har stor betydning for enhver, der ønsker at skabe sig en forretning.
"The rule of law" lader sig vanskeligt oversætte direkte til dansk - og dog. Det kan siges meget præ-cist: "Med Lov Skal Land Bygges". Som det blev nedskrevet som grundprincip for Jyske Lov i 1241. Så kom ikke her...! Og jyderne havde endda skrevet af efter love hentet nede i det tyske.
Ian Jack, redaktør af det fremragende britiske litteraturmagasin Granta, gav udtryk for det samme, da han i The Independent gav sin fortolkning af imperiet: "Stol aldrig på egen propaganda. Storbri-tannien vandt ikke sit imperium på grund af særlige storslåede egenskaber i det britiske folk. Det skaffede det i kraft af sin position som det første industriland. Det var noget storslået og uendeligt interessant, der overgik et lille og almindeligt land".
Først og fremmest lagde Jack dog vægt på, at "imperiet gav den britiske arbejderklasse verdens bedste lønninger" - et forhold, der satte sine spor i britiske fagforeningers styrkeposition, men aldrig anfægtede den grundlæggende klasseopdeling af Storbritannien.
Jacks svar var et resultat af, at The Independent fik den lysende idé at spørge om imperiets konsekvenser både hjemme i London, imperiets hjerte og ude, hos de tidligere undersåtter.
Desmond Tutu, en af civilisationens fremmest fortalere i Sydafrika - og længe på kant med den britiske regeringsmagt i de afgørende anti-apartheidår - svarer: "Som så mange andre imperier måtte det britiske endeligt bide i støvet. Det nåede at give verden nogle vidunderlige gevinster - "the rule of law", handel, muligheden for dåb, et fælles sprog, fødslen af den globale landsby. Desværre førte det også til fremvæksten af arrogance, grådighed, udbytning og militarisme".
Darcus Howe, introduceret i avisen som "kontroversialist og fjernsynsmand fra Trinidad" kommenterer: "Jeg er et barn af imperiet, som aldrig var engageret i selv-stændighedsfølelse. Jeg voksede op med tre venner; Pip, David Copperfield og Oliver Twist. Trinidads selvstændighed kom og gik. På selvstændighedsdagen havde jeg ingen fornemmelse af at være en del af det, jeg var her i London, så det forbigik mig, og jeg kan ikke nationalsangen. Men jeg synes, at briterne klokkede i deres behandling af befrielsesbevægelser overalt - og i Hongkong".

Et af de mest visionære bidrag til The Independents internationale rundspørge er Hanan Asrawis. Hun blev verdenskendt som fremtrædende palæstinensisk forhandler op til Oslo-freden og senere som direktør for en palæstinensisk menneskerettighedsorganisation.
"Dette er afslutningen på æraen med de gammeldags imperier, bygget på militarisme, nationalisme og territorie-erobring. Den nye type imperium er global og baseret på sådan noget som adgang til information, men verden består fortsat af de som har noget, og de som ikke har noget".
Hun sagde det ikke lige ud, men der er ikke andre moderne imperier der passer til denne beskrivelser end det amerikanske.

Som fod i handske med hendes udsagn meddelte præsident Bill Clinton i går, at efter USA's mening bør internettet være et globalt frihandelsområde - fri for selskabsskat, told og andre begrænsninger. Intet andet land i verden er så velpositioneret til at drage fordel af en sådan politik på internettet end netop det USA, der opfandt nettet.
Udtalelsen faldt dagen efter, at Verdenshandelsorganisationen WTO, udformet i høj grad efter amerikansk ønske, afgjorde at EU er nødt til at acceptere amerikansk oksekød fra køer, der har ædt væksthormoner.
I næste uge mødes USA's militære alliancepartnere i Madrid for at beslutte hvilke lande, der kan optages som nye medlemmer. Der sidder de så, 16 statsledere fra suveræne stater, og de véd alle, at de vil beslutte nøjagtigt det, som USA har meddelt at de bør. Nemlig at kun tre lande optages, og at disse lande er Polen, Tjekkiet og Ungarn.
Da Clinton meddelte dette i sidste uge, kom det så direkte og uomgængeligt, at det skabte uro blandt mange alliancepartnere. "USA bliver altså nødt til at anlægge en mindre kategorisk stil", sagde en talsmand for det ansete amerikanske analyseinstitut Brookings.
"Europæerne var meget utilfredse med den offentlige tilkendegivelse af den amerikanske holdning om de tre, og USA bliver nødt til at være opmærksom på den europæiske følsomhed overfor dette".
Svaret fra præsidentens talsmand var klokkeklart: "Vi indrømmer at USA nogle gange udtaler sig direkte og utilsløret, men jeg tror, at (europæerne) anerkender, at det på mange måder er den måde tingene bliver gjort på i denne alliance".

Klarere kan det næppe siges - og Tutu ville utvivlsomt gnægge sin perlende latter over den amerikanske arrogance, som er så åbenlys, at den kun kan udtales af den ægte imperialist.
Således er det britiske imperium langsomt blev overtaget, udvidet og videreført gennem en modernisering af sin amerikanske lærling.
Fælles er treenigheden mellem militærmagt, handelsbehov og idealer, der også bar den britisk imperialisme ud til klodens yderste afkroge.
I sidste århundrede var briterne fanatiske tilhængere af frihandel - det var deres brækjern til at trænge ind i andre landes kolonier, hvor handelsmonopoler ellers sad tungt på udviklingen. Og som briterne og amerikanerne i fællesskab har demonstreret gennem mindst det seneste århundrede: Handelsmonopoler hæmmer udviklingen - hvad enten det udtrykkes gennem glasperler eller hormonbøffer.
Lige som neuroser altid har positive bieffekter, således også med imperier. Båret frem af imperiemagtens - måske ligefrem neurotiske - overbevisning om, at dens overlevelse ligger i dens udvidelse, så bringer den herlig udvikling til sine undersåtter: Jernbaner, sygehuse og telegraf - internet, prozac og satellit.
Men det er og bliver imperiemagten, der bestemmer udviklingen - til sit bedste. Goderne for de underlagte er afledte goder. Og udviklingen, dens hastighed og retning fastsættes i imperiets hjerte. Indtil - siger Hanan Asrawi - "den gamle orden bliver omskabt ved en viljesanstrengelse - eller bliver forkastet i et oprør".
Tilbage til Desmond Tutu: Intet spor efter imperiet er stærkere globalt end udbredelsen af det britiske sprog - og dermed muligheden for at opbygge den globale landsby. Engelsk er ikke bare det globale juridiske og merkantile sprog - det er også ungdomskulturens sprog og det sprog, ethvert nyligt befriet folk elsker at udtrykke sig gennem. Lad os glæde os over, at unge kinesere i hidtil uhørt omfang er begyndt at lære engelsk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu